Dyk ned i fakultetets historie

"Det teologiske Fakultet skal have tre professorer, der alle skal være doktorer i teologi. Til sammenligning kan nævnes, at Det medicinske Fakultet har to professorer, der ligeledes skal være doktorer, det juridiske kun en enkelt lærer, og her stilles ikke krav om doktorgrad. De teologiske professorer er også de højest lønnede. Kravet om, at de skal være doktorer, skal naturligvis sikre, at vedkommende har de fornødne faglige kundskaber, men den sjældne teologiske doktorgrad er dog først og fremmest garanti for rettroenhed.”

Året er 1539, og Københavns Universitet er efter flere års politisk og religiøs uro blevet genetableret. Universitetets vigtigste opgave er at uddanne præster til den evangelisk-lutherske kirke i Danmark og Norge. Ovenstående uddrag er taget fra universitetsfundatsen, hvor man også kan læse, at de teologiske professorer var pålagt at holde én årlig forelæsning over emner, der var nyttige for universitetet, at de skulle undgå at komme ind på kontroversielle spørgsmål, og at de ikke måtte prale af deres lærdom.

Alt dette og meget mere kan man læse mere om i Det Teologiske Fakultets historie, der nu er blevet tilgængelig som e-bog.

Foto fra bogen: Jens Nørregaard (1887-1953) holder øvelser i Teologisk Laboratoriums større øvelsessal. Blandt studenterne ses i forgrunden tv. forhenværende professor Torben Christensen og for enden af første bord forhenværende lektor Jørgen Pedersen. I baggrunden midtfor bl.a. den forhenværende censorformand, sognepræst Niels H. Gadegaard. Kirkehistoriker Jens Nørregaard var rektor for Københavns Universitet fra 1942-1948 . Billedet hænger i dag på dekankontoret.

Det omdiskuterede segl

Bogen, der er bind 5 i det store værk Københavns Universitet 1479-1979, som blev udgivet i forbindelse med universitetets 500-års jubilæum, handler om fakultetets historie gennem femhundrede år. Her kan man følge de lange linjer periode for periode og tema for tema: fagene, lærerne, studenterne, studieordningerne, bygningerne og økonomien. Man kan også få kastet lys over de tilsyneladende små ting, der dengang som nu har stor og symbolsk betydning. For eksempel fakultetets visuelle kendingsmærke, seglet – med duen, der blev til en ørn. 

Fakultetshistorien er forfattet af en række tidligere medarbejdere ved fakultetet, blandt andet professor Leif Grane (1928-2000), der redigerede værket, som udkom i 1980.

Ind i det 20. århundrede

Hvis man efter 587 sider stadig ikke har fået mættet den historiske videbegærlighed eller er nysgerrig efter at vide mere om fakultetets nyere historie, kan man i samme ombæring downloade e-bogen Det Teologiske Fakultet i det 20. århundrede, En skitse (2014) af professor Mogens Müller, Afdeling for Bibelsk Eksegese.

Find begge publikationer som e-bog på siden om fakultetets historie.

Ørn eller due? Til venstre ses det oprindelige signet, som Christian III skænkede fakultetet ved universitetets genoprettelse i 1537 bestående af et kronet våbenskjold. Fakultetet symboliseres ved Helligåndsduen stående på en bog. I midten ses en afskrift af universitetsfundatsen fra 1539 med en pennetegning af fakultetets sejl. Under Københavns bombardement i 1807 blev de gamle seglstempler ødelagt, men de fornyedes kort efter. Tegningen til højre stammer fra et fakultetsfestskrift i anledning af Regensens jubilæum 1823,der gengiver Det Teologiske Fakultets nye segl, hvor fuglen vanskeligt kan opfattes som en due og da også senere blev fortolket som en ørn.