Kristendommen er righoldig, men aldrig ren – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Nyheder > Nyheder 2016 > Kristendommen er righo...

26. januar 2016

Kristendommen er righoldig, men aldrig ren

DOGMATIK

Bekendelserne skal ikke forstås som en tjekliste med de rigtige meninger, men som en vejviser for troen. Dette er et af budskaberne i "Den generøse ortodoksi" af Professor Niels Henrik Gregersen, der allerede nu udkommer i andet oplag.

Ordet ortodoksi stammer fra antikkens praktiske filosofi og kan direkte oversat både betyde ”den rette mening” og ”den lige vej”. Ordet er senere blevet bredt opfattet som strenge retningslinjer for religiøse eller ideologiske meninger, men denne opfattelse bunder i en misforstået tolkning af ordets oprindelige sigte.   

- Rettroenhed er et misforstået begreb. Det handler ikke om at besidde den rette tro, men i stedet om at have den rette tilgang til gudstroen. Kristendommen har aldrig eksisteret med kun én sand lære. Sådan er det i dag, og sådan var det i urkirken. Troen kan ikke sættes på paragraffer, den er og vil altid være bevægelig.

Ordene kommer fra professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen, der står bag bogen Den generøse ortodoksi, der udkom i december.  Her fører han læseren gennem 20 nedslag i den teologiske tradition, som har været skelsættende for kristendommen i Danmark.


Nutiden stiller krav om både åbenhed og klarhed

Bogen er netop udkommet i andet oplag, så noget tyder på, at der har været brug for et nutidigt værk, der giver en overordnet indsigt i kristendommens indre konflikter og brede kulturelle sammenhænge.  En mangel han også selv har brugt som motivation til at skrive bogen.

- Jeg har læst de gamle teologer ud fra ønsket om at finde en større kristendom, end den, jeg umiddelbart har kunnet finde i min egen tid. En pluralistisk tid som vores stiller krav om kristendommens åbenhed over for andre livssyn og religioner, men også behov for klarhed om kristendommens bærende forudsætninger. Jeg forsøger ikke at levere en samlet oversigt over kristendommens idéhistorie. Der er tale om konkrete nedslag i teologiens historie, hvor kapitlerne kan læses enkeltvist, siger Niels Henrik Gregersen.

I bogen inddrager han både indsigter fra den bredere kirkelige tradition og fra kilder, der ikke nødvendigvis stammer fra kristendommen, fx filosofi og samfundstænkning. Her finder han inspirationen til en kristendomsforståelse som er rummelig, ikke smalsporet, modig (ikke livsforsigtig) bevægelig og strømmende (ikke stiv) og frem for alt generøs (ikke smålig) – heraf titlen.


Jesus var selv en kætter

- Jeg har ønsket at tage et opgør med enhver rethaveriskhed i forhold til Gud. Kierkegaard og Grundtvig kunne aldrig blive enige, og ingen af kirkens store teologer har nogensinde været helt enige om, hvad den rette tro er. Det handler om, hvilke briller man tager på, og om bekendelsen bruges som briller, som man nærmer sig Gud med, eller om man betragter bekendelserne som facitlister, som man skal tro på for at blive frelst.

I stedet præsenterer Niels Henrik Gregersen ortodoksien som en vejledning i retning af de tre teologiske dyder tro, håb og kærlighed, herunder menneskets indbyrdes forhold. Det handler ikke om, hvad den enkelte lige nu føler og tænker om Gud. Ortodoksi drejer sig i stedet om sansen for det uopgivelige i kristendommen, hvor Gud er selve kærligheden og nåden.

- Så snart man polstrer ortodoksien med vold og verdslig magt, har man allerede fjernet sig fra den Jesus-tradition, som man må måle den kristne tro op af. Man også huske, at Jesus selv blev henrettet som blasfemiker og oprører, siger Niels Henrik Gregersen.

Den generøse ortodoksi - konflikt og kontinuitet i kristendommen er udkommet på forlaget ANIS.

Faglig reception

I anledning af udgivelsen afholdes en faglig reception, der præsenterer og diskuterer bogen den 24. februar kl. 15.15. Læs mere om arrangementet.