Genforeningsseminar: Sønderjylland i kirkehistorien

Som optakt til fejringen af hundredåret for genforeningen har Selskabet for Danmarks Kirkehistorie og Afdeling for Kirkehistorie ønsket at fremdrage forskellige aspekter af den til tider meget forskellige kirkehistorie i Sønderjylland og resten af Danmark. Det er et forløb, der strækker sig over lang tid, fra hertugdømmernes særlige historie på reformationstiden til den sønderjyske kirkes særstilling i folkekirken endnu i moderne tid.

Seminaret vil beskæftige sig med flere sider af kirkekunsten, fromhedslivet, kirkeret og missionshistorie i Sønderjylland, før og efter genforeningen i 1920.

Alle interesserede er velkomne.

Program:

13.00 – 13.30 Sønderjylland og Kongerigets kirkehistorie - et besværligt samliv
Fhv. arkiv- og forskningsleder, dr. phil. Lars N. Henningsen
Siden reformationen levede det meste af Sønderjylland adskilt fra kirken i Kongeriget. Landsdelen var en bro for kirkelige strømninger mellem syd og nord, og selve landsdelen var delt af en kirkelig kultur- og sproggrænse. I 1797 blev den f.eks. en liturgisk forsøgsmark for oplysningstidens teologer. Foredraget vil trække lange linjer i en kirkehistorie, som var anderledes end den danske og stille spørgsmålet: Indebar den danske folkekirke et nybrud eller en genforening for Sønderjylland?


13.30 – 14.00 Fra Ernst Sauermanns regeringstid. Kirkerne og kunsten i begyndelsen af 1900-tallet
Lektor, lic. theol. Carsten Bach-Nielsen
Ernst Sauermann (1880-1956) prægede kirkekunsten i og omkring sin fødeby Flensborg og analyseres her i lyset af de
fremherskende kunstretninger i begyndelsen af 1900-tallet. Den grafisk elegante Schleswig-Holsteinische Kunstkalender var talerør for en ny slesvig-holstensk bestræbelse på at vedgå en gæld til og at bygge bro til Danmark. Her publiceredes også de initiativer, der blev taget på kirkebygningsområdet. Genforeningen medførte i Danmark en ensidig kritik af alle tiltag fra den tidligere forvaltning. Spørgsmålet blev, hvad det specifikt danske i grænselandet så skulle være.

14.00 – 14.30 Før 1920 – kirken under biskop Kaftan
Fhv. sognepræst og generalsekretær Carl Christian Jessen
I Nordslesvig var gudstjenesten, bortset fra købstæderne, i hovedsagen dansk i liturgi, salmesang og prædiken, varetaget af
tyskuddannede og germansk sindede præster, støttet af en besindig kirkeadministration med nordslesvigeren Kaftan i spidsen. Hertil kom den stærke Indre-Missionsbevægelse, ydre mission (Breklum) og diakoni (Flensborg). Nordslesvig gik dog ikke fri af modsætningen mellem liberal og konservativ teologi og modsætningen splittede Indre Mission i 1912, men i 1920 vækkes håbet om en fornyelse i respekt for den nordslesvigske kirkes særpræg og struktur. Heri blev man i det store og hele skuffet.

14.30 – 15.00

15.00 – 15.30 Martin Schwarz som tysk præst og dansk folkekirkepræst før, under og efter genforeningen 1920
Professor emeritus, dr. theol. Martin Schwarz Lausten
Blandt de mange politiske og kulturelle problemer som skulle løses ved Sønderjyllands indlemmelse i Danmark var de kirkelige bemærkelsesværdige. Fra dansk side stillede man visse krav til de tyskuddannede præster, som agtede at blive præster i den danske folkekirke. De og menighederne skulle lære et nyt kirkestyre at kende, nyt gudstjenesteliv, nye kirkelove. Forholdet mellem menighed og præst blev også anderledes. Martin Schwarz gjorde denne rejse med: tysk, uddannet ved tyske universiteter, præst i Nordschleswig, præst i folkekirken. Han kan bruges som et eksempel på, hvorledes denne kirkelige integration foregik.

15.30 – 16.00 Troens landskab. Sønderjyllands fromhedsliv mellem dansk og tysk
Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen
Religionen har sat sit aftryk overalt i det vestslesvigske kulturlandskab. - En kulturhistorisk fortælling om, hvordan religionen har optrådt - og optræder - synligt - i landskabet og i bygningshistorien i form af kirker og missionshuse. Der fortælles også om, hvilke genstande der blev brugt i hjemmene og i det offentlige rum til at styrke troen og vise fromhed. Pietismens rolle i Vestslesvig i 1700-tallet er i fokus med H.A. Brorson og de mange institutioner, som pietismen medførte. Endelig berettes der om vækkelserne i 1800-tallet, de grundtvigske frimenigheders opståen i Sønderjylland o. 1900 samt om særligt sønderjyske træk i religiøs skik og brug.

16.00 – 16.30 Mindretalsordninger i sønderjysk kirkeliv efter 1920
Fhv. sognepræst Christian de Fine Licht
Der har siden 1920 været uenighed om hvorvidt en »helsognspræst« på samme tid kan være præst på dansk og tysk; eller om menighederne mest naturligt deler sig efter sproglige og nationale forhold. Folkekirkens planlagte kirkelige betjening af tyske mindretal i grænsesognene tilfredsstillede ikke alle ønsker og fra 1923 fandtes også en tysk frikirke. Visse steder var der også dansksindede, der var utilfredse med de tysk uddannede præster og fra 1935 blev betjent af en særligt udnævnt grænsepræst. Det førte i nogle sogne til en splittelse i fire forskellige menigheder. Uenigheden om den nationale dimension i kirkelivet peger på større principielle teologiske spørgsmål.

Hent programmet som pdf her