Ny bog: 2000 år gammel fest giver genlyd i nutiden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Nyheder > Nyheder 2017 > Ny bog: 2000 år gammel...

22. marts 2017

Ny bog: 2000 år gammel fest giver genlyd i nutiden

Historie

Et fælles måltid, en tale og en særlig gæst. Kernen i nutidens gudtjeneste kan spores tilbage til de allerførste kristne for to tusinde år siden, og første ”drejebog” blev skrevet ned i 1. og 2. århundrede. I sin nye bog ’På den første dag’ præsenterer professor Bent Flemming Nielsen for første gang i Danmark et samlet forskningsoverblik om gudstjenestens historie indtil reformationen.

Måltiderne er et tilbagevendende motiv i biblen, men var også et særdeles vigtigt omdrejningspunkt for de første kristne. Her er det en udgave af 'Den sidste nadver' fra det 1300-tallet, fresko fra Duomo di San Gimignano.

Når kirkeklokkerne ringer på søndag, ved de fleste, hvad der skal foregå: Bøn, tekstlæsning, prædiken og nadver er på programmet. Faste formater og traditioner er ikke bare et af Folkekirkens største kendetegn. De er også konkrete og håndgribelige gentagelser af handlinger, der stammer helt tilbage fra de allerførste kristne i oldtiden. Det er en af pointerne i den nye ambitiøse udgivelse ’På den første dag’ af Bent Flemming Nielsen, der er professor på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

- Den gudstjeneste, vi har i dag, er en mosaik af ritualer, ord og traditioner, der er kommet til hen ad vejen i kirkens snart 2000 år lange historie. Meget er fra middelalderen og reformationen, men vi finder også en stor kerne, der stammer helt tilbage fra oldtiden og årene, hvor de første kristne menigheder samledes. Oldkirken havde overraskende tidligt en fast struktur på møderne, som vi ser direkte afspejlet i det, vi foretager os om søndagen i dag, fortæller Bent Flemming Nielsen.

Bogen udspringer af mere end ti års forskning og undervisning på området og giver for første gang i Danmark et samlet overblik over gudstjenestens historie indtil 16. århundrede. Den gennemgår en del bibelske kilder, tidlige gudstjenesteordninger og variationer af gudstjenester helt tilbage fra 1. og 2. århundrede. Et tydeligt træk er, at forsamlingen om det fælles måltid og åbenheden for de nye tilkomne lige fra start har haft afgørende betydning.

En åben og ligeværdig fest

- De første kristne menigheder mødtes om søndagen og spiste et måltid inspireret af andre kultiske måltider som sabbatten og det græske symposion. Der er ingen tvivl om, at sammenkomsterne er det, der tiltrak mange, da den tidlige kristendom vandt frem. Der var tale om en mere ligeværdig fest, hvor alle var velkomne. De indbød gadens folk, som imidlertid først skulle døbes, inden de fik fuld adgang, og kvinderne havde en anden status, end de havde i resten af samfundet, fortæller Bent Flemming Nielsen.

Måltidet har udviklet sig til en mere minimalistisk model med oblater og vin, mens traditionen med at dele maden med dem, der har brug for det, stadig ses afspejlet i de indsamlinger, der også i dag hører til en gudstjeneste. Der er dog ingen tvivl om, at festen i den tidligste fase må have været lidt vildere, end den typiske gudstjeneste i dag.

- På et tidspunkt skælder Paulus ud på menigheden i Korinth, fordi de drikker sig fulde og festen går over gevind, så det har nogle steder været ret løssluppent. Omvendt kan vi se i beskrivelserne, at de fleste menigheder tidligt begynder at følge nogle ret faste rammer og former, som skaber en vis højtidelighed, fortæller Bent Flemming Nielsen. 

Genopstandelsen opleves i måltidet

Både opløftethed og højtidelighed har sandsynligvis præget de allerførste kristne menigheders måltider, der er modellen for det hele. Ifølge Bent Flemming Nielsen er der nemlig en interessant sammenhæng mellem måltidet og det store under i kristendommen: Opstandelsen.

- I de tidligste bibelske tekster, er det tydeligt, at de første opstandelseserfaringer sker under måltidet. Disciplene erfarer, at Jesus er til stede iblandt dem, mens de er samlet over søndagens måltid. Det erfares af et fællesskab af troende under måltidet og beskrives ikke uden for det fællesskab, fortæller Bent Flemming Nielsen.

I middelalderen førte det til dybe teologiske og filosofiske diskussioner om forvandlingen af brød og vin. De metafysiske elementer i kristendommen er altså direkte knyttet til det måltid, som kristne den dag i dag gentager om søndagen.