Forskning ved Afdeling for Bibelsk Eksegese – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Afdeling for Bibelsk Eksegese > Forskning

Forskning

Afdelingen forsker i de bibelske skrifter og Koranen. De belyses ud fra forskellige synsvinkler inden for en række særlige forskningscentre og faglige satsningsområder.

Forskningscentre

Studiet af Bibelens reception og brug

Bibelforskningen undersøger ikke kun, hvordan de bibelske skrifter blev til, men også hvordan de er blevet oversat, fortolket og anvendt. Sammen med Center for Studiet af Bibelens Brug arbejder afdelingen på at opbygge et internationalt netværk om den moderne brug af Bibelen både i populærkultur og hos (post)moderne filosoffer.
Kontaktperson: Professor MSO Gitte Buch-Hansen.
Læs mere på forskningscentrets hjemmeside.

Forskningsprojekter

Hinsides Kanon. Nye Perspektiver på Paulus og Gnostikerne

Gnostikerne var primært kristne tænkere og ikke kristendommens modsætning eller fjender – det viser den nyeste Nag Hammadi-forskning. Det kalder på en nyfortolkning af forholdet mellem Paulus og gnostikerne, som ikke handler om, hvad der er kanonisk, ortodokst og kættersk, men som derimod arbejder hinsides kanon.
Kontaktperson: Postdoc Tilde Bak Halvgaard.
Læs mere på projektets hjemmeside.

Genesis og beslægtede pseudepigrafer

Projektet ”The Book of Genesis and Related Pseudepigraphic Literature: Searching out Shared Spaces for the Production of Meaning,” som finansieres af Carlsberg-Fondet, udfordrer forestillingen om at de bibelske patriarkfortællinger i det andet tempels tid havde en kvalitativt anderledes og ubetinget autoritativ status, set i forhold til parallelle fortællinger i pseudepigraferne.
Kontaktperson: Postdoc Trine Bjørnung Hasselbalch.

Profeters og seeres rum

Projektet undersøger rummet i visionsmaterialet fra Det Gamle Testamente og den intertestamentale litteratur. Hvordan beskriver bibelske og ikke-bibelske profeter og seere det rum, deres visioner finder sted i: hvordan fungerer den verden, som profeten ser i sin vision, på et rumligt plan? Hvordan forholder disse fiktive eller overnaturlige steder sig til den verden, profeten og hans publikum lever i?
Kontaktperson: Postdoc Mette Bundvad.

Faglige satsningsområder

Tidlig kristendom (Early Christian Studies)

I samarbejde med stjerneforskningsprogrammet Naturalism and Christian Semantics (2008-2013) udforsker afdelingen kristendommens første århundreder gennem tværfaglige studier af de forskellige jødedoms- og kristendomsretninger i datidens græsk-romerske verden. Der er særligt fokus på, hvordan antik filosofi fra stoicisme til platonisme udviklede sig i perioden 100 f. Kr.-200 e. Kr. og hvordan denne filosofi påvirkede kristne, patristiske og gnostiske tekster i 2. århundrede frem til Origenes. Det Nye Testamentes skrifter studeres side om side med antik-jødiske, apokryfe, gnostiske og patristiske tekster. Målet er at vise den samtidige jødedoms og den tidligste kristendoms mangfoldighed, og samtidig at belyse den nytestamentlige kanons dannelse og dens samfundsmæssige, institutionelle og læremæssige konsekvenser.
Kontaktpersoner: Professor Troels Engberg-Pedersen og professor MSO Gitte Buch Hansen.

Eksilideologi og eksilerfaringers betydning for Det Gamle Testamentes tilblivelse

Deportation og eksil spiller en stor rolle i de fleste gammeltestamentlige skrifter. Folkeforflytning og identitetsskabelse var en udbredt praksis i hele Nærorienten i det meste af det første årtusinde f. Kr. Derfor er ”Eksilet” i Babylon efter det judæiske kongeriges fald i hhv. 597 og 587 ikke nødvendigvis den enestående begivenhed, der danner grundlag for eksiltematikken i GT. Det er målet at afdække den litterære, historiske, realpolitiske, sociale og religiøse benyttelse af ”eksil”- og ”ud/hjem”-tematikken som metafor og udtryk for virkelighedserfaringen i gammeltestamentlig og øvrig nærorientalsk litteratur fra det 1. årtusinde f. Kr. Forskergruppen mødes fra 2012 årligt ved den årlige kongres i European Association of Biblical Studies’ kongres.
Kontaktpersoner: Lektor Ingrid Hjelm og professor MSO Anne Katrine Gudme.

Dødehavsrullerne

Dødehavsrullerne er jødiske skrifter fra tiden, kort før kristendommen opstod. Derfor er de vigtige for afdelingens arbejde med at forstå både jødedommens og kristendommens rolle i oldtiden. Qumranforskningen har altid været internationalt orienteret, og afdelingen bidrager for øjeblikket til nye tekstudgaver i samarbejde med University of Manchester og en række nordiske forskningsinstitutioner.
Kontaktpersoner: Professor Jesper Høgenhaven og lektor Søren Holst.
Læs mere om Qumransatsningen.

Evangelierne som genskrevet Bibel

Projektet vil kaste afgørende nyt lys over den teologiske udvikling fra det ældste til det yngste af de fire evangelier i Det Nye Testamente. Markus’ evangelium er øjensynlig den ældste samlede fortælling om Jesus. Men tre andre forfattere løste i den følgende tid opgaven på andre måder. Projektet gør op med den almindelige antagelse, at Matthæus- og Lukasevangeliet skulle være skrevet nogenlunde samtidig og begge bygge dels på Markusevangeliet, dels på en anden kilde, som nu er gået tabt. Målet er at sandsynliggøre, at Lukasevangeliet (og dermed Apostlenes Gerninger) stammer fra et stykke ind i det 2. århundrede og har haft Matthæusevangeliet og eventuelt også Johannesevangeliet blandt sine kilder. Projektet løber fra medioi 2010 og tre til fem år frem-2015 og er finansieret af Veluxfonden.
Kontaktpersoner: Professor Mogens Müller og professor MSO Jesper Tang Nielsen.

Koranen

Koranen (al-Qur’an) er regionalt, sprogligt, stilistisk, tematisk, teologisk og historisk i familie med en lang række bibelske skrifter. Dette forhold anerkendes i Koranen selv, der udover at omtale bibelske skrifter som Torah, Davids salmer og Evangeliet også henviser til bibelske figurer og fortællinger. Forskningen har også påvist talrige forbindelser til bibelsk materiale udenfor kanonskrifterne, f.eks. forskellige former for jødisk-rabbinske tekster og kristne tekster. Koranen står dog langtfra kun i forhold til en bibelsk litteratur og et bibelsk miljø, men udsprang også af, og forholdt sig til, en gammelarabisk polyteistisk kultur. Disse forhold fordrer i sig selv en tværvidenskabelig kombination af koran- og bibelvidenskabelige studier, som nærværende satsningsområde er forpligtet på. Til satsningsområdet knytter sig også en overbevisning om, at moderne koranstudier med fordel kan inddrage den bibelske eksegeses rige teori- og metodeapparater.
Kontaktperson: professor MSO Thomas Hoffmann