Om CSBB – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Studiet af Bibelens Brug > Om CSBB

Forestillingen 'jesus_c_odd_size' af Hotel Pro Forma

Center for Studiet af Bibelens Brug er resultatet af den udvikling, som eksegesen i nyere tid har gennemgået. I løbet – ja, bare den sidste halvdel – af det forrige århundrede har vi været vidne til, hvordan eksegeternes lokalisering af mening i arbejdet med de nytestamentlige tekster skiftede fra forfatteren og dennes historiske kontekst – via de narrative strukturer i tekstens egen verden – til læsernes verden. Forståelsen af teksternes rolle i meningsdannelsen ændrede sig tilsvarende. Fra at have været et vindue til den historiske verden bag teksterne, blev teksterne til selvberoende litteratur og senere til ikoner, der strukturerede og formede læserens verden.

Disse forskydninger i meningsdannelsen skabte i slutningen af forrige århundrede et helt nyt forskningsfelt for bibelfagene. Fremfor selv at rekonstruere forfatterens intention eller tekstens implicitte læser, begyndte man at interessere sig for de faktiske læsninger (real readers) – dvs. teksternes receptions- eller virkningshistorie. Interessen er imidlertid ikke rettet mod de akademiske og teologiske læsninger alene, men også mod ordinary readers’ brug af Bibelen. Ej heller er det kun læsninger i snæver forstand, som har eksegeternes nye bevågenhed, men også den fortolkning af de bibelske fortællinger, der kommer til udtryk i den afbildende og performende kunst. De bibelske tekster har sat et så markant spor op gennem historien, at de – på trods af sekulariseringen – fortsat fungerer som en slags narrativ dybdegrammatik, som lægfolk bruger til i deres dagligdag at skabe mening, og som forfattere, malere, filmskabere, komponister og teaterfolk derfor til stadighed forholder sig til i deres værker.

I takt med disse forskydninger har kravene til den professionelle bibelfortolkers faglighed ændret sig. Eksegeten skal i dag – ideelt set – være en multi-kunstner. Hvor eksegeten i midten af det forrige århundrede skulle være teolog, filolog og religionshistoriker, måtte han eller hun i starten af 1980’erne være litterat med sans for tekstlige strukturer, plot og karakterdannelse. Hen imod slutningen af århundredet blev eksegeten atter stillet overfor nye krav til sin faglighed og skulle nu læse fænomenologisk filosofi og poststrukturalistisk teori – og hvis han eller hun ønskede at arbejde med Bibelens reception i kunsten – så også æstetisk teori og billedanalyse. Da eksegeterne har haft en tendens til at behandle også de æstetiske fortolkninger som tekster – dvs. man har abstraheret dem fra deres medium – har de æstetiske fag måttet gøre bibelfortolkerne opmærksomme på den dobbelte faglige standard, de forventes at beherske, når de kaster sig over et nyt medium. Musik kan ikke reduceres til sangteksterne, film og teater ikke til replikker etc. Udover selve tekstanalysen, må eksegeterne også gøre sig bekendt med den teori, der er knyttet til det særlige medium, som historien fortælles i. 

Det er dette dobbeltaspekt ved Bibelens reception – den semantiske og den æstetiske – som Centeret gennem sine arrangementer og deltagernes forskningsarbejde forsøger at holde sammen.