Forskning ved Afdeling for Kirkehistorie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Afd. for Kirkehistorie > Forskning

Forskning

Ved Afdeling for Kirkehistorie forskes der i kirkedannelsernes teologi, forkyndelse og institutionelle historie fra kirkens ældste tid til vore dage. I tilrettelæggelsen af arbejdet anskues kirkehistorien som et sammenhængende forløb, hvori kristendommens udbredelse og vekslende udtryksformer indgår i et samspil med de skiftende samfundsforhold og åndelige strømninger. En del af forskningen udføres i samarbejde med Center for Afrikastudier og i tilknytning til Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer.

 

Forskningscentre

Solitudes - Withdrawal and Engagement

Det fireårige forskningsprojekt SOLITUDES: Withdrawal and Engagement in the long Seventeenth Century er etableret på grundlag af en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Et tværfagligt forskningshold, bestående af tre seniorforskere og to ph.d.-studerende, analyserer forholdet mellem afsondring fra verden og engagement i verden. Hvad vil det sige at være i verden uden at være af verden?

SOLITUDES undersøger, hvordan kristne grupperinger i perioden mellem Reformationen og Oplysningstiden trak sig tilbage fra verden, men samtidigt med en række forskellige midler involverede sig i samfundet for at udbrede deres afsondringsbudskab. Forholdet mellem afsondring og engagement er dynamisk og fuldt af spændinger og kontraster.

Afsondringen fra verden understøttes af en rig produktion af tekster, kunstværker, musik, genstande og bygninger, som spejler spændingen mellem tilbagetrækning og engagement. Det er dette materiale, SOLITUDES vil udforske.

Link: Se den engelske side for nærmere information

Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer

Center for Kunst og Kristendom


Faglige satsningsområder

Klostervæsenet som tilværelsesfortolkning i kirkehistorien

Klosterbevægelsen befinder sig i et spændingsfelt. På den ene side repræsenterer den et erklæret standpunkt i en ubrudt tradition fra apostlene, via ørkenfædrene, Benedikts Regel og frem og en ambition om konkret eller principiel afsondring fra verden. På den anden side har de enkelte klostre, munke og nonner samt monastiske tekster deres konkrete historiske Sitz-im-Leben og er afgørende påvirket af en given tid og sammenhængs sociale, politiske og kulturelle forhold samt de gældende åndelige og teologiske strømninger. Det medfører en spænding mellem det stadige arbejde med de overleverede tekster, ideer og fordringer på den ene side og den samtidige kontekst på den anden. Derfor frembyder klosterbevægelsen en art koncentreret udgave af nogle af de tolknings- og tilegnelsesprocesser, der generelt og ofte mere komplekst er til stede i teologihistorien. Først og fremmest spørgsmålene om, hvordan de overleverede tekster læses, udlægges og tænkes tilegnet, hvilken rolle teksterne spiller i et givent fællesskabs liv og selvforståelse, og måden hvorpå institutioner og bevægelser søger at skrive sig ind i traditionen. Klosterbevægelsens historie opbyder således et rigt kirkehistoriske materiale til studier i åndelige, kulturelle og institutionelle bevægelser og dynamikker. Forskningen på dette felt har tidligere i vid udstrækning været varetaget af munke og nonner, men har gennemgået en fornyelse, som ikke mindst har medført inddragelse af nye metodiske indsigter samt inspiration fra sociologiske og kulturhistoriske discipliner. På den baggrund fremstår monastikken som et rigt tværfagligt felt, som ydermere bidrager til at kaste lys over problematikker med samtidsbevågenhed såsom traditionsbegreb, kanondannelse, kulturel erindring og kollektiv identitet.

Kontaktperson: Mette Birkedal Bruun

Religions- og kulturmøder i middelalderen

Et væsentligt fænomen i middelalderens kirkehistorie er den kulturelle og religiøse udveksling der fandt sted i mødet mellem kristendom og islam og andre ikke-kristne religioner primært langs kristenhedens ydre grænser. I den tidlige middelalder blev kristendommen således stort set fortrængt fra sine gamle områder i Nordafrika og Mellemøsten og blev ligeledes hårdt presset på den iberiske halvø af muslimske erobrere. Det var en voldsom udfordring for både øst- og vestkirken og kom til at spille ind på den måde hvorpå de kristne kirkesamfund mødte anderledestroende hvad enten det nu (set med kirkernes øjne) handlede om vantro, hedninger eller kættere. Det var dog i korstogsbevægelsen at dette kultur- og religionsmøde fik sit mest markante og afgørende udtryk, hvor den vesterlandske kirke rustede sig militært imod såvel muslimer som hedninger fx i Mellemøsten, Spanien, Østeuropa og i Østersøregionen. Som sådan fik også korstogsbevægelsen afgørende indflydelse på kristendommens videre udvikling og på Europas samlede historie i århundrederne fremover både hvad angår kultur, religion, politik, økonomi og miljø. Studiet af religions- og kulturmøder i middelalderen er således et yderst komplekst forskningsfelt inden for det kirkehistoriske hovedområde.

Kontaktperson: Carsten Selch Jensen

Troens rationalitet og teologiens videnskabelighed i senmiddelalderen

I de første tre årtier af 1300-tallet udforskede og drøftede skolastiske teologer i Paris, hvorledes teologien skal indordnes blandt videnskaberne og om troens genstand befinder sig inden for logikkens gyldighedsområde. Denne debat fandt sted dels gennem analyser af kendemærkerne for videnskabelig erkendelse og teologiens forhold til disse kriterier dels gennem overvejelser af, hvorledes troens grundsætninger forholder sig til logikkens love og naturlig erkendelse. Debatten foregik ikke kun mellem bestemte skoler (som thomister, scotister og averroister), men inspirerede også selvstændige teologer til helt originale bidrag; betydningsfulde og centrale skikkelser i den sammenhæng er Petrus Aureoli, Thomas Wylton, Guido Terrena, og Hervaeus Natalis. For nogle tænkere mundede behandlinger af disse spørgsmål ud i intellektuelt 'kætteri', som fx vedrørende sjælens væsen og den intellektuelle erkendelses subjekt. Ligeledes var emner som den overnaturlige erkendelse og den salige skuen fokuspunkter, hvor de principielle forskelle blev konkretiseret og udfoldet. Den heftige debat fremkaldte i flere omgange kirkelig intervention, der tog form af fordømmelser og straffeprocesser samt kirkelig fastlæggelse eller opdatering af troslæren. Udforskningen af de centrale dele af denne betydningsfulde teologiske udvikling kræver inddragelse og bearbejdelse af et stort upubliceret materiale samt fremlæggelse af de væsentligste tekster i tekstkritiske udgave.

Kontaktperson: Lauge O. Nielsen

Reformationens historie, teologiske tænkning og virkningshistorie

Reformationens historie, teologiske tænkning og virkningshistorie har i adskillige år været et af afdelingens kerneområder. Mange ansatte har gode kontakter til internationale Luther-forskningsmiljøer og tager her del i de forskningsmæssige diskussioner om fortolkningen af Luthers teologi. På afdelingen forskes der fx i Luthers udvikling og teologiske tænkning i de afgørende år omkring afladsstriden (1517-21), og der spørges til det særlige for ham i forhold til fx skolastisk teologi eller mystik. Endvidere er der også brug for vedvarende at arbejde med den virkningshistoriske betydning af Luthers tænkning: Hvordan forstod man ham i samtiden? Hvordan blev hans ærinde båret videre? Hvilke konsekvenser fik hans tænkning for teologi, kirkeliv og samfund i eftertiden, såvel i Danmark, der jo hurtigt blev luthersk, som i Europa og i resten af verden? Fx. er betydningen af Luthers sondring mellem det verdslige og det åndelige regimente central for forståelsen af de teologiske og politiske strømninger i verdenskrigenes moderne Europa.

Af konkrete forskningstemaer på afdelingen kan endvidere nævnes: den middelalderlige baggrund for Luthers katekismearbejde, Luthers prædikener, Luthers begreb om lov og frihed, Luthers salmeforelæsning, Luthers fortolkning af Paulus, socialforsorg i luthersk kontekst, brugen af kunstarterne i luthersk tradition, den danske reformation og fortolkninger af Luthers teologi i 20. århundrede i dansk såvel som udenlandsk sammenhæng

Kontaktpersoner: Ninna Jørgensen og Anna Vind

Teologi, praxis pietatis og kunstnerisk kultur i den lutherske tradition (16. - 18. århundrede)

Den ældre lutherske kristendom er kendetegnet ved sit facetterede formidlingsarbejde, som ikke kun fandt nedslag i akademiske teologiske afhandlinger. En omfattende religiøs brugslitteratur blev således produceret, for eksempel postiller og andagtsbøger (med navne som Philipp Nicolai, Johann Arndt og Johann Gerhard), der med forskellige teologiske accentueringer og retoriske procedurer, søgte at indprente troslæren og aktualisere kristendommens frelsesbudskab. Men også de kunstneriske medier spillede en betydelig rolle i sammenhæng med den lutherske praxis pietatis. Ikke kun salmelitteraturen og den religiøse digtning, men også fx emblematikken, og ikke mindst musikken (Schütz, Buxtehude, J.S. Bach), både den liturgiske og den ikke-liturgiske, indgik i perioden som et væsentligt element i den religiøse praksis, og satte med sine kristendomstolkninger et markant præg på den lutherske kultur. Forskningsfeltet er omfattende og lægger op til interdisciplinære diskussioner, hvor sammenhænge og konflikter mellem teologi, religiøs praksis og kunstnerisk kultur analyseres. Receptionen af Bibelen, brugen af den dogmatiske tænkning og af middelalderens spirituelle litteratur, er vigtige temaer, og rejser spørgsmål om de involverede hermeneutiske, retoriske og intermediale strategier, og om den teologiske kunstteoris placering i forhold til periodens teologiske diskurser og topoi, for eksempel den teologiske tegnteori, som er udfoldet i den lutherske nadverlære.

Kontaktperson: Sven Rune Havsteen

Tro, erfaring og fornuft i England fra Cambridge Platonikerne til Newtons skole i begyndelsen af 1700-tallet

Blandt engelske intellektuelle i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet fandt der en livlig debat sted angående den kristne bekendelses rationalitet og teologiens mulighed for at forliges med de nyvundne erkendelser i naturvidenskaberne. Blandt engelske 'virtuosi', naturvidenskabsmænd og -filosoffer, blev forholdet mellem Guds frembringelse af virkninger i naturen og sekundære årsagers virkekraft intensivt diskuteret, og med nogen ret kan debatten siges at have nået et højdepunkt med den berømte konfrontation mellem Leibniz og Clarke. Af primær betydning i denne sammenhæng er tænkere som H. More, R. Boyle, N. Grew, J. Ray, I. Newton, R. Cotes, W. Whiston og G. Cheyne. I tidens intellektuelle landskab aftegner der sig flere komplekse hovedpositioner, som dels hviler på forskellige opfattelser af naturvidenskabens metode og gyldighedsområde dels afspejler forskelle i religiøst anliggende. Debatten om den kristne tro og den naturvidenskabelige erkendelse skal derfor ses i sammenhæng med drøftelserne blandt engelske tænkere vedrørende tro og fornuft og om religionens stilling i samfundet (herunder tolerance). Det er ligeledes nødvendigt at tage hensyn til den fortsatte indflydelse af senmiddelalderlige skolastiske forklaringsmodeller, som stadig blev benyttet, men også blev problematiseret gennem konfrontationen mellem calvinister af aristotelisk observans og mere platonisk orienterede teologer.

Kontaktperson: Lauge O. Nielsen

 

Nordisk kirkehistoriografi i oplysningstiden

Oplysningstiden forbindes traditionelt med befrielse fra religion og religiøs indflydelse. Sådan forholder det sig imidlertid ikke i Norden. Her foregår markante reformer af samfundet i 1700-tallet tilsyneladende uden at kristendommen mistede terræn. I 1732 gav Christian VI en ny fundats for Københavns Universitet. En af nyskabelserne ved denne universitetsreform var indførelsen af en selvstændig, kontroversiel disciplin, kirkehistorie. I 1738 udgav professor Ludvig Holberg sin Almindelig Kirke-Historie. Det blev den første af mange historiske studier af kristendommen, udgivet af både teologer og lægfolk i Danmark-Norge. Selvom forfatterne alle tilhører den intellektuelle elite, er mange af værkerne på dansk, og de udtrykker et utvetydigt kristeligt begrundet ønske om at udbrede den nye tids ideer, bekæmpe overtro og bibringe almindelige borgere en mere moderne kristendomsopfattelse. Forskningen på dette felt fremdrager hidtil ubehandlet stof fra arkiverne, som kan være med til at belyse brugen af fornuft og historisk-kritisk metode har spillet for kristendomsforståelse og teologi i Danmark-Norge, samt hvilken rolle religionen spillede i udviklingen af de nordiske samfundsmodeller.

Kontaktperson: Tine R. Reeh

Resonans af middelalderritualer i moderne kultur: musik, drama og andre kunstarter

Et aspekt af moderne vestlig kultur, som først for nylig - i et grundforskningscenter ved Det Teologiske Fakultet - er blevet systematisk diskuteret, gælder genlyden og genanvendelsen af middelalderens religiøse ritualer i moderne kunst og kultur, herunder ikke mindst - begyndende i høj- og senmiddelalderen - musik og drama som selvstændig praksis, men det gælder også andre kulturelle områder i moderne tid: Kirker, som blev bygget med kultiske formål i middelalderen, udgør i dag integrerede dele af moderne byer, mens både de arkitektoniske sammenhænge, de indgår i, og deres funktioner (og opfattelsen af disse) har ændret sig stærkt. Moderne drama, opera, film og musik fremstiller ikke sjældent middelalderlige liturgiske eller opbyggelige ceremonier gennem anvendelse eller efterligning af musikalske eller tekstlige elementer fra en sådan middelalderlig praksis. Middelalderlige elementer, som genkaldes, får til tider radikalt ændrede betydninger i de nye sammenhænge. En sådan arv af kultur kan studeres på mange niveauer: gennem detaljerede studier af enkeltfænomener og som historisk betydningsfuld indfaldsvinkel på moderne forestillinger om kunstnerisk kreativitet. Det er ikke usædvanligt at betragte den vestlige kulturhistorie som en sækulariseringshistorie: fra ritualer og liturgi til kunstnerisk virksomhed. Denne synsvinkel må suppleres af andre typer af historiefortælling, der vedrører de komplekse processer, hvorigennem kunstprodukter tilskrives betydninger: Nogle gange sakralisering, andre gange æstetisering af forskellige former for kulturel praksis. Middelalderkulturernes rituelt baserede elementer kan her inddrages for at kaste nyt lys over moderne ideer om, hvad kunst er og skal gøre godt for.

Kontaktperson: Nils Holger Petersen

Dansk kirke- og teologihistorie i første halvdel af det 20. århundrede

Den første halvdel af det 20. århundredes historie blev præget af kriser og krig – og det gælder også i den danske teologi. Ved århundredeskiftet var en konservativ kristendom stadig dominerende i kirkelivet, men liberale strømninger og moderniseringskrav pressede på. Efter Første Verdenskrig ramte en generel europæisk åndshistorisk krisestemning også Danmark. Forskellige former for dialektisk teologi begyndte at vinde terræn ofte i opgør med den ældre generations konservative og liberale teologer men også i kamp med de nye kristne fredsbevægelser og økumeni, Oxfordbevægelsen, kulturradikalisme og forskellige former for totalitarisme. Spørgsmål som sekularisering, to-regimente-lære, kristen moral, individualisering, demokrati, kvindelige præster, mystik, antimodernisme og ikke mindst en opfattelse af krise og hastig forandring i samfundet skærpede diskussionerne om forholdet mellem kristendom og politik, folk og kirke samt nødvendigheden af en modernisering af folkekirken.

Kontaktperson: Tine R. Reeh

Kristendommen og Afrikas historie

Med sine 300-350 millioner kristne er Afrika i dag et af tyngdepunkterne i den internationale kristne verden.  Det er et resultat af de sidste godt 500 års historie. I nyere tid blev kristendommen indført i Afrika af europæiske missionærer fra omkring år 1500, og fra 1800-tallet tog udviklingen for alvor fart. Antallet af kristne voksede stærkt, og nu var det afrikanske missionærer, som udbredte kristendommen. Kristendommen blev en afrikansk religion og satte sit store præg på kontinentet –  i teologisk, kirkelig og samfundsmæssig forstand.  Afrikanske kirker er ikke blot religiøse institutioner i snæver forstand, men driver ofte skoler, hospitaler, udviklingsprojekter m.m.  Forskningen om afrikansk kirkehistorie berører dermed ikke blot klassiske kirkehistoriske emner, men også bredere kultur- og samfundshistoriske felter som f.eks. vekselvirkningen mellem kristendommens globale og lokale udtryk, forholdet mellem kristne og muslimer, kristendommens betydning for dannelsen af nye kulturelle identiteter og de mangfoldige sammenhænge mellem kristendom og modernitet.

Kontaktperson: Niels Kastfelt

Kristendommens forhold til vold og voldsudøvelse i historien

Kan man tillade sig at slå ihjel i retfærdighedens eller måske endda i Guds navn? Kan nogen krige kaldes retfærdige eller ligefrem hellige? Det er spørgsmål som har optaget teologer og lægfolk lige siden oldkirken; og endnu den dag i dag ægger spørgsmålet til diskussion - ikke mindst i lyset af de aktuelle militære konflikter rundt omkring i verdens brændpunkter. Hele vejen op gennem kirkens historie har krig og vold været en udfordring som de kristne har måttet forholde sig til enten som et naturligt, ja ligefrem gudvelbehageligt magtmiddel, eller dog som et grundvilkår i verden man ikke kunne komme udenom og som man tilskrev menneskets syndighed og 'det onde'. I oplysningstiden formede den tanke sig, at krig faktisk var noget man kan undgå ved at realisere menneskets fornuftspotentiale. Kirkens folk sluttede i vid udtrækning op om dette synspunkt men gentagne militære konflikter der blev stedse mere blodige fik dog også kirkefolk og teologer til på ny at argumentere for krigens legitimitet inden for rammerne af en kristen tilværelsesfortolkning. Den kirkehistoriske forskning i ældre tiders syn på krig og vold repræsenterer således et højaktuelt indlæg i en nutidig og yderst aktuel problemstilling der berører ganske mange af klodens mennesker.

Kontaktperson: Carsten Selch Jensen

Omvendelsens teologiske poetik

Dette forskningsprojekt beskæftiger sig med den centrale rolle, som tekster, der opfordrer læseren til omvendelse, har spillet i kristendommens teksttradition. Ud fra en samlæsning af fem forskellige tænkeres tekster i et bredt historisk perspektiv (Dante Alighieri, Margery Kempe, Jakob Bøhme, John Bunyan og S. T. Coleridge) undersøges det, hvordan en omvendelsens poetik tegner sig gennem teologi- og litteraturhistorien på tværs af perioder, genrer og landegrænser, og hvordan læseren bliver positioneret i de forskellige tekster som en potentiel kandidat for omvendelse med teksten selv som medium. Forskningsprojektet er financieret af FKK
Læs mere

Kontaktperson: Elisabeth Engell Jessen