Rigmor Larsen og statsautoriseret ulighed

Studienævnets temadag onsdag d. 5 oktober 2016 i aud. 7 i anledning af 100-året for den første kvindelige teolog.

Program

9.00 Velkomst

9.05-9.45 Tine Reeh (AKH): Rigmor Larsen og kampen for kvinders akademiske borgerret

9.45- 10.25 Jesper Tang (ABE): U/lighed i det paulinske univers

10.25-10.40 Kaffepause

10.40-11.20  Niels Kastfelt (CAS): Religionsfrihed og religionslighed: Kristendom og islam i Nigeria – og andre steder

11.20-12.00 Carsten Pallesen (AST): De første kvinder –

Tine Reeh: Rigmor Larsen og kampen for kvinders akademiske borgerret


Den 26. juni 1916 bestod Rigmor Karen Sofie Larsen som den første kvinde i Danmark – og en af de første kvinder i verden – en afsluttende videnskabelig prøve i teologi. Forud var gået en mangeårig og skarp diskussion blandt mændene på Rigsdagen, universitetet og i kirken. Hvad var de teologiske og ikke mindst kulturelle argumenter, der forhindrede kvinders adgang til eksamen og akademisk arbejde? Hvordan blev de overvundet? Og hvad blev cand.theol. Rigmor Larsens videre skæbne?

Jesper Tang Nielsen: U/lighed i det paulinske univers

I Undervisningsministeriets publikation Demokratikanon (2008) præsenteres demokratiets rødder og de væsentligste begivenheder i demokratiets historie. En af rødderne angives som Lighedstanken. I præsentationen af den indgår Paulus’ Galaterbrev centralt. Det hedder bl.a.

Galaterbrevet forkynder Paulus således en kristendom, der netop ikke har love og regler, men Kristus i centrum, og i den korsfæstede har Gud åbenbaret sig som den i verden magtesløse. Ifølge Paulus har Gud således omstyrtet magthierarkierne, og de troende er derfor ikke trælle, men frie sønner og døtre. For Paulus er jøder derfor ikke længere nærmere Gud end ikke-jøder. Mænd er ikke mere end kvinder, frie er i forhold til Gud ikke fornemmere end slaver. For i troen på Kristus er alle mennesker lige over for Gud.

Oplægget vil teste nogle af disse påstande eksegetisk. Hvilken lighed kommer der ud af ophævelsen af uligheden hos Paulus? Kan vi leve med den paulinske lighed? Tilsyneladende var der nogle, der ikke kunne. I Pastoralbrevene genindføres uligheden derfor. Men hvilken ulighed kommer der ud af ophævelsen af ligheden? Kan vi bedre leve med uligheden?

Niels Kastfelt: Religionsfrihed og religionslighed: Kristendom og islam i Nigeria – og andre steder

Dette indlæg diskuterer nogle generelle problemer om forholdet mellem stat og religion, sådan som de udfolder sig i Nigeria. Stort set halvdelen af landets befolkning er muslimer og den anden halvdel kristne. Hvordan håndterer en stat denne religiøse pluralisme? Kristne mener, at staten skal være verdslig, muslimer at den skal være islamisk og bygge på shariaen. I foredraget behandles disse diskussioner om religionens plads i staten og om frihed og lighed mellem kristne og muslimer. Overordnet rejser erfaringerne fra Nigeria nogle almene perspektiver om forholdet mellem stat og religion, om religionslighed og om statens rolle i definitionen af religiøse grupper og grænser – perspektiver som ikke blot gælder i Nigeria, men også andre steder og muligvis også i Danmark.

Carsten Pallesen: De første kvinder –

Er teologens kærlighed til sandheden også sandhedens kærlighed til teologen? Således formulerer Nietzsche vor tids største fare og grundlæggende problem ”Sæt sandheden er en kvinde” og ”d’herrer metafysikere har forstået sig dårligt på kvinder”. Den moderne vidensarbejder og hendes vidensfabrik producerer og fordøjer viden, men sofia, alehteia, Wahrheit er alle ord i femininum, og elsker hun, spørger Nietzsche, nødvendigvis disse flittige indsamlere af viden?

Ifølge Jacques Derrida og Jean-Luc Nancy skiller kristendommen sig ud fra dens antikke hebraiske og græske forudsætninger ved at introducere en ny og hidtil uhørt kvindelig logik. James Joyce har formuleret sagen således: Jewgreek is greekjew. Extremes meet. Woman's reason. Bortset fra enkelte markante undtagelser er logik, endsige kvindelig logik ikke et tema i nyere teologi. I tænkningen derimod, hos G.W.F. Hegel og F. Nietzsche er denne hermeneutiske logik mere reglen end undtagelsen. Med afsæt i 100 året for cand. theol. Rigmor Larsen vil oplægget overveje tesen kristendommen og dens tidlige kristologiske og trinitariske begrebsdannelser som rugemor for en alternativ logik. Således skal der gives en dialektisk belysning af det ekstreme og mødet som teologisk metode og sandhed. Rigmor Larsens tilfælde vil blive sammenlignet med andre danske eksempler på de første kvinder, eksempelvis den første kvindelige minister, Nina Bang, som har fået en plads opkaldt efter sig i Pilestræde, hvor rygerne samles omkring statuen af ”Den moderne Kvinde”. Jeg vil her også trække på Nikolaj Stockholms digtsamling ”Titlen i Paradis” (2015), som han overrakte mig ved et tilfældigt møde på Nina Bangs Plads, en hermeneutisk agora.