Studieforløb – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Uddannelser > Ph.d.-uddannelse > Studieforløb

Studieforløbet

Ph.d.-studiet er en kompleks uddannelse, som skal bibringe den studerende kompetencer i forhold til både forskning, undervisning og formidling. I studiet udgør ph.d.-projektet det samlende midtpunkt, og udfærdigelsen af ph.d.-afhandlingen markerer studiets afslutning. I forløbet indgår der flere elementer, som skal sikre kvaliteten og bredden i den studerendes faglige udvikling. Både kursus- og formidlingsdelen samt kontakten med udenlandske forskere og forskningsmiljøer tjener til fremme dette mål. Det er vigtigt, at både den ph.d.-studerende og de tilknyttede vejledere følger forløbet og udviklingen med opmærksomhed. Ph.d.-planen, halvårsrapporterne og midtvejsevalueringen er sammen med ph.d.-planen hjælpemidler til at evaluere og justere uddannelsens forløb.

Lønforhold


Ph.d.-studerende aflønnes i henhold til den fælles akademiske overenskomst mellem AC og Finansministeriet, idet der tages hensyn til optjent anciennitet.

Lønnen er pensionsgivende i henhold til overenskomsten.

Ph.d.-studerende, der oppebærer et internt eller eksternt stipendium, har status som lønmodtagere og er omfattet af ferielovens almindelige regler.

Nærmere oplysning om de aktuelle lønsatser kan indhentes hos de relevante faglige organisationer (fx Dansk Magisterforening, Præsteforeningen).

Beregning af individuel løn foretages efter indskrivning og tildeling af stipendium.Til toppen

Vejledning


Ph.d.-studiet foregår under vejledning. Den ph.d.-studerende har ret til at få og pligt til at modtage vejledning under hele studiet.

Den ph.d.-studerende kan fremsætte ønske om at få tilknyttet en bestemt hovedvejleder blandt Det Teologiske Fakultets videnskabelige personale. Allerede i ansøgningsfasen kan den ph.d.-studerende have knyttet kontakt til den ønskede vejleder. Imidlertid kan det ikke tages for givet, at et sådant ønske vil kunne imødekommes. Det er ph.d.-skolelederen, som efter indstilling fra afdelingslederen udpeger vejledere blandt Fakultetets professorer og lektorer.

Hovedvejlederen skal være en anerkendt forsker inden for det relevante fagområde og får - i samarbejde med den ph.d.-studerende - ansvar for den samlede ph.d.-uddannelse. Hovedvejlederen skal være fastansat på Det Teologiske Fakultet. Hovedvejlederen og den ph.d.-studerende kan drøfte, om der skal udpeges medvejledere. Hvis ph.d.-projektet begrunder det, kan hovedvejlederen indstille til ph.d.-skolelederen, at der tilknyttes en eller flere medvejledere, som besidder særlige kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Medvejledere kan have ansættelse uden for Det Teologiske Fakultet og Københavns Universitet.

Vejledningen omfatter både metode og indhold (fx valg og tolkning af kilder). Vejledningen består normalt i samtaler og kommentering af skriftlige oplæg og udkast. Samtaler skal finde sted regelmæssigt, og i mange tilfælde vil et månedligt møde være formålstjenligt. Hovedvejlederen skal kunne kontaktes under hele ph.d.-uddannelsen. Vejledningens form og omfang skal aftales allerede i den første udgave af ph.d.-planen.

I forbindelse med udarbejdelse og ajourføring af ph.d.-planen og udarbejdelse af halvårsrapporter drøfter hovedvejleder og den ph.d.-studerende vejledningens form og omfang for den kommende periode. Indgåede aftaler indskrives i halvårsrapporterne. Ligeledes skal hovedvejleder og den ph.d.-studerende evaluere den hidtidige proces, herunder styrker og svagheder i vejledningen.

Hovedvejlederen har ansvaret for, at studieforløbet planlægges således, at det sikres, at den studerende har tid til at gennemføre alle elementer i ph.d.-studiet og udarbejde ph.d.-afhandlingen. Hovedvejlederen skal rådgive den ph.d.-studerende om, hvorledes forpligtelsen til formidling og undervisning skal indpasses i ph.d.-planen.

Både den ph.d.-studerende og hovedvejlederen kan tage initiativ til tilpasning af ph.d.-planen, hvis det viser sig nødvendigt eller ønskeligt.

Under hele uddannelsen kan den ph.d.-studerende søge om at skifte hoved- og medvejleder. En ansøgning om vejlederskifte skal være skriftlig og begrundet og stiles til ph.d.-skolelederen. Ph.d.-skolelederen indhenter en udtalelse fra den pågældende vejleder. Hvis den ph.d.-studerende og den pågældende vejleder ikke er enige i, at et vejlederskifte vil være hensigtsmæssigt, drøftes anmodningen på et lukket møde i ph.d.-udvalget under medvirken af den relevante institut- eller afdelingsleder. Både den ph.d.-studerende og vejlederen skal have mulighed for at redegøre for deres opfattelse over for ph.d.-udvalget. Endelig afgørelse træffes af ph.d.-skolelederen.

I særlige tilfælde kan ph.d.-skolelederen udskifte hovedvejlederen, uden der foreligger en ansøgning herom fra den ph.d.-studerende.

Hovedvejlederen og medvejledere kan desuden anmode om at blive fritaget for deres hverv. I dette tilfælde sendes anmodningen til høring hos den ph.d.-studerende med en svarfrist på en uge. Efter konsultation af den relevante institut- eller afdelingsleder afgør ph.d.-skolelederen, om anmodningen kan imødekommes.Til toppen

Ph.d.-planen

Ph.d.-planen er den ph.d.-studerendes og vejlederens redskab til at sikre, at ph.d.-uddannelsen kan gennemføres planmæssigt. Over for ph.d.-udvalget fungerer ph.d.-planen til orientering og som baggrund for vurdering af halvårsrapporterne. Ph.d.-planen er et fleksibelt dokument i den forstand, at den skal ajourføres i takt med uddannelsens forløb.

Snarest efter påbegyndelsen af ph.d.-uddannelsen udarbejder den ph.d.-studerende og hovedvejlederen en plan over studiets forløb (ph.d.-planen). Planen skal være godkendt af ph.d.-skolelederen senest tre måneder efter studiestarten.

Ph.d.-planen skal mindst indeholde:

  • tidsplan fordelt på semestre
  • aftale om vejledningens form og omfang
  • oversigt over ph.d.-projektets hovedfaser
  • plan for afvikling af kursusdelen
  • overvejelser vedrørende udlandsophold
  • plan for undervisning og formidling
  • plan for deltagelse i internationale kongresser og seminarer

Hovedvejlederen og den ph.d.-studerende har fælles ansvar for at opdatere ph.d.-planen løbende (som regel i forbindelse med udfærdigelse af halvårsrapporter).Til toppen

Halvårsrapporter


Det er vigtigt, at den ph.d.-studerende og hovedvejlederen jævnligt evaluerer, om studiet går som planlagt i ph.d.-planen. Til at sikre denne vurdering udarbejder den ph.d.-studerende med seks måneders interval en redegørelse for sit arbejde (halvårsrapport). Hovedvejlederen skal drøfte halvårsrapporten med den ph.d.-studerende og vurdere, om rapporten afspejler den faktiske fremdrift i uddannelsesforløbet.

Ph.d.-skolens administration indkalder halvårsrapporter i december og juni.

Halvårsrapporten skal udfærdiges med brug af et særligt skema, som findes på ph.d.-skolens hjemmeside.

Halvårsrapporten omfatter samtlige elementer i ph.d.-uddannelsen. Det er vigtigt, at redegørelsen også inddrager individuelle faktorer (fx orlov) og faglige aspekter (fx forskydninger i det faglige fokus).

Den regelmæssige evaluering i halvårsrapporterne skal ikke kun omfatte den ph.d.-studerendes indsats og det indbyrdes samarbejde mellem vejledere og den studerende, men kan også berøre områder som de ydre rammer (fx studiemiljø og administration), afviklede kurser og eksterne samarbejdspartnere.

Halvårsrapporten skal underskrives af den ph.d.-studerende. Hovedvejlederen skal godkende rapporten med sin underskrift eller eksplicit erklære sig ude af stand til at tiltræde halvårsrapporten. I det sidste tilfælde skal hovedvejlederen fremsende en skriftlig begrundelse for sin opfattelse.

Ph.d.-skolelederen vil normalt godkende en enstemmig halvårsrapport, men har adgang til at anmode om supplerende oplysninger eller anbefale ændringer.

Hvis det af halvårsrapporten fremgår, at den ph.d.-studerende ikke følger ph.d.-planen eller på anden måde misligholder sine forpligtelser, forelægges sagen for ph.d.-udvalget. Der er mulighed for at give den ph.d.-studerende tre måneder til at rette op på misforholdet (dette kan dog kun ske én gang under studiet).

Efter udløbet af de tre måneder udarbejder den ph.d.-studerende en revideret halvårsrapport efter de almindelige retningslinier, og rapporten forelægges ph.d.-skolelederen til godkendelse.

Hvis den reviderede halvårsrapport ikke godkendes, meddeles dette skriftligt og med begrundelse til den ph.d.-studerende, som derpå udskrives fra ph.d.-skolen. Ophør af indskrivning vil almindeligvis medføre ophør af et eventuelt stipendium.

Den ph.d.-studerende har mulighed for at klage over afgørelsen til dekanen inden for to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.Til toppen

Midtvejsevaluering


Når den ph.d.-studerende er omtrent halvvejs i sit studium, er det hensigtsmæssigt at sikre, at uddannelsen er i god gænge, at der ikke udestår mange tunge studieelementer, og at der er gjort forarbejder til ph.d.-afhandlingen.

Midtvejsevalueringen finder sted i løbet af det 4. semester af ph.d.-forløbet. Det gennemføres som et fagligt møde med deltagelse af den ph.d.-studerende, en repræsentant for ph.d.-udvalget samt en repræsentant for den studerendes afdeling (udpeget af afdelingslederen). Til grund for drøftelserne ligger et prospekt på ca. 20 sider, som er udarbejdet af den ph.d.-studerende, og som skitserer de indvundne resultater og giver et foreløbigt indtryk af afhandlingen.

Vejlederen kan deltage i mødet som observatør, men har ikke taleret.

I det integrerede kandidat- og ph.d.-forløb har midtvejsevalueringen en lidt anden form. I dette tilfælde finder midtvejsevalueringen sted ved udgangen af det 4. semester, og i det faglige møde deltager vejlederen, VIP-medlemmerne af ph.d.-udvalget, forskerskolelederen og som observatør en af repræsentan­terne for de ph.d.-studerende i ph.d.-udvalget. Den ph.d.-studerende skal fremlægge en rap­port, som beskriver det hidtidige studieforløb og planen for det resterende arbejde. Rapporten skal have et omfang af 5-10 sider.Til toppen

Kurser

I ph.d.-uddannelsen er der afsat omkring seks måneders arbejde til deltagelse i kurser (ca. 30 ECTS). Den væsentligste grund til at have kurser som fast bestanddel af ph.d.-studiet er ønsket om at sikre, at ph.d.-studiet udbygger kandidatuddannelsen og øger den ph.d.-studerendes kompetence inden for et særligt område. Da ph.d.-projektet i væsentlig grad er afgørende for, i hvilken retning specialiseringen skal finde sted, vil det overvejende være faglige grunde, der bestemmer sammensætningen af kurser i det enkelte ph.d.-studium.

Det må anbefales, at hovedvejlederen og den ph.d.-studerende så tidligt som muligt i studiet bliver enige om sammensætning og målsætning for kurserne. Nogle kurser vil skulle have specifik faglig karakter, mens andre kan være af generel, forskningsrelevant art (fx kursus i statistik, akademisk engelsk eller diskursanalyse).

Kurserne afholdes bl.a. i regi af forskeruddannelsesprogrammer, men kurser, der er arrangeret af andre inden- eller udenlandske institutioner, kan naturligvis også indgå i ph.d.-uddannelsen. Kurser skal forud for deltagelse være aftalt med hovedvejlederen og normalt forhåndsgodkendes af ph.d.-udvalget.

Ph.d.-studerende har ret til at få tilbudt et kursus i formidling og kan med fordel søge om at deltage i universitetspædagogiske kurser. Kurser i ledelse vil kun i sjældne tilfælde være fagligt relevante.

Det er af væsentlig betydning, at den ph.d.-studerende sørger for at få dokumentation for deltagelse i kurser. Denne dokumentation, som ofte vil have form af et diplom eller kursusbevis, skal kort beskrive kursets indhold og omfang samt attestere den ph.d.-studerendes tilfredsstillende deltagelse.Til toppen

Formidling og undervisning

Under ph.d.-uddannelsen skal alle studerende opnå fortrolighed med undervisning og anden formidling. Til støtte for denne virksomhed skal værtsinstitutionen give ph.d.-studerende mulighed for at deltage i et formidlingskursus eller et pædagogisk kursus, ligesom den ph.d.-studerende har ret til vejledning i undervisning. Der er ikke lagt faste rammer for undervisningens art og omfang. I den samlede ph.d.-uddannelse bør undervisnings- og formidlingsdelen dog have et begrænset omfang. Som regel vil den ph.d.-studerende skulle undervise i et emne, der har tilknytning til ph.d.-projektet. I nogle tilfælde kan den ph.d.-studerende blive pålagt undervisning af en mere almen karakter inden for sit fag.

Ansatte ph.d.-stipendiater er gennem deres overenskomst pålagt en arbejdsforpligtelse, der ofte udmøntes i undervisningsopgaver. I disse tilfælde kan undervisning, der er afholdt som del af arbejdsforpligtelsen, blive godskrevet som opfyldelse af kravet om erfaring med undervisning og formidling.

Universitetets almindelige regler gælder for ph.d.-studerendes undervisning. Undervisningen skal godkendes af Det Teologiske Fakultets studieleder og -nævn. Ph.d.-studerende har ikke adgang til at afholde eksamen.Til toppen

Arbejdsforpligtelse

Ph.d.-studerende, der oppebærer et treårigt stipendium på Det Teologiske Fakultet, har en arbejdsforpligtelse over for Fakultetet på 840 timer (i henhold til cirkulære nr. 9045 af 11. januar 2006 om akademikere i staten, Bilag 5: Protokollat om ph.d.-stipendiater § 8, stk. 2).

I vidt omfang vil arbejdsforpligtelsen kunne opfyldes ved afholdelse af undervisning og anden formidling.

Hvis Fakultetet eller den afdeling, som den ph.d.-studerende er tilknyttet, ikke pålægger relevant arbejde svarende til den fulde arbejdsforpligtelse, bortfalder de overskydende timer uden tab af løn for den ph.d.-studerende.Til toppen

Rejser og udlandsophold

Det er af væsentlig betydning, at den ph.d.-studerende under sit studium opnår internationale faglige kontakter. Dette sikres bedst gennem et længere ophold (fx 6 måneder) ved en anset udenlandsk forskningsinstitution. Den ph.d.-studerende kan også opnå kontakt med det internationale forskningsmiljø gennem deltagelse i internationale kongresser og andre faglige sammenkomster. Hoved- og medvejledere vil kunne oplyse om de forskellige muligheder og vil kunne vejlede den ph.d.-studerende i valget af rejsemål. Som regel bør den ph.d.-studerende i det mindste én gang under studiet deltage i en international kongres med fremlæggelse af egne forskningsresultater. Hovedvejlederen skal altid godkende planlagte rejser og udlandsophold.

Udgifter til ansatte ph.d.-studerendes rejser til kongresser samt til kortere udlandsophold afholdes af det institut eller den afdeling, som den ph.d.-studerende er tilknyttet. Rejseafregning sker efter de gængse regler for ansatte på Københavns Universitet; originale billetter og kvitteringer skal vedlægges som dokumentation for afholdte udgifter.

Finansiering af længere udlandsophold afholdes normalt af egne midler og kan søges suppleret gennem bevillinger fra legater og fonde. Forud for planlægningen af et længere ophold uden for landets grænser kan den ph.d.-studerende med fordel rette henvendelse til Skattevæsnet og få oplyst gældende regler for at opnå skattemæssigt fradrag for dobbelt husholdning og studierelateret udlandsophold.

Ph.d.-studerendes udlandsophold og tilknytning til udenlandske institutioner skal registreres, og den ph.d.-studerende skal derfor oplyse ph.d.-skolens administration om start- og slutdato for opholdet samt navnet på den pågældende institution.Til toppen

Orlov, sygdom, deltid og forlængelse

Ph.d.-uddannelsen er et heltidsstudium, men der er mulighed for at søge om orlov og deltid. Som begrundelse for ansøgt orlov og deltid kan angives både faglige og personlige forhold. Ansøgning om orlov og deltid skal stiles til ph.d.-udvalget og skal ledsages af en udtalelse fra hovedvejlederen. Den maksimale studietid på seks år i henhold til Københavns Universitets regler angiver den øvre grænse for bevilget orlov og deltid.

Barselsorlov indgår ikke i beregningen af den samlede orlov. Det samme gælder for sygeorlov. Barsels- og sygeorlov kræver ikke ansøgning til ph.d.-udvalget. Disse typer orlov bliver registreret centralt og skal derfor meddeles til Det Teologiske Fakultets administration med kopi til ph.d.-udvalget.

Hvis den ph.d.-studerende er blevet forsinket i sit studium, vil dette i visse tilfælde medføre, at den studerende må søge om udsættelse af fristen for indlevering ph.d.-afhandlingen. Dette betyder, at den ph.d.-studerende skal ansøge om forlængelse af sin indskrivning ved ph.d.-skolen. En ansøgning om forlængelse af indskrivningsperioden skal stiles til ph.d.-udvalget og være begrundet. Der skal medsendes en udtalelse fra hovedvejlederen. Forlængelse af indskrivningsperioden indebærer ikke forlængelse af et eventuelt stipendium.

Som udgangspunkt kan ph.d.-skolelederen bevilge tre måneders forlængelse af indskrivningen og dermed udsættelse af fristen for indlevering af ph.d.-afhandlingen. I særlige tilfælde kan der bevilges yderligere tre måneders udsættelse. Den samlede forlængelsesperiode kan således ikke overstige et halvt år (ved heltidsstudium).


Tvivlsspørgsmål


Der indgår mange og forskelligartede elementer i ph.d.-uddannelsen. Det er derfor ikke ualmindeligt, at en ph.d.-studerende på forskellige stadier i sit studium kan komme i tvivl om, hvorledes et bestemt modul kan indpasses i arbejdet, eller hvorledes en bestemt opgave skal gribes an.

Som hovedregel gælder det, at den ph.d.-studerende i første omgang skal henvende sig til hovedvejlederen vedrørende spørgsmål, der angår uddannelsen og dens bestanddele. Hvis der er tale om økonomiske eller ansættelsesmæssige forhold, kan Det Teologiske Fakultets personaleadministration være behjælpelig. I det tilfælde, at der hersker tvivl om planlægning og afholdelse af undervisning, kan den ph.d.-studerende henvende sig til afdelings- eller institutlederen. Det er også afdelings- eller institutlederen, som den ph.d.-studerende skal rette henvendelse til, hvis sagen drejer sig om finansiering af studie- og kongresrejser eller andre studierelaterede udgifter.

Ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet er indskrevet på Fakultetets ph.d.-skole. I forhold, som ikke umiddelbart kan afklares på lokalt niveau, skal den ph.d.-studerende kontakte ph.d.-skolelederen og ph.d.-udvalget.Til toppen