Siden sidst – Københavns Universitet

Siden sidst

af dekan, professor, dr. theol. Kirsten Busch-Nielsen

Det Teologiske Fakultets største auditorium har plads til 120. Der var ikke ledige stole, da fakultetet bød de nye teologistuderende velkommen for snart et halvt år siden. Også årgang 2015 blev mødt med et fyldigt studieintroduktionsprogram, der strakte sig et godt stykke ind i det første semester. Sådan skal det være. Universitetet skylder de studerende ordentlig støtte i overgangen fra gymnasium til studium. At studere er noget, man kan lære. Ikke alle har i samme grad brug for at øve sig, men nogle har brug for et tilløb, uanset om baggrunden er en studentereksamen for nylig eller en tidligere uddannelse fulgt af erfaring på arbejdsmarkedet. Det er stadig sådan, at den aldersmæssige spredning er større blandt teologistuderende end blandt andre studerende ved Københavns Universitet.

Vi kunne glæde os over, at søgningen til studiet var næsten uændret fra 2014 til 2015, og at andelen af førsteprioritetsansøgere var høj. Ingen kan vide det med sikkerhed, men vores bedste formodning er, at det, der gør teologistudiet attraktivt, er den faglige bredde, samspillet af sprog, kultur, historie og religion samt et pensum, der omfatter centrale tekster fra fortid og nutid. Det er det, studieordningen kortfattet beskriver som „kristendommen i dens historiske og nutidige skikkelse“.

Introprogrammet, de faglige kvaliteter og det gode studiemiljø til trods har der imidlertid været et vist „tidligt frafald“ også fra årgang 2015. Fakultetet arbejder løbende på at finde årsagerne hertil for bedst muligt at kunne afværge frafaldet. Det vil nok være en illusion at tro, at der findes en snuptagsløsning på problemet. Men præcis information om studiet på forhånd, relevante introduktionsforløb, veltilrettelagt undervisning og gennemskuelige regler, der kan fremme gennemførelsen, skal det selvfølgelig ikke skorte på.

Bekymringen for de konsekvenser for studiekulturen, som fremdriftsreformen vil få, har vi ikke sluppet. Det er gået godt med at afvikle undervisningen efter de nye regler i det første semester efter reformens fulde ikrafttræden. Men fremdriftskravene efterlader såvel studerende som institution i dilemmaer, som ikke kan tales væk. Et af dem vedrører risikoen for øget frafald. En politisk aftale indgået i november 2015 om reform af reformen mildner luften en smule, men reelt er vilkårene stort set uændrede. For både de studerende og fakultetet er der stadig en opgave i at finde måder at manøvrere sig fornuftigt ud af kniben.

Ved den årlige dimissionsfest i oktober var der igen fulde huse i auditorium 7. Fakultetet tog afsked med de nyslåede cand.theol.’er samt dimittender på bachelor-, master- og ph.d.-niveau. Dimissionstalen blev holdt af professor Jesper Høgenhaven. Den kan læses her i hæftet.

Til dimissionsfesten inviteres ud over dimittenderne og deres gæster også medlemmerne af aftagerpanelet for teologiuddannelserne, Eksternt Råd. Derved markeres sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Denne sammenhæng er helt reel og forpligtende for begge parter. Samtidig må forskellen mellem universitet og erhverv ikke udviskes. Drøftelserne i Eksternt Råd mellem aftagerrepræsentanter og fakultet vidner om forståelse på begge sider for denne dobbelthed. Folkekirken er hovedaftager af teologiske kandidater og ser for tiden gerne flere ansøgere til ledige præsteembeder. Men ikke alle teologiske kandidater ønsker ansættelse i folkekirken, og teologistudiet kan og skal kunne lede til andre typer af stillinger. Desværre rimer den dimensionering, der nu er indført på uddannelser med høj dimittendledighed, derunder teologi, dårligt med såkaldt præstemangel. At vejlede godt og rettidigt om overgangen fra studium til erhverv er i den situation vigtigt. I efteråret lagde fakultetet planlægningen af en af de karrierevejledningsseancer, de studerende løbende inviteres til, i hænderne på dem selv. Det kom der et usædvanligt godt besøgt arrangement ud af, som i kraft af konkrete oplæg bl.a. ved teologer i forskellige stillingstyper samt ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (Pastoralseminariet) fungerede som inspirerende øjenåbner.

7’eren var også fyldt, da professor Dale B. Martin, Yale University, holdt forelæsning som kvittering for modtagelsen af æresdoktorgraden i teologi ved universitetets årsfest i november. For fakultetet er det en ære og en glæde at kunne fastholde og udbygge kontakten med Dale B. Martin gennem udnævnelsen. Man kan i professor Troels Engberg-Pedersens artikel nedenfor læse om grundene til, at Afdeling for Bibelsk Eksegese foreslog Dale B. Martin som æresdoktor. Troels Engberg-Pedersen var selv i centrum, da auditoriet fjorten dage senere lagde hus til det faglige seminar med titlen Hvad er det nytestamentlig eksegese kan?, hvormed fakultetet tog afsked med Troels Engberg-Pedersen, der forlader sin stilling ved indgangen til forårssemesteret for at gå på pension.

Sidst i oktober var det kirkehistorikeren Volker Leppin, professor i Tübingen, der trak tilhørere. Hans besøg med seminar og gæsteforelæsning indgår i fakultetets forberedelse af reformationsjubilæet. Fakultetets forskere har søsat en lang række videnskabelige samt undervisnings- og formidlingsmæssige aktiviteter, der på forskellig vis bidrager til den samlede jubilæumsfejring i 2017, og flere er på tegnebrættet. Fra først i det 17. århundrede markerede Københavns Universitet ved en af de årlige, officielle fester forbindelsen til reformationens indførelse i Danmark. Men alt har sin tid, og i 1906 forsvandt denne mindefest. Man kan betragte de akademiske reformationsjubilæumsmarkeringer, som Det Teologiske Fakultet i disse år indbyder til hvert år omkring den 31. oktober (i 2017 sker det i samarbejde med universitetet), som en erindring om den tidligere tradition – og derved, om man vil, som en midlertidig genoplivelse af den. Lad mig også nævne, at fakultetet med støtte fra Det Frie Forskningsråd/Kultur og Kommunikation den 26.-28. maj 2016 er vært for Sixth Annual ReforC Conference, der har de reformatoriske kirkesyn som emne. ReforC er et internationalt reformationsvidenskabeligt netværk omfattende ca. tredive teologiske institutioner.

Under overskriften Hellig krig! – i jødedom, kristendom og islam indbød Det Teologiske Fakultet i efteråret til et todages kursus for gymnasielærere. Det har vi med skiftende emner gjort siden 2010. Tilmeldingslisten var også denne gang hurtigt fyldt. I år planlægges et kursus med reformationen som tema. Vi værdsætter gymnasiekontakten, der også omfatter en besøgsordning på studenterniveau. Forbindelsen til gymnasieeleverne plejes desuden digitalt. Med fakultetets biblioteks- og kommunikationsafdeling som drivkraft udarbejder forskere hvert år i januar et ressourcerum, der kan besøges af elever, der skriver opgave i Almen Studieforberedelse. Fra årets emne offentliggøres af Uddannelsesministeriet, og til siden åbnes, går der mindre end en uge. Spurten belønnes med, at sitet bliver brugt meget flittigt. Det er et af de mest besøgte på www.teol.ku.dk.

Det har blæst stærkt om universiteterne, om ikke siden valget i juni sidste år, så i hvert fald siden finanslovsforslagets offentliggørelse. Den vedtagne finanslov indebærer bl.a. en årlig 2%-nedgang på uddannelsesbevillingerne i hvert af de næste fire år, aflysning af et ellers aftalt huslejetilskud til Københavns Universitet og nedgang i de offentlige forskningsmidler, der forvaltes af forskningsrådene. Konsekvenserne på lang sigt af disse indgreb er der næppe nogen, der aner andet end konturerne af. For et fakultet som det teologiske med et „tørt“ fagområde og uddannelser, der også skal give rum for de studerendes dannelse, er fremtidsudsigterne blevet dunklere. Det har ikke alene at gøre med bevillingernes størrelse, men også med de forudsætninger, der knytter sig til dem.

Artiklerne i dette nummer af TEOL-Information vidner om den omfattende videnskabelige aktivitet, som forskerne på Det Teologiske Fakultet lægger for dagen som undervisere, forfattere, formidlere og ophavsmænd og -kvinder til projekter. Vil man stifte nærmere bekendtskab med, hvad der arbejdes med, kan man på hjemmesiden finde både præsentationer af de ansatte forskere og præcise henvisninger til alle deres publikationer, hvoraf i øvrigt et stigende antal kan downloades direkte fra hjemmesiden. Men man kan naturligvis også lægge vejen forbi Købmagergade 44-46 til et af de offentlige arrangementer, der finder sted ved fakultetet i semesterets løb. Kalenderen bagest i hæftet præsenterer et udsnit. Velkommen!