Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse. / Gudiksen, Asgerd; Hovmark, Henrik.

I: Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi, Bind 15, 2018, s. 96-103.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Gudiksen, A & Hovmark, H 2018, 'Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse', Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi, bind 15, s. 96-103.

APA

Gudiksen, A., & Hovmark, H. (2018). Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse. Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi, 15, 96-103.

Vancouver

Gudiksen A, Hovmark H. Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse. Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi. 2018;15:96-103.

Author

Gudiksen, Asgerd ; Hovmark, Henrik. / Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse. I: Skrifter udgivet af Nordisk Forening for Leksikografi. 2018 ; Bind 15. s. 96-103.

Bibtex

@article{78d0bf3027aa433db2f67b1129effb27,
title = "{\O}m{\aa}lsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse",
abstract = "{\O}m{\aa}lsordbogen ({\O}MO) er en af de store nationale videnskabelige dokumentationsordb{\o}ger i Norden (jf. fx Norsk Ordbok, Ordbok {\"o}ver Finlands svenska folkm{\aa}l, mfl.). {\O}MO beskriver de traditionelle danske dialekter, dvs. talesproget blandt b{\o}nder og fiskere, p{\aa} Sj{\ae}lland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende {\o}er i perioden 1750–1950, med hovedv{\ae}gten p{\aa} tiden 1850–1920. Ordbogen medtager hele ordforr{\aa}det hos landbefolkningen og giver detaljerede beskrivelser af ordenes udtale, b{\o}jning, syntaks, betydning og brug. Et s{\ae}rkende ved ordbogen er at den ogs{\aa} giver indg{\aa}ende etnologisk-encyklop{\ae}diske beskrivelser af de redskaber, arbejdsprocesser og traditioner der h{\o}rte til {\ae}ldre tiders bonde-, h{\aa}ndv{\ae}rker- og fiskerkultur, med henvisning til den folkelige terminologi der er knyttet til dem (jf. Gudiksen & Hovmark 2009). Under artiklen bage er der fx et afsnit p{\aa} tre spalter om bagning i den gammeldags murede bageovn, og under fastelavn en skildring af dyster, optog, lege og gilder. Ordbogens oplysninger er sammen med de tilgrundliggende samlinger en vigtig del af dansk kulturarv.F{\o}rste bind af ordbogen udkom i 1992 efter en slags f{\o}rstegenerationsdigitalisering i slutningen af 1980’erne, hvor man tog et s{\ae}rligt tekstbehandlingsprogram og et korpusv{\ae}rkt{\o}j i brug. Herefter er ordbogen udkommet i regelm{\ae}ssigt tempo med et bind hvert andet {\aa}r, senest bind11 (kurv–lindorm) i 2013. Halvdelen af materialet er s{\aa}ledes redigeret. I 2013 var en teknisk omstilling imidlertid p{\aa}kr{\ae}vet, og man gik derfor i gang med en ny digitaliseringsproces finansieret af Carlsbergfondet. Processen har omfattet flere forskellige dele: udarbejdelse af en dania-font i unicode, et nyt korpusv{\ae}rkt{\o}j (i samarbejde med Det DanskeSprog- og Litteraturselskab), digitalisering af de trykte bind 1–11 (a–lindorm) til xml-format, indk{\o}b og ops{\ae}tning af et nyt databasebaseret redigeringsv{\ae}rkt{\o}j (iLEX) inkl.udarbejdelse af xml-skema samt publiceringsl{\o}sning. B{\aa}de database og publiceringsl{\o}sning fors{\o}ges s{\aa} vidt muligt tilrettelagt s{\aa} ordbogen fremover ikke er bundet til at udkomme p{\aa} tryk, men ogs{\aa} er forberedt til publicering p{\aa} andre platforme. Hertil kommer at man er i gang med en digitalisering af ordbogens seddelsamling. M{\aa}let er en fulddigital udgivelsesproces. Bind 12 forventes at udkomme i 2018. Mange af de nye resurser foreligger indtil videre dog kun i forholdsvis r{\aa} former. Det g{\ae}lder fx de digitaliserede trykte bind. De udg{\o}r dog allerede en v{\ae}rdifuld resurse, og i denne artikel vil vi give nogle eksempler p{\aa} de muligheder som denne nye resurse giver.",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, leksikografi, kulturarv, digitalisering, dialekter",
author = "Asgerd Gudiksen and Henrik Hovmark",
note = "Nordiske Studier i Leksikografi 14; Konference om Leksikografi i Norden ; Conference date: 30-05-2017 Through 02-06-2017",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "15",
pages = "96--103",
journal = "Skrifter / Nordisk forening for leksikografi",
issn = "0803-9313",
url = "http://www.arnastofnun.is/page/nfl2017",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Ømålsordbogen som leksikografisk, sproglig og kulturhistorisk resurse

AU - Gudiksen, Asgerd

AU - Hovmark, Henrik

N1 - Conference code: 14

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - Ømålsordbogen (ØMO) er en af de store nationale videnskabelige dokumentationsordbøger i Norden (jf. fx Norsk Ordbok, Ordbok över Finlands svenska folkmål, mfl.). ØMO beskriver de traditionelle danske dialekter, dvs. talesproget blandt bønder og fiskere, på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer i perioden 1750–1950, med hovedvægten på tiden 1850–1920. Ordbogen medtager hele ordforrådet hos landbefolkningen og giver detaljerede beskrivelser af ordenes udtale, bøjning, syntaks, betydning og brug. Et særkende ved ordbogen er at den også giver indgående etnologisk-encyklopædiske beskrivelser af de redskaber, arbejdsprocesser og traditioner der hørte til ældre tiders bonde-, håndværker- og fiskerkultur, med henvisning til den folkelige terminologi der er knyttet til dem (jf. Gudiksen & Hovmark 2009). Under artiklen bage er der fx et afsnit på tre spalter om bagning i den gammeldags murede bageovn, og under fastelavn en skildring af dyster, optog, lege og gilder. Ordbogens oplysninger er sammen med de tilgrundliggende samlinger en vigtig del af dansk kulturarv.Første bind af ordbogen udkom i 1992 efter en slags førstegenerationsdigitalisering i slutningen af 1980’erne, hvor man tog et særligt tekstbehandlingsprogram og et korpusværktøj i brug. Herefter er ordbogen udkommet i regelmæssigt tempo med et bind hvert andet år, senest bind11 (kurv–lindorm) i 2013. Halvdelen af materialet er således redigeret. I 2013 var en teknisk omstilling imidlertid påkrævet, og man gik derfor i gang med en ny digitaliseringsproces finansieret af Carlsbergfondet. Processen har omfattet flere forskellige dele: udarbejdelse af en dania-font i unicode, et nyt korpusværktøj (i samarbejde med Det DanskeSprog- og Litteraturselskab), digitalisering af de trykte bind 1–11 (a–lindorm) til xml-format, indkøb og opsætning af et nyt databasebaseret redigeringsværktøj (iLEX) inkl.udarbejdelse af xml-skema samt publiceringsløsning. Både database og publiceringsløsning forsøges så vidt muligt tilrettelagt så ordbogen fremover ikke er bundet til at udkomme på tryk, men også er forberedt til publicering på andre platforme. Hertil kommer at man er i gang med en digitalisering af ordbogens seddelsamling. Målet er en fulddigital udgivelsesproces. Bind 12 forventes at udkomme i 2018. Mange af de nye resurser foreligger indtil videre dog kun i forholdsvis rå former. Det gælder fx de digitaliserede trykte bind. De udgør dog allerede en værdifuld resurse, og i denne artikel vil vi give nogle eksempler på de muligheder som denne nye resurse giver.

AB - Ømålsordbogen (ØMO) er en af de store nationale videnskabelige dokumentationsordbøger i Norden (jf. fx Norsk Ordbok, Ordbok över Finlands svenska folkmål, mfl.). ØMO beskriver de traditionelle danske dialekter, dvs. talesproget blandt bønder og fiskere, på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer i perioden 1750–1950, med hovedvægten på tiden 1850–1920. Ordbogen medtager hele ordforrådet hos landbefolkningen og giver detaljerede beskrivelser af ordenes udtale, bøjning, syntaks, betydning og brug. Et særkende ved ordbogen er at den også giver indgående etnologisk-encyklopædiske beskrivelser af de redskaber, arbejdsprocesser og traditioner der hørte til ældre tiders bonde-, håndværker- og fiskerkultur, med henvisning til den folkelige terminologi der er knyttet til dem (jf. Gudiksen & Hovmark 2009). Under artiklen bage er der fx et afsnit på tre spalter om bagning i den gammeldags murede bageovn, og under fastelavn en skildring af dyster, optog, lege og gilder. Ordbogens oplysninger er sammen med de tilgrundliggende samlinger en vigtig del af dansk kulturarv.Første bind af ordbogen udkom i 1992 efter en slags førstegenerationsdigitalisering i slutningen af 1980’erne, hvor man tog et særligt tekstbehandlingsprogram og et korpusværktøj i brug. Herefter er ordbogen udkommet i regelmæssigt tempo med et bind hvert andet år, senest bind11 (kurv–lindorm) i 2013. Halvdelen af materialet er således redigeret. I 2013 var en teknisk omstilling imidlertid påkrævet, og man gik derfor i gang med en ny digitaliseringsproces finansieret af Carlsbergfondet. Processen har omfattet flere forskellige dele: udarbejdelse af en dania-font i unicode, et nyt korpusværktøj (i samarbejde med Det DanskeSprog- og Litteraturselskab), digitalisering af de trykte bind 1–11 (a–lindorm) til xml-format, indkøb og opsætning af et nyt databasebaseret redigeringsværktøj (iLEX) inkl.udarbejdelse af xml-skema samt publiceringsløsning. Både database og publiceringsløsning forsøges så vidt muligt tilrettelagt så ordbogen fremover ikke er bundet til at udkomme på tryk, men også er forberedt til publicering på andre platforme. Hertil kommer at man er i gang med en digitalisering af ordbogens seddelsamling. Målet er en fulddigital udgivelsesproces. Bind 12 forventes at udkomme i 2018. Mange af de nye resurser foreligger indtil videre dog kun i forholdsvis rå former. Det gælder fx de digitaliserede trykte bind. De udgør dog allerede en værdifuld resurse, og i denne artikel vil vi give nogle eksempler på de muligheder som denne nye resurse giver.

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - leksikografi

KW - kulturarv

KW - digitalisering

KW - dialekter

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 15

SP - 96

EP - 103

JO - Skrifter / Nordisk forening for leksikografi

JF - Skrifter / Nordisk forening for leksikografi

SN - 0803-9313

T2 - Konference om Leksikografi i Norden

Y2 - 30 May 2017 through 2 June 2017

ER -

ID: 188789395