Ny forskning: Derfor har folkekirken et godt tag i danskerne – Københavns Universitet

Det Teologiske Fakultet > Nyheder > Nyheder 2018 > Ny forskning: Derfor h...

11. maj 2018

Ny forskning: Derfor har folkekirken et godt tag i danskerne

Kirkebrug

Danskerne støtter langt mere op om folkekirken end de nationer, vi normalt sammenligner os med. Det skyldes blandt andet, at kirken har tilpasset sig den moderne, individualistiske forbruger og giver plads til nye måder at bruge kirken på, viser ny Ph.d.-afhandling

Konfirmation i Nørresundby Kirke. 84% af alle unge bliver konfirmeret i Aalborg Stift. Fotograf: Christian Roar Pedersen, 23203099

Skal du til konfirmation eller barnedåb i en kirke dette forår? Så er du bestemt ikke alene. Mere end hver tredje dansker har været til konfirmation eller barnedåb inden for de seneste 12 måneder og næsten halvdelen har været til en kirkelig begravelse. Det viser tal fra den nye ph.d.-afhandling 'Churching Alone – A Study of the Danish Folk Church at Organizational, Individual and Societal Levels' af Karen Marie Leth-Nissen fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Hendes afhandling viser blandt andet, at danskerne holder fast i folkekirken, men bruger den på en anderledes måde, end man gjorde engang.   

- Internationalt set, er den danske folkekirke en stor og usædvanlig succes, fordi den har et meget stabilt medlemstal i en tid, hvor folk generelt forlader kirkerne. Mens statskirkerne i lande som England og Sverige hastigt mister medlemmer, falder medlemstallet til den danske folkekirke kun langsomt, fortæller Karen Marie Leth-Nissen.

De traditionelle generationer, hvor stort set alle var medlemmer af folkekirken, forsvinder, men i de nye mere individualistiske generationer vælger mange alligevel folkekirken til og døber deres børn eller vælger at blive konfirmeret. Karen Marie Leth-Nissens forskning viser, at det blandt andet skyldes, at folkekirken har været langt mere omstillingsparat end andre nationale kirker. Samtidig betyder kirkeskattemodellen, at folkekirken har ressourcer til at passe på kulturarven og være der, når man har brug for den. Der er aldrig penge mellem præst og dem, der bruger kirken, i modsætning til f.eks. England.

Fleksibel Folkekirke med babysalmesang

- Den vestlige verden er blevet mere individualiseret, og derfor ser vi generelt, at folk løsriver sig fra statskirker og andre institutionaliserede kirker. Men folkekirken har været god til at give plads til, at folk kan bruge den på deres egen måde. Vi er i højere grad kortsigtede forbrugere, og vi føler ikke den store forpligtelse over for kirken. Men det møder folkekirken os i, og blandt andet derfor bruger vi den stadig, fortæller Karen Marie Leth-Nissen.

Folkekirken har eksempelvis skabt nye målgruppe-rettede tilbud, som f.eks. babysalmesang og spaghetti-gudstjenester, der uforpligtende kan vælges til og fra. Tilbud, der gør det muligt for yngre mennesker at få meningsfulde kirkeoplevelser i en travl hverdag, uden at de behøver at købe nogen større pakke af den grund. 

De fleste bruger dog fortsat folkekirken til de store livsbegivenheder som dåb, bryllup, konfirmation og begravelse. Ifølge afhandlingen er det for en del af befolkningen i høj grad et aktivt og velovervejet tilvalg, der – ligesom andre forbrugsvalg – bekræfter os i vores identitet. 

- Når moderne unge mennesker vælger at døbe deres barn i kirken, er det ofte noget, de har tænkt meget over. De spørger sig selv: Er vi sådan nogle mennesker, der får vores barn døbt? Når de vælger at få barnet døbt, handler det ofte om at dyrke nogle familietraditioner, et fællesskab og nogle særlige værdier – det er på mange måder et livsstilsvalg, fortæller Karen Marie Leth-Nissen. 

Folkekirken og New Public Management

Når netop Den danske folkekirke har været god til at tilpasse sig en moderne individualiseret forbrugermentalitet, hænger det ifølge Leth-Nissen sammen med, at den også er influeret af New Public Management-ideologi, selvom det umiddelbart lyder langt fra den danske evangelisk-lutherske kirke. Kirkeforskeren har blandt andet undersøgt kulturen i ledelseslaget i folkekirken, og kan se, at der er stort fokus på blandt andet lederuddannelse og på at facilitere nyskabelser og forandringer, der kan skabe resultater.

- Folkekirken har været god til at tilpasse sig og nå nye befolkningsgrupper. Bagsiden er, at både de målrettede aktiviteter og de kirkelige handlinger retter sig mod mennesker, som allerede er i stærke netværker. Faren er, at strategierne og visionerne får folkekirken til at gøre lige som alle andre der opererer på et marked. Overser man, at folkekirken kan noget som ikke så mange andre kan, nemlig integrere grupper som ellers ikke mødes og skabe nye bånd mellem mennesker, som ellers ikke ville have mødt hinanden? spørger Karen Marie Leth-Nissen.

Ph.d.-afhandlingen 'Churching Alone – A Study of the Danish Folk Church at Organizational, Individual and Societal Levels' blev forsvaret 8. maj på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.