Et spørgsmål om nærhed: Nærdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Standard

Et spørgsmål om nærhed : Nærdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark. / Køber, Jesper Vestermark.

Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2017. 266 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Harvard

Køber, JV 2017, Et spørgsmål om nærhed: Nærdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

APA

Køber, J. V. (2017). Et spørgsmål om nærhed: Nærdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Vancouver

Køber JV. Et spørgsmål om nærhed: Nærdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2017. 266 s.

Author

Køber, Jesper Vestermark. / Et spørgsmål om nærhed : Nærdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 2017. 266 s.

Bibtex

@phdthesis{ac3265667bf44731ba10f1f482dda907,
title = "Et sp{\o}rgsm{\aa}l om n{\ae}rhed: N{\ae}rdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark",
abstract = "Afhandlingen unders{\o}ger udviklinger i efterkrigstidens demokratiforst{\aa}else med fokus p{\aa} n{\ae}rdemokratibegrebets opst{\aa}en i 1960’erne og 1970’erne. Teoretisk tr{\ae}kker afhandlingen grundl{\ae}ggende p{\aa} Reinhart Kosellecks forst{\aa}else af moderne politiske begreber som flertydige og foranderlige, og som b{\ae}rere af b{\aa}de erfaringer og forventninger til fremtiden. Samtidig er afhandlingen inspireret af Christian Geulens teori om, at de {\aa}bne forventningshorisonter i det sene 20. {\aa}rhundrede i stigende grad afl{\o}stes af spatiale udvidelser af eksisterende forhold –her i form af n{\ae}r-demokratiet som en udvidelse af demokratiets sf{\ae}rer. P{\aa} den baggrund freml{\ae}ses n{\ae}redemokratibegrebets betydninger ved at afd{\ae}kke dets semantiske felt af med-og modbegreber. De anvendte kildegrupper d{\ae}kker et bredt spektrum af politiske akt{\o}rer: Politikere, fortrinsvis fra Socialdemokratiet og Venstre, samt embedsm{\ae}nd, forskere og andre samfundsdebatt{\o}rer. Det varierede kildemateriale omfatter partiprogrammer og –tidsskrifter, fagtidsskrifter om byplanl{\ae}gning og kommunale sp{\o}rgsm{\aa}l, forskningsrapporter og toneangivende debatb{\o}ger fra perioden. Det er afhandlingens b{\ae}rende tese, at n{\ae}rdemokratibegrebets fremkomst og status af politisk grundbegreb i 1970’erne var en kulmination p{\aa} de foreg{\aa}ende {\aa}rtiers debatter om demokratiets vilk{\aa}r i industrisamfundet og velf{\ae}rdsstaten, hvor {\o}nsket om n{\ae}rhed var et gennemg{\aa}ende tema. Og at det nye politiske kernebegreb med sit fokus p{\aa} demokratiets udbredelse i forskellige samfundsm{\ae}ssige ‘rum’repr{\ae}senterede en spatialisering af demokratibegrebet. Den nye, spatiale tilf{\o}jelse til demokratibegrebet med n{\ae}rdemokrati kunne rumme kritik af og modsvar p{\aa} ganske forskelligartede problematiseringer af forhold i det moderne samfund. Denne ‘n{\ae}rhed’blev lokaliseret forskellige steder, i forskelligartede enheder, og med forskellige demokratiske praksisser for {\o}je. Afhandlingen argumenter for, at n{\ae}rdemokratibegrebet var udsp{\ae}ndt mellem to modsatrettede betydninger, en systembevarende og en systemkritisk. I den f{\o}rste betydning repr{\ae}senterede n{\ae}rdemokratiet den endelige fuldbyrdelse af demokratiet som det sidste skridt i opbygningen af velf{\ae}rdsstaten. I den anden etableredes n{\ae}rdemokratibegrebet omvendt netop som en kritik af demokratiets muligheder inden for velf{\ae}rdsstaten; og som afs{\ae}t for alternative visioner for en fremtidig samfundsudvikling.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Danmark, N{\ae}rdemokrati",
author = "K{\o}ber, {Jesper Vestermark}",
year = "2017",
month = "12",
language = "Dansk",
publisher = "Det Humanistiske Fakultet, K{\o}benhavns Universitet",
address = "Danmark",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Et spørgsmål om nærhed

T2 - Nærdemokratibegrebets historie i 1970’ernes Danmark

AU - Køber, Jesper Vestermark

PY - 2017/12

Y1 - 2017/12

N2 - Afhandlingen undersøger udviklinger i efterkrigstidens demokratiforståelse med fokus på nærdemokratibegrebets opståen i 1960’erne og 1970’erne. Teoretisk trækker afhandlingen grundlæggende på Reinhart Kosellecks forståelse af moderne politiske begreber som flertydige og foranderlige, og som bærere af både erfaringer og forventninger til fremtiden. Samtidig er afhandlingen inspireret af Christian Geulens teori om, at de åbne forventningshorisonter i det sene 20. århundrede i stigende grad afløstes af spatiale udvidelser af eksisterende forhold –her i form af nær-demokratiet som en udvidelse af demokratiets sfærer. På den baggrund fremlæses næredemokratibegrebets betydninger ved at afdække dets semantiske felt af med-og modbegreber. De anvendte kildegrupper dækker et bredt spektrum af politiske aktører: Politikere, fortrinsvis fra Socialdemokratiet og Venstre, samt embedsmænd, forskere og andre samfundsdebattører. Det varierede kildemateriale omfatter partiprogrammer og –tidsskrifter, fagtidsskrifter om byplanlægning og kommunale spørgsmål, forskningsrapporter og toneangivende debatbøger fra perioden. Det er afhandlingens bærende tese, at nærdemokratibegrebets fremkomst og status af politisk grundbegreb i 1970’erne var en kulmination på de foregående årtiers debatter om demokratiets vilkår i industrisamfundet og velfærdsstaten, hvor ønsket om nærhed var et gennemgående tema. Og at det nye politiske kernebegreb med sit fokus på demokratiets udbredelse i forskellige samfundsmæssige ‘rum’repræsenterede en spatialisering af demokratibegrebet. Den nye, spatiale tilføjelse til demokratibegrebet med nærdemokrati kunne rumme kritik af og modsvar på ganske forskelligartede problematiseringer af forhold i det moderne samfund. Denne ‘nærhed’blev lokaliseret forskellige steder, i forskelligartede enheder, og med forskellige demokratiske praksisser for øje. Afhandlingen argumenter for, at nærdemokratibegrebet var udspændt mellem to modsatrettede betydninger, en systembevarende og en systemkritisk. I den første betydning repræsenterede nærdemokratiet den endelige fuldbyrdelse af demokratiet som det sidste skridt i opbygningen af velfærdsstaten. I den anden etableredes nærdemokratibegrebet omvendt netop som en kritik af demokratiets muligheder inden for velfærdsstaten; og som afsæt for alternative visioner for en fremtidig samfundsudvikling.

AB - Afhandlingen undersøger udviklinger i efterkrigstidens demokratiforståelse med fokus på nærdemokratibegrebets opståen i 1960’erne og 1970’erne. Teoretisk trækker afhandlingen grundlæggende på Reinhart Kosellecks forståelse af moderne politiske begreber som flertydige og foranderlige, og som bærere af både erfaringer og forventninger til fremtiden. Samtidig er afhandlingen inspireret af Christian Geulens teori om, at de åbne forventningshorisonter i det sene 20. århundrede i stigende grad afløstes af spatiale udvidelser af eksisterende forhold –her i form af nær-demokratiet som en udvidelse af demokratiets sfærer. På den baggrund fremlæses næredemokratibegrebets betydninger ved at afdække dets semantiske felt af med-og modbegreber. De anvendte kildegrupper dækker et bredt spektrum af politiske aktører: Politikere, fortrinsvis fra Socialdemokratiet og Venstre, samt embedsmænd, forskere og andre samfundsdebattører. Det varierede kildemateriale omfatter partiprogrammer og –tidsskrifter, fagtidsskrifter om byplanlægning og kommunale spørgsmål, forskningsrapporter og toneangivende debatbøger fra perioden. Det er afhandlingens bærende tese, at nærdemokratibegrebets fremkomst og status af politisk grundbegreb i 1970’erne var en kulmination på de foregående årtiers debatter om demokratiets vilkår i industrisamfundet og velfærdsstaten, hvor ønsket om nærhed var et gennemgående tema. Og at det nye politiske kernebegreb med sit fokus på demokratiets udbredelse i forskellige samfundsmæssige ‘rum’repræsenterede en spatialisering af demokratibegrebet. Den nye, spatiale tilføjelse til demokratibegrebet med nærdemokrati kunne rumme kritik af og modsvar på ganske forskelligartede problematiseringer af forhold i det moderne samfund. Denne ‘nærhed’blev lokaliseret forskellige steder, i forskelligartede enheder, og med forskellige demokratiske praksisser for øje. Afhandlingen argumenter for, at nærdemokratibegrebet var udspændt mellem to modsatrettede betydninger, en systembevarende og en systemkritisk. I den første betydning repræsenterede nærdemokratiet den endelige fuldbyrdelse af demokratiet som det sidste skridt i opbygningen af velfærdsstaten. I den anden etableredes nærdemokratibegrebet omvendt netop som en kritik af demokratiets muligheder inden for velfærdsstaten; og som afsæt for alternative visioner for en fremtidig samfundsudvikling.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Danmark

KW - Nærdemokrati

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Et spørgsmål om nærhed

PB - Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

ER -

ID: 186870743