Med udgangspunkt i Karl Barths møde med danske teologer på Nyborg strand i 1939 analyseres en række bagvedliggende teologiske motiver for den samtale, som udspandt sig mellem Barth og de danske mødedeltagere. Det er en samtale, som er dokumenteret flere steder, og som blandt berører teologiforståelsen, forholdet mellem lov og evangelium og kristendommens politiske implikationer.