Præstegårdskulturen i 1800-tallet – Københavns Universitet

Afd. for Systematisk Teologi > Arrangementer > Præstegårdskulturen i ...

Præstegårdskulturen i 1800-tallet

Åben forelæsningsrække: Den danske præst - en Luthersk præst? Hvad kendetegner de danske folkekirkepræster i dag? Og hvordan er præstelivet rundet af historien?

Oplæg 19/2: Jens Rasmussen: Præstegårdskulturen i 1800-tallet.

Om forelæsningerne
Folkekirkepræster er akademisk uddannede og hænger i med fortsatte teologiske studier – i dag bl.a. i forbindelse med efter- og videreuddannelse. De er selvstændige og hele tiden tilsvarende opmærksomme på de teologiske implikationer af, hvad de gør, og hvordan de gør, hvad de gør og ikke gør. De sætter pris på kollegialt samvær, men går også meget op i at have gode relationer til ikke-teologer i deres sogne. Uanset om de begrunder det teologisk eller ej, føler de sig forpligtet på at bidrage til det sociale liv i lokalsamfundet. De står altid til rådighed, principielt dag og nat, for enhver henvendelse, snart sagt uanset ærindet. Dertil medvirker deres tjenestemandsstilling, men måske endnu mere deres teologi og stilling i civilsamfundet.

I disse forelæsninger og diskussioner skal vi indkredse en række indikatorer på, hvordan ”den danske præst” ser ud. I kølvandet af jubelåret skal vi også spørge, om eller i hvilken forstand den danske præst er en luthersk præst? Efter en sådan indledende undersøgelse går vi videre til den historiske baggrund, som den danske præst tydeligvis er udviklet af. Reformationen, ortodoksien, pietismen, rationalismen, vækkelser og såvel det 20. som det 21. århundrede markerer sig med hver deres bidrag til den danske præstemodel.

Fra nyeste tid især har vi ikke blot traditionelle kirkehistoriske kilder, men også særligt mange erindringer, empiriske undersøgelser og ikke mindst film og litteratur som vigtige kilder. Vi studerer kilderne og lytter til nogle af de bedste eksperter på hvert område, så vi kommer til bunds i, hvad der er på spil netop der. Til sidst tager vi igen debatten om det særligt lutherske i den danske præstemodel – og om dens langtidsholdbarhed.

Kommende forelæsninger i rækken: 

26/2 Anders Thyrring Andersen: Præsterne i litteraturen fra Brandes til Smærup Sørensen.

5/3 Hans Raun Iversen: Præsterne i det 20. århundrede. Morten Pontoppidan, Kaj Munk og de andre.

12/3 Helle Bundgaard Poulsen: Præsterne i danske film.

19/3 Hans Raun Iversen: Præstebilledet set gennem ordinationsritualer og embedsteologi siden reformationen.

9/4 Kirsten Donskov Felter: Kald og profession. Danske folkekirkepræsters syn på embede og arbejde i dag.

16/4 Hans Raun Iversen: Præsteuddannelsens historie og betydning for danske præsters identitet.

23/4 Anna Vind og Hans Raun Iversen: Den danske præst – en luthersk præst? De historiske lag og dagens og fremtidens model(er).

Kurset tilbydes som åbne forelæsninger for alle interesserede, men er også et valgfag for indskrevne studerende.

Kontakt: Kursusleder Hans Raun Iversen – hri@teol.ku.dk