Forskning Systematisk teologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Afd. for Systematisk Teologi > Forskning

Forskning

Den forskning, der foregår og er planlagt inden for Afdeling for Systematisk Teologi kan sammenfattes under 5 overskrifter.

Statue af Søren Kierkegaard ved Marmorkirken, København

I  Etik og menneskesyn

Synet på mennesket er et hovedtema i afdelingens fag. Det forekommer at være et afgørende punkt i kristendommen, at mennesket ses som en person. Samtidig synes det i aktuelle diskussioner at være stadig mere nødvendigt at afklare, hvad det vil sige at være en person. Forskellige former for naturalisme præger i stigende grad forståelsen af, hvad et menneske er. Det er ikke mindst på denne baggrund en central forskningsopgave at tage personbegrebet op til fornyet overvejelse. Hvorledes hænger bestemmelsen af mennesket som en person sammen med en forståelse af det som natur?. Denne forskningsopgave er central for Center for naturalisme og kristen semantik.
Der lægges i afdelingens forskning særlig vægt på at undersøge forbindelsen mellem etik og menneskesyn. Det sker såvel i undersøgelser af forholdet mellem person, natur og subjektivitet, som i f.eks. bioetiske undersøgelser. Det er diskussioner, som har vidtforgrenede teologiske implikationer.

II  Religion, metafysik og hermeneutik

Det er karakteristisk for den aktuelle teologiske diskussion, at den udfolder sig mellem en klassisk-moderne metafysisk horisont på den ene side og en hermeneutisk, metafysikkritisk horisont på den anden. Denne dobbelthed gør sig ikke mindst gældende i forhold til forståelsen af, hvad religion er, herunder overvejelsen af, hvordan en religiøs tilværelsestydning som kristendommens forholder sig til en ikke-religiøs - f.eks. naturvidenskabelig - tolkning af mennesket og dets verden. Men dobbeltheden gør sig også gældende i den teologiske overvejelse af gudsbegrebet, som er et centralt tema i forskningen under denne overskrift.

III  Søren Kierkegaard-forskning

Af både historiske og saglige grunde indtager Kierkegaard-forskningen en fremtrædende plads på Det Teologiske Fakultet. Under Afdeling for Systematisk Teologi er der en særskilt Sektion for Søren Kierkegaard-forskning. I et nært samarbejde med Søren Kierkegaard Forskningscenteret, som blev oprettet 1. januar 1994 på en bevilling fra Grundforskningsfonden, har afdelingen en førende rolle i den internationale Kierkegaard-forskning.
Der påhviler den københavnske Kierkegaard-forskning to særlige forpligtelser: Forskningen skal danne baggrund for en kontinuerlig vejledning på kandidat- og ph.d.-niveau for danske og udenlandske Kierkegaard-forskere og -studerende, der i stort tal søger til København. Endvidere er den forpligtet på at fortolke Kierkegaards værk i en aktuel systematisk-teologisk kontekst. Denne forpligtelse gælder ikke mindst den etiske og religionsfilosofiske tradition, som både i dansk og international sammenhæng er markant præget af Kierkegaard.

IV  Ekklesiologi, krop og kommunikation

Kristendommen er grundlæggende set kontekstuel og kommunikativ. Den vinder skikkelse og skaber betydning i menneskelige kontekster, hvori indgår flerdimensionale processer: Det vedrører både den intellektuelle og kognitive forståelse, handlingen og dermed forskellige praksisformer samt dannelsen af identitet og tilhørsforhold.
Udforskningen af den kristne gudstjeneste som historisk og nutidig praksis er et centralt eksempel. Gudstjenestens og de kirkelige ritualers tekstuelle dimensioner udfoldes som mundtlig kommunikation af historiske tekster. Den liturgiske begivenhed indebærer imidlertid også en konkret-legemlig tilstedeværelse, som performativt genererer betydninger, der går ud over det tekstuelle, hos deltagerne.
Praktisk-teologisk arbejdes både med udviklingen af teologisk adækvate kommunikationsteorier, herunder en kritisk, etisk overvejelse af formidlingens muligheder og begrænsninger, og med udforskningen af kropslighedens og performativitetens rolle i kristen kommunikation. 

V  Teologi, kirke og samfund

De brudlinjer, der præger kirkerne i liv og lære, er genstand for afdelingens forskning. Således tages det ofte spændingsfyldte forhold mellem det dogmatisk normerede i kirkeforståelsen og kirkens faktiske udfoldelse som kirke op som et selvstændigt hovedemne. Ligeledes diskuteres kirkens forhold til stat, marked og civilsamfund, herunder de spørgsmål, der knytter sig til folkekirkens identitet som national kirke. Der hentes i den forbindelse til stadighed inspiration i N.F.S. Grundtvigs forståelse af forholdet mellem folkelighed og kristendom. Center for Kirkeforskning har særligt fokus på denne forskningsopgave.