Synet på kirken udstiller forskelle og ligheder i kristendommen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Nyheder > Nyheder 2016 > Synet på kirken udstil...

21. juni 2016

Synet på kirken udstiller forskelle og ligheder i kristendommen

REFORMATIONEN 500 ÅR

Forskning i Luthers kirkesyn står som et centralt element i Det Teologiske Fakultets markering af reformationsjubilæet næste år. Et emne, der var vigtigt i stridighederne dengang, og som stadig skaber debat, uanset om det handler om forståelsen af, hvad kirken er, af præsteembedet eller den fysiske indretning af kirkerummet.

I 2017 er det 500 år siden Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser mod afladen og det katolske syn på synd og tilgivelse – en begivenhed der blev startskuddet til reformationen. Teserne var en åben protest mod magtmisbrug i den katolske kirke, og med dem fulgte et stærkt revideret syn på kirke og samfund.

Det Teologiske Fakultet markerer jubilæet med en række udgivelser, konferencer, foredrag og kurser. Aktiviteter der for alvor blev skudt i gang med den 6. internationale RefoRC-konference, der for nylig samlede 130 forskere fra 25 forskellige lande. Overskriften for konferencen var Reformationens kirkesyn, der også er et gennemgående tema i fakultetets markering af 500-året.

- Synet på kirken og på embedet er helt centralt i reformationen. Derfor er det også interessant, at dette emne hidtil har været væet mindre belyst i den teologiske forskning, der oftere har fokuseret på Luthers syn på tro og retfærdiggørelse. I forbindelse med kirkesynet har det store spørgsmål altid været; hvem er de sande troende, og hvordan er forholdet mellem dem og den synlige kirke? Kirkesynet og også de forskellige embedssyn er blevet diskuteret heftigt i økumeniske samtaler i det 20. århundrede, og det har været overordentlig vanskeligt at formulere en fælles forståelse heraf, siger professor mso Anna Vind, der står i spidsen for fakultetets markering af reformationsjubilæet.

Et emne, der udstiller forskellene efter reformationen, er eksempelvis synet på indvielsen af præster, ordinationen. I den katolske kirke fastholder man den ubrudte række af ordinationer tilbage i tid, gennem paverne og biskopperne helt tilbage til apostlen Peter, der indviede sin efterfølger som biskop i Rom. Der går altså en lige linje fra apostlen Peter til paven i dag - denne linje kalder man ’den apostolske succession’.

"En grundig gennemgang af det reformationshistoriske materiale er afgørende for at kunne forstå udfordringerne mellem de forskellige konfessioner, dengang og i dag

Anna Vind, professor mso i kirkehistorie

Luther have et helt andet syn på præsteembedet. For ham var det ikke bundet til den institutionelle kirke, men kun bundet til Kristus og troen på ham, som man får tildelt igennem dåben. Ifølge Luther kan enhver, der er døbt, derfor fungere som præst. Det er altså ikke nødvendigt med en særlig indvielse. At man så har brug for en konkret præst til at stå i spidsen for gudstjenesten og at vedkommende gerne må være veluddannet og således klædt godt på til at prædike evangeliet for menigheden, er en anden sag, som ikke rokker ved det primære. Da reformationen blev indført i Danmark og de romerkirkelige biskopper blev afsat, indviede tyskeren Johannes Bugenhagen de nye evangeliske biskopper og dermed var den apostolske succession brudt i Danmark.

Ny dobbeltsproget udgave om Luthers kirkesyn på vej

Anna Vind arbejder lige nu på en moderne oversættelse af et udvalg af Luthertekster sammen med flere kollegaer. Målet er at udgive ét bind med cirka 600 sider tekster, fortrinsvis om Luthers kirkesyn, der trykkes parallelt med originalteksterne på latin. Disse tekster har for en stor dels vedkommende aldrig før været oversat til dansk.

- Det er et stort arbejde, men det er vigtigt for at understøtte det videnskabelige arbejde med Luthers tanker og for at forstå den lutherske forestillingsverden, vi stadig har. Der er stor forskel på embedssynet i henholdsvis den katolske, den lutherske og den reformerte kirke, og en grundig gennemgang af det reformationshistoriske materiale er afgørende for at kunne forstå udfordringerne mellem de forskellige konfessioner, dengang og i dag. Jeg mener, at man skal studere splittelsen for at forstå vigtige pointer i stedet for at nedtone forskellene siger Anna Vind.

Restaurering af kirker kræver historisk indsigt

Der er sket meget inden for udforskningen af reformationshistorien de seneste par årtier, også i Danmark. Forskningsfeltet er blevet udvidet, og er i dag præget af en langt større tværfaglighed. Her spiller kirkekunsten og kirkens fysiske synlighed også en stor rolle.

- Når man diskuterer reformationens kirkesyn, står forskellene i opfattelsen af begrebet kirke klart frem. Er kirken tilstede, hvis der sidder tre mennesker på stolerækkerne, og evangeliet bliver forkyndt, eller må man kun bruge kirkebegrebet, hvis man sidder i en bygning, der er blevet indviet af en udefrakommende autoritet. Der er mange grader af synlighed i det reformatoriske. Calvinisternes kirker er udformet som auditorier, hvor prædikestolen er kirkerummets midtpunkt, og alteret er erstattet af et bord. Lutheranere derimod behøver slet ikke en kirke, her er det den troende forsamling, der er det afgørende, fortæller lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet Carsten Bach-Nielsen, der deltager aktivt i en række tværfaglige samarbejder om reformationen.

Forståelsen af reformationens kirkesyn kan også have en mere praktisk betydning for opbygningen og restaureringen af gamle kirker. Det ser man blandt andet i Polen, hvor der aktuelt er stor teologisk interesse for Luthersk kirkekunst, som for en stor dels vedkommende gik til grunde efter 2. verdenskrig.  

- Vi fejrer først og fremmest 500-året for at se fremad. Det er en oplagt mulighed for at undersøge, hvor vi står, hvad der er vores historie og tradition, og hvor vi er på vej hen. Kirken har pligt til at reformere sig selv, og jeg mener, det er vigtigt at bruge jubilæumsåret til at diskutere kirkens rolle og synlighed i det offentlige rum, siger Carsten Bach-Nielsen.

RefoRC-konferencens oplæg bliver efterfølgende samlet og udgivet som en antologi, der diskuterer kirkesynet i en interdisciplinær og interkonfessionel optik.