Identitetspolitik i klasserummet: 'Religion' og 'kultur' som viden og social klassifikation. Studier i et praktiseret skolefag

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

  • Mette Buchardt
Afhandlingen er et kombineret uddannelses- og videnssociologisk anlagt studie af klasserummets curriculum. Nærmere bestemt et studie af identitetspolitikker knyttet til 'religion' og 'kultur', som disse udformer sig i klasserummet i relation til vidensproduktion og social klassifikation. Kategorier som 'muslim' og 'dansk' søges dermed opbrudt i et studie af klasserummet som rum for vidensproduktion og produktion af social forskel. Hvilken viden om religion produceres? Hvilke pladser for subjekter/subjektiviteter? Hvilke måder at være elev på? Og hvordan indgår 'muslimskhed' og 'danskhed'/'kristenhed' i klasserummets sociale økonomi? Klasserummet studeres dermed som en mikropolitisk arena for relationer og politikker i forhold til minoriteter og majoritet, og hvordan disse indgår i klasserummets sociale økonomi.

 

Projektets datamateriale er konstrueret ud fra observation af to afgrænsede undervisningsforløb i grundskolefaget Kristendomskundskab på to forskellige skoler i et udvalgt københavnsk kvarter. I begge undervisningsforløb undervises der i flere religioner, særligt kristendom og islam. Materialet består af lydoptagelser af klasserummets tale, af systematiske registreringer med hovedfokus på turtagning, af interviews med lærere og elever samt spørgeskema til forældre om oplysninger af socioøkonomisk karakter.

 

Projektets blik på klasserummet er overordnet set bygget op via Basil Bernsteins begreber om rekontekstualisering og pædagogisk diskurs som en måde at begrebssætte og studere vidensformer, og hvordan disse omformes og produceres i skolen ud fra det pædagogiske praksisfelts egen logik. Med dette bernsteinske blik på uddannelsessystemet og curriculum som overordnet ramme arbejder jeg i afhandlingen med to parallelle analytiske strategier opbygget omkring henholdsvis begrebet diskursiv regularitet (Michel Foucault), hvormed jeg fremanalyserer produktionen af undervisningens indhold, og begreberne socialt rum og felt (Pierre Bourdieu), hvormed jeg analyserer, hvordan aktører produceres i klasserummets sociale økonomi. Studiet af diskursiv regularitet i forhold til tilblivelse af viden og subjekter konkretiseres via sociolingvisten Norman Faircloughs diskursanalytiske framework i studier af sproglig praksis, nemlig klasserumskonversationen, mens de bourdieuske nøglebegreber konkretiseres i studier af turtagningspraktikker og lærernes kategoriserings- og anerkendelsespraktikker.

 

I afhandlingen sættes studiet af klasserummet som videns- og subjektproduktion i sammenhæng med et greb om samfundsmæssige 'klasser', der forstås som produktion af social klassifikation -anerkendelses- og underkendelsespraktikker, der fungerer i sammenhæng med besiddelse af økonomisk kapital og til kulturel dannelse relaterede kapitaler. Afhandlingens pointe er, at 'religion'/'kultur' kan forstås dels som videnskomplekser, dels som subjektproducerende teknologier, der farver og former kroppe. Og at disse videnskomplekser samtidig farves af den socioøkonomi, der knytter sig til aktørernes kroppe, sådan som dette transformeres og produceres i klasserummets socioøkonomi.

 

Når det kategoriale kompleks 'religion'/'kultur' diskuteres i et socialt klassifikationsperspektiv, kan dette kompleks forstås som noget, der ikke alene indgår i samspil med social klassifikation, men at de med subjekter befolkede og subjektgenererende videnskomplekser relateret til 'religion'/'kultur' i klasserummets curriculum udgør en produktiv og potent del af social klassifikation og dermed i lyset af begrebet om kapitaler kan ses som knyttet til - og som noget, der har konsekvenser for - social fordeling. Kategorier som 'muslim' og 'dansk'/'kristen' er i sig selv at forstå som en social klassifikations- og fordelingsproces. Dermed bliver 'religion' mulig at forstå som en klasseproducerende praksis, der har et vitalt institutionelt liv i noget, der netop ikke kan betragtes som en religiøs institution i formal forstand, men som en statslig uddannelsesinstitution og som sådan indlejret i samfundsmæssige struktureringer.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedDet Humanistiske Fakultet
ForlagMuseum Tusculanum
StatusUdgivet - 2008

    Forskningsområder

  • Det Humanistiske Fakultet - Curriculum studier, Religionsundervisning, 'Muslimsk-hed'/'Kristen-hed', 'Muslim' som social kategori, Social klassifikation, Viden, Identitetspolitik, Rekontekstualisering

ID: 8934188