TEOL-information nr. 39, februar 2009 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Formidling > Artikler fra tidsskriftet TEOL-information > 2009 nr. 39

TEOL-information nr. 39, februar 2009

 

 


Siden sidst
Af dekan, professor, dr. theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen

Abstract:
Dekanens beretning for andet  halvår 2008.
Læs hele artiklen

Når den sidste vilde isbjørn er død, slutter livet - og så begynder overlevelsen. Klimaforandringer og teologi
Af lektor, dr. theol. Jakob Wolf

Abstract:
Kan religionerne bidrage til bekæmpelsen af klimaforandringer? Ja, mener FN´s udviklingsprogram UNDP. Her er der taget initiativ til at inddrage religionerne i kampen mod klimaforandringerne. Begrundelsen for dette samarbejde er, at religionerne ofte gør sig til talsmænd for en enkel og bæredygtig livsstil og årtusind gamle værdier, der fordrer miljørigtige og pro-etiske livsformer. I kraft af de visioner, religionerne udtrykker i fortællinger, metaforer og lovprisningsritualer, er de i stand til at give en dyb begrundelse for engagementet i kampen mod den globale opvarmning. Religionerne er i stand til at motivere mennesker på et dybere etisk plan end økonomi og politik er.
UNDP er interessant, fordi den ikke kun peger på religionerne som moralsk ressource, men også tillægger den religiøse fortolknings verdensanskuelsesmæssige indhold betydning. "Dybere" begrundelser spiller også en rolle for et etisk engagement i bevarelsen af jordklodens mangfoldige livsformer.
Læs hele artiklen

Pronoia, filosofien og den sethianske gnosis-kristendom
Af ph.d.-stipendiat, cand. theol. Tilde Bak Halvgaard

Abstract:
Pronoia (forudtanke/forsyn) er et almindeligt forekommende begreb i antikken, som vi møder både i filosofiske traktater og religiøse fortællinger. Det kan både fremstå som et filosofisk princip og som en personificeret gudindelignende skikkelse, men det er til enhver tid en integreret del af det guddommelige. Projektet søger at afdække, hvilken forbindelse der er mellem det filosofiske pronoia-begreb, som det kommer til udtryk i stoicismen og middelplatonismen på den ene side, og den personificerede Pronoia, som optræder i visse såkaldt "gnostiske" Nag Hammadi-tekster på den anden. Gennem en analyse af pronoia-figurens funktion i Nag Hammadi-teksterne Tordenen: Fuldkommen forstand og Førstetanken i tre former vil projektet undersøge, i hvor høj grad de nærmer sig en stoisk forståelse af det guddommelige (Gud i denne ene materielle verden), og måske ikke er så entydigt dualistiske, som vi ellers har for vane at anskue de "gnostiske" tekster. 
Læs hele artiklen Til toppen

Paulus' politiske genopstandelse?
Af ph.d.-stipendiat, cand. theol.  Mads Peter Karlsen

Abstract:
Der har i de seneste 5-10 år været en tiltagende filosofisk interesse for religion generelt og apostlen Paulus i særdeleshed. En interesse, der i sig selv er opsigtvækkende, men som bestemt ikke bliver mindre opsigtsvækkende af, at den i flere tilfælde kommer fra filosoffer, som enten er marxister eller ateister, hvis da ikke ligefrem begge dele. To af de filosoffer, som har beskæftiget sig mest indgående med Paulus, er Alain Badiou og Slavoj Žižek. Hverken hos Badiou eller Žižek bunder omgangen med Paulus og den teologiske tradition imidlertid i en egentlig interesse for religion og teologi som sådan. Det, der er interessant for såvel Badiou som Žižek ved Paulus og teologien, er i stedet de oversete filosofiske og politiske ressourcer, som de mener findes her. Ressourcer til at etablere et radikalt politisk alternativ til samtidens kapitalistiske samfundsorden. I artiklen præsenteres mit Ph.d.-projekt, hvis basale ærinde kort sagt er at undersøge, hvori de to herrers teologiske interesse mere præcist består, samt at belyse nogle af konsekvenserne af denne interesse.
Læs hele artiklen Til toppen

Prædikenen mellem tale og skrift
Af ph.d.-stipendiat, cand. theol. Marlene Ringgaard Lorensen

Abstract:
Empiriske undersøgelser af folk der lytter til prædikener har vist, at der er afgørende forskelle på udbyttet af en prædiken afhængigt af, om den er hørt i et kirkerum eller læst ved et skrivebord. Hermeneutiske, litteraturvidenskabelige og antropologiske undersøgelser bekræfter, at mundtlighed og skriftlighed er som to forskellige kulturer; to separate måder at tænke og kommunikere på. Spørgsmålet, som kan melde sig i mødet med henholdsvis det litterære, bibelske og det situative, orale homiletiske paradigme er, om homiletikken er tvunget til at underlægge sig én af kommunikationsformerne på bekostning af den anden, for at kunne skabe rum for det fremmede, 'das Ganz Andere'. Nærværende projekt har til hensigt at undersøge, i hvor høj grad nutidig prædikenpraksis, som litterært baseret oralitet, kan lære noget af Paulus' korrespondance, som kan karakteriseres som en oral funderet litteralitet.
Læs hele artiklen Til toppen

 

Plasticitet - sakramentets fremtid i en postmoderne kontekst?
Af ph.d.-stipendiat, cand. theol. Nete Enggaard

Abstract:
Artiklen "Plasticitet - sakramentets fremtid i en postmoderne kontekst?" er en introduktion til ph.d.-projektet Sakramente og metafor, der i januar 2009 påbegyndes ved Afdeling for Systematisk Teologi. Projektet forsøger i dialog med moderne sprogfilosofi og hermeneutik at reformulere begrebet realpræsens på baggrund af Luthers store nadvertekst Vom Abendmahl Christi: For at nærme sig Kristi legemlige nærvær i brød og vin skaber Luther originale metaforer som kød-brød, blod-vin og guds-brød. Med sine sproglige nydannelser vil Luther udtrykke, at sakramentet er en inkarnatorisk begivenhed; her bliver Gud menneske igen og igen. Metaforerne antyder, at Luther forstår nærværet i inkarnation og sakramente så realt, at det får konsekvenser for forestillingen om Gud som en evig og statisk væren på afstand af tid, endelighed og forandring. I lyset af moderne teoridannelse kan nærværets tidslige og ontologiske implikationer udfoldes og medtænkes i sakramente, metafor og gudslære: Ved at kaste traditionelle størrelser som magt, uforanderlighed, evighed tidens og forandringens mulighed i vold kan en teologisk metaforologi åbne den fælles fremtids- og forventningshorisont, hvori Gud og menneske er undervejs, formes og modelleres.
Læs hele artiklen Til toppen

Rumindretning og Kirkeritualer - Nye undersøgelser af de danske sognekirker på reformationstiden
Af ph.d.-stipendiat, mag. art. Martin Wangsgaard Jürgensen

Abstract:
I forskningen omkring vores middelalderlige kirker har der kun været skrevet ganske lidt om rumindretning eller sammenhængen mellem kirkerummets udseende og dets brug. Ganske vist kunne Olaf Olsen i 1967 gøre status over de romanske kirkers indretning, men kun få har efterfølgende fulgt op på dette. Ph.d.-projektet Changing Interiors: Danish village churches from c. 1450 to 1600 tager derfor netop dette emne op og stiller spørgsmålet, hvordan liturgi, arkitektur, udsmykning og inventar påvirkede hinanden fra senmiddelalderen og frem til omkring år 1600. Reformationen spiller her en afgørende rolle som omdrejningspunkt, da der i tidens polemik og krav om forandring blev formuleret langt mere end hidtil om kirkerummets konkrete indretning. Projektet indgår som en del af indgår som en del af Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer på Afd. for Kirkehistorie.
Læs hele artiklen Til toppen

Karismatisk kristendom i Tanzania: mellem tradition og fornyelse
Af post.doc. mag. art. Martin Lindhardt

Abstract:
Fokus i denne artikel ligger på den karismatiske kristendoms appel og lokale tilegnelse i det centrale Tanzania.  Trods fokus på spirituel genfødsel, fornyelse og brud med fortiden vinder den frem i kraft sin solide grobund i eksisterende kosmologier og praksisser. For de fleste "genfødte kristne" handler frelse mindre om sjælefrelse og evigt liv end det at have adgang til Guds velsignende og beskyttende magt, der blandt andet beskytter mod hekseangreb. Ved at klassificere hekse som Satans tjenere, men samtidig erkende deres eksistens og farlighed, og ved at operere med en pragmatisk og defensiv forståelse af guddommelig magt, har den karismatiske kristendom i langt højere grad end katolicismen og den historiske protestantisme været i stand til at henvende sig til almindelige tanzanianere og fremstå som et eksplicit alternativ til traditionelle healere.
Læs hele artiklen Til toppen

Helhedsorienteret støtte og behandling til aids-patienter i katolske projekter og sundhedsinstitutioner i Uganda
Af ph.d.- stipendiat, cand. scient. soc. Louise Nygaard Rasmussen

Abstract:

I disse år er der omfattende og ambitiøse projekter i gang i en lang række afrikanske lande, der sigter på at udbrede adgangen til den livsforlængende ARV medicin til hiv-positive. I min ph.d.-projekt fokuserer jeg på projekter med tilknytning til den katolske kirke i Uganda, der er involveret i behandling og støtte af folk der lever med hiv/aids. Et centralt omdrejningspunkt er hvordan deres helhedsorienterede tilgang til at bekæmpe aids forhandles og forandres i forbindelse med udbredelsen af ARV medicin. Jeg vil diskutere en række projekter i hovedstaden Kampala og det nordvestlige Uganda som styringspraksisser, med fokus på hvordan subjekter inden for disse praksisser navigerer og regerer sig selv. Jeg vil fokusere på frivillige, hiv-positive der fungerer som bindeled mellem organisationerne og målgruppen, for at belyse hvordan de dominerende rationaler og diskurser forhandles og eventuelt omdefineres.
Læse hele artiklen