Halle-pietismen brugte virkemidler fra både teater og handelsliv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Nyheder > Nyheder 2016 > Halle-pietismen brugte...

13. juni 2016

Halle-pietismen brugte virkemidler fra både teater og handelsliv

KIRKEHISTORIE

Den tyske pietisme i slutningen af 1600-tallet er forbundet med fromhed og en striks orden, men faktisk lånte bevægelsen redskaber fra to verdener, den yndede at bandlyse. Det viser en ny afhandling fra Det Teologiske Fakultet, hvor ph.d. stipendiat Kristian Mejrup har undersøgt August Franckes reformskrift og forelæsninger.

Hver uge i mere end tredive år stillede den pietistiske iværksætter August Hermann Francke sig op på talerstolen i den tyske by Halle og holdt en forelæsning for sine mange studenter med afsæt i tekstbidder fra Bibelens Pastoralbreve.

Forelæsningerne var en del af et omfattende program for skolerne på Vajsenhuset, der skulle instruere de studerende i, hvordan de skulle indrette deres studieliv og forberede sig på dét, der ventede dem som præster og lærere. Tanken var at ved at uddanne og opdrage studenterne, ville en reform af kirken være sikret.
Studenterne i Halle blev ikke alene påvirket gennem formanende forelæsninger af pietistiske professorer, de fik også mulighed for at tjene til dagen og vejen ved at arbejde og undervise i huset.  Et liv hvor fromhed og streng arbejdsdisciplin var i centrum, og hvor tobak, overflod og kvindeligt selskab var bandlyst.

- Min analyse af forelæsningerne og de græske uddrag fra Bibelen viser, at Francke gjorde pietismen til en teaterscene, hvor det i høj grad handlede om at have akrobatiske evner. Studenterne skulle ikke bare udtrykke deres tro mundligt, men i stedet opføre deres tro igennem ord og gestik.  Her brugte han Paulus’ apostellærlinge Timoteus og Titus som billede på to eksemplariske teologistuderende, der både udviste indlevelse og årvågenhed. Målet var hele tiden at skabe forbilleder, der øvede sig i rollen ved at være forbilleder for andre, forklarer ph.d. stipendiat Kristian Mejrup, hvis afhandling er en del af forskningsprojektet SOLITUDES.

Træning i fromhed

Et eksempel kan findes i Pastoralbrevene (Titus, 1-2 Timotheus), hvor det ikke er menneskets arbejde og indsats, men mennesket selv, der skal formes og anvendes som redskab. De forskellige byggematerialer, fra ler til guld, er en indikator for, hvor langt den kristne er kommet i forfinelsesprocessen af sig selv.

- Ordet pietist betyder from og er afledt af det latinske 'pietas', men betydningen er samtidig knyttet til det græske ord 'eusebeia', som ofte anvendes i Pastoralbrevene. Francke bruger det tyske ord "Gottseligkeit", "gudsfrygtig" på dansk. Pastoralbrevene opfordrer altså ligefrem til, at man træner sig selv i fromhed, hvilket var noget Francke indskærpede over for sine studerende, siger Kristian Mejrup.

Et effektivt brand

Halle-pietismen handlede ikke kun om fromhed og uddannelse. Reformbevægelsen var også en industri og en handelsvirksomhed. Til vajsenhuset hørte en række skoler, hvor universitetsstuderende underviste mod betaling i form af bolig og forplejning ved vajsenhuset. Der var også et apotek, bogbutikker, trykkerier og landbrug, der forsynede reformbevægelsen og gjorde det muligt for børn, der ikke var egnet til akademiske studier, at blive holdt beskæftiget.

- Vajsenhuset var et effektivt brand, som folk tog til sig og var villige til at støtte. Francke var desuden en dygtig fundraiser. Han fik løbende nye forretningsideer og kom med forslag til, hvordan man kunne drage nytte af reformbevægelsens internationale misionsnetværk. Det er det jeg i min afhandling karakteriserer som en projektmager-figur. De projekter, Francke fik søsat, stykrede hans renomme, ikke kun som projektmager, men også som professor, præst og som fader for forældreløse. Samtidig tjente de til at skrabe penge sammen til reformbevægelsen, siger Kristian Mejrup.

Afhængige af verden

Stiftelserne var forbundet til byens universitet, til adelen i de omkringliggende byer, til det prøjsiske kongehus i Berlin og endelig til en global verden gennem missionsarbejde på de danske øer i Østindien.

- Det har vist sig, at opdragelsesanstalterne ikke kun var verdensforsagende, men også afhængige af og forpligtede på verden, og det viser meget godt essensen af min afhandling. Mit mål har aldrig været at finde frem til en sand fremstilling af pietisterne i Halle, men at bidrage til og uddybe den allerede etablerede tværfaglige forskningslitteratur. Man kan ikke sige, at Francke var udpræget kapitalist eller from, men han var lidt af det hele og lånte virkemidler fra begge verdener, siger Kristian Mejrup.

Kristian Mejrup forsvarer sin ph.d.-afhandling Grand Prospects of Halle Pietism The Acrobat, the Project-maker and the Shepherd fredag den 17. juni kl. 13 i aud. 7, Købmagergade 46, 1. sal, 1150 København K.
Alle er velkomne.

Kontakt:

Kristian Mejrup
Ph.d.-studerende
Afdeling for kirkehistorie
Det Teologiske Fakultet
krm@teol.ku.dk
Telefon: +45 35 32 37 18