Dansker finder Solkongens hustrus gemte notesbøger med breve

De fleste kender til Solkongens hof og storrige, der har det voluminøse Versailles slot som iøjnefaldende monument. Færre ved, at kun fem kilometer fra Versailles praktiserede Ludvig D. 14.s sidste og hemmelige hustru en afsondret tilværelse i skærende kontrast til hoffets dekadence. Hun kendes som Madame de Maintenon og udgør på en og samme tid et mysterium og et kardinalpunkt i fransk historie.

Takket være den danske forsker Lars Nørgaard er vi nu tættere på at forstå hendes afsondrede livsførelse. Han har fundet mere end 300 af Maintenons gemte breve fra hendes religiøse rådgiver, Biskoppen af Chartres. Breve, der viser, at vejledningen af Maintenon havde en intensitet og personlig karakter, historikere ikke tidligere har kendt til. Vejledningen strækker sig over mere end 20 år og hjælper hende utvivlsomt med at håndtere sin specielle situation i ingenmandslandet mellem hemmelig elskerinde og lovformelig hustru til Europas mægtigste mand.

- Vi kan se i brevene, at hun regelmæssigt sender biskoppen en afrapportering af sin livsførelse. Han er en religiøs autoritet for hende, men også en personlig vejleder på et plan, der minder om det, vi i dag ville kalde en psykologisk rådgiver. Han hjælper hende med at finde styrke i en tid, hvor hun tydeligt lider under manglende anerkendelse, fortæller Lars Nørgaard.

Madame de Maintenons ægteskab med Ludvig den 14. blev aldrig officielt indrømmet i Frankrig. Kongens politiske modstandere kendte dog godt til det brogede ægteskab, og Maintenon fik skylden for megen dårligdom, da hun formodedes at have stor indflydelse på kongen. Udover sin sagnomspundne lejlighed på Versailles, hvor Louis efter 1691 afholdt sine daglige, politiske møder, så tilbragte Maintenon størstedelen af sin tid på den pigeskole, hun drev, fem kilometer fra Versailles. Lars Nørgaards fund viser, at tiden blandt andet blev brugt til en usædvanlig meditativ praksis: Systematisk at kopiere biskoppens skriftlige anvisninger.

Hun ”skrev sig selv”

Brevene fra biskoppen er møjsommeligt kopieret ned i Maintenons små hæfter. Historikere har længe kendt til Maintenons små hæfter med breve, men man har formodet, at det simpelthen var en måde at gemme brevene. Men Lars Nørgaards forskning peger på, at det var langt mere end det:

- Brevene optræder ikke kronologisk i hæfterne, men følger kirkeåret. Samtidig kan man se, at hun flere steder ændrer ”du” til ”jeg”. Det peger på, at det er en måde for hende, at tage ordene ind. Man kan siger, at hun ”skriver sig selv”, efter biskoppens anvisninger.  Kopieringen er simpelthen en meditativ religiøs praksis, ligesom munke gennem tiden har brugt lang tid på at kopiere f.eks. passager fra Biblen, fortæller Lars Nørgaard. 

Trods den religiøse meditation peger biskoppens breve ikke på, at Maintenon var en kvinde med fred i sjælen.

- Biskoppen må gentage sine anvisninger igen og igen, og brevvekslingen står på i 20 år frem til biskoppens død. Jeg har fundet 300 breve og syv små hæfter med kopier, og vi ved at de også mødtes jævnligt. Hun har edermame skulle bruge mange kræfter på at blive religiøs. Meget af det kredser om den anerkendelse, Maintenon havde et stort behov for, siger Lars Nørgaard.

Lars Nørgaards ph.d.-afhandling hedder ‘Engaged withdrawal. Sources of soul-formation. Paul Godet Det Marais’ spiritual direction of Madame de Maintenon’ og er netop udkommet.

Emner