Teologi og kirkeforskning - hvorfor og hvordan? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Formidling > Artikler fra tidsskriftet TEOL-information > 2011 nr. 44 > Teologi og kirkeforskn...

Teologi og kirkeforskning - hvorfor og hvordan?

Af prodekan, professor, dr.theol. Kirsten Busch Nielsen

Oplæg ved åbning af Center for Kirkeforskning ved Det Teologiske Fakultet den 25. maj 2011


Hvis teologi og kirkeforskning var identiske, helt overlappende størrelser, var der ikke grund til at holde dette oplæg, som markerer åbningen af Det Teologiske Fakultets Center for Kirkeforskning, for så var der ingen grund til at åbne et sådant center. Hvis omvendt teologi og kirkeforskning var helt forskellige, slet ikke overlappende størrelser, var der heller ikke noget at holde oplæg om, for heller ikke da var der en centeråbning at fejre, i hvert fald ikke på Det Teologiske Fakultet. Når vi har indbudt til seminar i dag med et nyåbnet kirkeforskningscenter som anledning, er det udtryk for, at teologi og kirkeforskning er hverken helt overlappende eller helt adskilte fagområder. På få minutter skal jeg forsøge at indkredse, hvor og hvordan de to har deres overlap.

Defineret ud fra sin genstand er teologi den videnskab, som søger ny erkendelse om kristendommen i dens historiske og nutidige skikkelser, som forholder sig åbent og prøvende over for de metoder, videnskaberne samlet set kan tilbyde, og som med sine undersøgelser også påtager sig at bidrage til gennemtænkningen og fortolkningen af kristendommen i dag. Teologiens genstand og fagområde er altså kristendommen i dens historiske og nutidige skikkelser. Denne definition er fælles for teologiens forskellige discipliner.

Hvad med kirkeforskningens genstand? I mine øjne forholder det sig så enkelt, som allerede begrebet selv lægger op til: Kirkeforskning er forskning, hvis genstandsområde er ’’kirke”. ’’Kirke” er det logiske objekt i den ret nye orddannelse ’’kirkeforskning”, der er så ny, at ordet endnu ikke er registreret i hverken Den Danske Ordbog eller KorpusDK. Det samme gælder i øvrigt ord som ’’skoleforskning”, ’’militærforskning” og ’’politiforskning”, der ifølge min søgning på Google ligeledes har højkonjunktur for tiden, men også stadig er for nye eller for sjældne til at være blevet opfanget af Sprog- og Litteraturselskabets ordbøger og ordlister. Også disse begreber udtrykker enkelt, hvad de er videnskab om: skole, militær og politi.

Ordet ’’børnehaveforskning’’ sprang jeg over. Det findes ellers også i brug på dansk. Dette ord har to betydninger: forskning, der har børnehaven som genstand, og forskning, der efter den talendes mening foregår, som var det ren børnehave. Det vil jeg lade ligge. Og så alligevel ikke. For den polemiske brug antyder den rigtige pointe, at det første substantiv i disse sammensatte ord betegner genstanden, ikke subjektet for forskningen. Skolen, militæret, politiet, kirken eller børnehaven forsker ikke, nej, de bliver udforsket, undersøgt og studeret. Der er tale om forskning om skolen, militæret, politiet, kirken eller børnehaven, ikke om skoleagtig, militærisk, politiagtig, kirkelig eller barnlig forskning.

Kristendommen i dens historiske og nutidige skikkelser udgør teologiens genstandsområde, mens kirken udgør kirkeforskningens, og for så vidt som ’’kirke” er del af kristendommen, udgør kirkeforskningen et udsnit af teologien. Så selvfølgeligt vil jeg mene, at det forholder sig. Det samme er tilfældet, hvis man, som det er nærliggende her i landet, konkret bestemmer ’’kirke” som ’’folkekirken” eller, som der står på Center for Kirkeforsknings hjemmeside, ”den aktuelle folkekirkelige situation, således som den kommer til syne på forskellige kirkelige, religiøse og sociale niveauer”. Præcis hvor grænserne går for det udsnit af teologiens genstandsområde, som kirkeforskningen udgør, er ikke til at udpege på forhånd eller én gang for alle. Det kommer an på det enkelte forskningsspørgsmål, altså på, hvad det er, man vil undersøge. Men som ’’kristendommen” som genstand for teologi i princippet strækker sig på kryds og tværs gennem fagets discipliner, gør ’’kirke” det som genstand for kirkeforskning også.

Hermed har jeg ikke sagt et ord om, hvordan teologi forholder sig til kirke. Ingenting om, at ’’kirke” i sig selv er del af teologiens genstandsområde, som det former sig gennem tekster, kilder og andet relevant materiale, igen uanset, hvor i de teologiske discipliner man slår ned, så at teologi også selv - eller: selv også - er en slags kirkeforskning, om end med det fortegn, at teologien rummer de mest kirkekritiske indsigter, man kan tænke sig, de skarpeste opgør med religiøse og ideologiske og kirkelige forestillinger om netop ’’kirke”. Jeg har heller intet sagt om den i mine øjne indlysende kendsgerning, at ligesom teologien som videnskab historisk har forudsat eksistensen af den kristne kirke, er den også i dag utænkelig uden denne forudsætning, hvad så end ’’kirke” er, og hvordan forholdet mellem de to end nærmere bliver betragtet. Når jeg ikke siger noget om disse ting, er der dybt væsentlige træk ved teologiens egenart, som ikke bliver trukket frem. Dem må enhver teolog komme til rette med, og dem må teologien som fagligt fællesskab og institutionel indretning give plads til en løbende diskussion om, og gør det også. Den rigtige mening derom skal ikke foreskrives af nogen instans, noget embede eller nogen institution. Det koster indimellem sammenstød i teologien, mellem kirke og teologi og for den sags skyld også i kirken, men på langt sigt er både teologi og kirke uden tvivl bedst tjent med en gensidigt anerkendt indbyrdes uafhængighed, der giver plads til sådanne stridigheder. Så lidt og så kort om denne sag, som er uomgængeligt central, men kun skal strejfes i denne sammenhæng og dét for igen at blive lagt til side. Forholdet mellem teologi og kirkeforskning bliver nemlig ikke i sig selv bedre belyst ved, at man inddrager forholdet mellem kirke og teologi.

I sidste halvdel af 2010 hørte man i medier og debatter ofte ordet ’’kirkeforskning”. Der efterlystes forskning i forhold, der vedrører folkekirken, og den efterlysning nåede også Det Teologiske Fakultet, bl.a. via Eksternt Råd, der i sit møde den 29. oktober 2010 drøftede et folkekirkeligt initiativ vedr. kirkeforskning. Fakultetet besluttede på denne baggrund at gøre status over, hvad fakultetet selv allerede har bidraget med af undersøgelser om folkekirkens praksis og kommunikation, at synliggøre disse resultater og fremover at samle de indsatser, der gøres på dette område, i en centerdannelse, foreløbig uden øremærkede midler og uden særlige lokaler eller anden infrastruktur end den, fakultetet i forvejen råder over. Dette arbejde med at indsamle, synliggøre og organisere tog nogle måneder, og således blev det 1. maj, inden Center for Kirkeforskning så dagens lys med hjemmeside, akademisk medarbejder og rådgivende styregruppe med både interne og eksterne medlemmer: lektor, cand.theol. Anita Hansen Engdahl, post doc., ph.d. Niels Reeh, biskop emeritus Erik Norman Svendsen, videnskabelig medarbejder, ph.d. Kirsten Donskov Felter, post doc., ph.d. Anders Holm, centerleder, lektor, cand.theol., Hans Raun Iversen og undertegnede. Vi er taknemmelige for, at de eksterne medlemmer har sagt ja til at deltage i arbejdet, som allerede er i gang. Styregruppen har holdt sit første møde med blikket vendt mod centerets fremtidige opgaver.

Organisationen af centeret er absolut minimalistisk, og projektet gør samlet set indtil videre ikke andet, end vi på fakultetet gjorde i forvejen, men med den væsentlige forskel, at kræfterne nu er samlede og resultaterne gjort mere tilgængelige.

Som det fremgår af hjemmesiden, indgår der en række forskellige emner i fakultetets forskning på de felter, der nu sammenfattes som kirkeforskning. Nogle af disse emner har vi samlet under overskriften ’’Kirkens praksisformer”, nemlig liturgi, hymnologi, kirkelige handlinger, prædikenen, sjælesorg, diakoni samt mission og religionsmøde. Andre emner er samlet under ’’Kirken i samfundet”. Her finder man bidrag om menighedsliv, embede, historiske studier, empiriske studier, struktur, ledelse og jura, kirkesyn og økumeniske bidrag. Emnelisten er ikke fremkommet gennem styring fra oven, eller hvor man nu styrer fra, men simpelthen ved, at vi har høstet fra neden: Hvad er der faktisk blevet forsket i og skrevet om med relation til folkekirken? Fælles for bidragene er alene genstandsområdet: de handler om aspekter af folkekirkens praksis og kommunikation. I deres metoder, i deres kontakt med andre videnskaber, i deres berøring med praksis, i deres beroen på kontakt med uddannelse og studerende og i deres balanceren mellem grundforskning og anvendt forskning er de præcis så forskellige, som teologiske forskningsprojekter i øvrigt er. Denne pluralitet vil også være afgørende fremover, efterhånden som nye tyngdepunkter og interesser tegner sig. Der vil her som på andre felter herske det enkle princip, at det gælder om til det enkelte, specifikke forskningsspørgsmål at udvælge det materiale og den metode, som fører til de bedste og mest valide svar.

Jeg ser frem til at deltage i det arbejde, som Center for Kirkeforskning skal gøre, og som jeg tror og håber, at også vore studerende på alle niveauer, præster, andre med ansættelse i eller tilknytning til folkekirken, forskere på andre fagområder og, ja, offentligheden vil få nytte af. Selv om hjemmesiden er nydelig, er Center for Kirkeforskning ikke til pynt, men til brug. Lad os komme i gang. Det skal vi i dag med tre korte eksempler på, hvad kirkeforskning er: tre oplæg om hhv. folkekirkeordningen historisk betragtet, om præsters kald og professionalitet samt om lokal kirkeudvikling i ind- og udland. Allerede i efteråret, onsdag den 5. oktober, følger vi op med en dag om prædikenen. Velkommen i dag og velkommen igen til oktober.

Det omtalte seminar den 5. oktober sætter under titlen ’’Prædikenens teologi” fokus på prædikenens vilkår, teologiske egenart og opgave. Medvirkende er bl.a. professor George Pattison, Oxford, som fremover vil være tilknyttet Det Teologiske Fakultet som adjungeret professor, og professor Alexander Deeg, Leipzig. Se omtalen i bladets arrangementskalender og det fulde program på centerets hjemmeside, http://www.teol.ku.dk/afd/cfk/, hvor man også kan orientere sig om igangværende forskning og aktuelle undervisningstilbud.