Forskere vil undersøge den protestantiske arv i nordisk retsopfattelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Nyheder > Nyheder 2016 > ProNoLa

01. september 2016

Forskere vil undersøge den protestantiske arv i nordisk retsopfattelse

RELIGIONSRET

En bevilling på 8,2 millioner kroner gør det for første gang muligt for teologer og jurister i Norden at sammenholde den eksisterende litteratur inden for kirke- og retshistorie. Projektet vil undersøge protestantismens betydning for den nordiske, sekulære retsopfattelse, herunder minoriteters indflydelse på retsopfattelsen historisk og aktuelt.

- De nordiske lande er suverænt de lande i hele verden, der har været lutherske i længst tid. Nærmere bestemt 500 år, hvor et absolut flertal har været tilhængere af den protestantiske kirke. Men der er aldrig nogen, der har foretaget en samlet undersøgelse af, hvad det har betydet for vores retsopfattelse. Der er et hul i litteraturen i forhold til, hvordan samspillet mellem teologien og retsopfattelsen har været fra Reformationen og frem til i dag. Derfor er det interessant at undersøge, hvilke teologiske begreber der har indvirket på retsopfattelsen i Nordens sekulariserede samfund, siger adjungeret professor Lisbet Christoffersen, der er projektleder på et nyt internationalt forskningsprojekt, der har fået navnet ProNoLa - Protestant Legacies in Nordic Law.

Projektet har modtaget en bevilling på 8,2 millioner kroner fra det europæiske HERA-program (Humanities in the European Research Area). Bevillingen betyder, at et stort forskerhold på 18 jurister og teologer fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland over de næste fire år kan undersøge protestantismens betydning for den måde, retsopfattelsen i dette område historisk har udviklet sig på.

Konfirmation og juridisk embedseksamen

Planen er dels at sammenholde 500 års eksisterende forskningslitteratur inden for kirke- og retshistorie og dels at skabe ny grundforskning, bl.a. om minoriteters påvirkning af retsopfattelsen i de nordiske lande. Det danske grundforskningsprojekt vil fokusere på 1736 – 200-året for reformationen i Danmark – hvor konfirmationen blev indført. Dette skete samtidig med, at Danmark fik en juridisk embedseksamen, og det var de samme embedsmænd, der stod bag – men var der også en sammenhæng?

Forskerholdet vil hele vejen igennem sammenligne med Tyskland, der historisk og aktuelt har været præget af langt større religiøs pluralisme og statslig opdeling.    

- En stor del af projektet handler om at undersøge forholdet mellem ret og religion i de nordiske lande. Løbende sammenligner vi med Tyskland, som nok er hjemsted for lutherdommen, men som har udviklet sig i en anden retning end Norden, især efter 2. verdenskrig.  Den tyske stat er religiøs neutral, men er præget af både protestanter, katolikker og reformerte og anerkender også den kanoniske ret i den romerskkatolske kirke. I Norden blev kirken underlagt kongen efter Reformationen og vores tese er, at opfattelsen af Kongen som lovgiver har haft en særlig betydning for udviklingen af en sekulær, nordisk retsopfattelse. Det vi derfor gerne vil undersøge er, hvilke sammenhænge der kan konstateres mellem den sekularisme, der præger de nordiske retsopfattelser, og lutherdommen, forklarer Lisbet Christoffersen.

Minoriteternes indflydelse

Et af forskningsprojektets store spørgsmål er, hvordan teologiske minoritetstendenser er med til at påvirke retsopfattelsen. Her skal en gruppe forskere, hvoraf nogle er postdocs, se på forskellige aspekter af historien; fra 1700-tallets nordiske pietisme over frikirkebevægelserne til nutidens religiøse minoriteter.

- Det er både interessant at se på, hvilke aspekter af den protestantiske teologi man kan aflæse direkte, og hvilke der ubevidst har spillet en rolle i retsudviklingen. Udgangspunktet er derfor også den faktiske protestantiske teologi og retsorden, ikke Luthers teologi, teoretisk forstået. Det store spørgsmål er, om det retsbegreb, der udviklede sig efter Reformationen stadig holder, eller om det skal revideres i lyset af, at vi nu står i et religiøst pluralistisk samfund, siger Lisbet Christoffersen.

"Vores ambition er, at forsknings-projektet kan være med til at tegne en ny fælles historie.

Projetleder Lisbet Christoffersen

Denne aktuelle relevans er også baggrunden for, at en række eksterne partnere har givet udtryk for forhåndsinteresse i projektet; heriblandt de relevante ministerier og majoritetskirker i alle fem lande. Disse eksterne partnere vil blive inddraget i drøftelse både af det forskningsmæssige oplæg og af projektets resultater:

- Vores ambition er, at forskningsprojektet kan være med til at tegne en ny fælles historie. Vores fokus er på Norden, men vi forventer, at vores resultater også kan have forskningsmæssig betydning i andre lande i Europa, siger Lisbet Christoffersen.

Projektet ProNoLa er en del af EU’s HERA Joint Research Programme 'Uses of the Past'. Det skydes i gang fredag 2. september med en workshop i København. Tre symposier og en stor konference vil herefter sætte fokus på historiske nedslag, der har haft en indvirkning på retsopfattelsens udvikling – fra Reformationen til den moderne pluralisme.

Udover en række videnskabelige publikationer er planen også at udgive en række mere tilgængelige 'pixibøger' med projektets resultater på de forskellige nationalsprog.

Kontakt:

Projektleder Lisbet Christoffersen
Adjungeret professor i kirke- og religionsret 
Det Teologiske Fakultet
Københavns Universitet
Mail: lic@teol.ku.dk
Mobil: 30 91 63 09