Om projektet

Det vigtigste i livet, kærligheden og livets mening fx, kan ikke købes for penge. Sådan tænker de fleste. Ikke desto mindre er der pengeøkonomi i næsten alt, fra sex og børneavl til sundhed og velvære. Dette paradoks er emnet for Harvard-professoren Michael J. Sandels bog What Money Can’t Buy fra 2012, hvor han diskuterer, om der kan og skal sættes moralske grænser for markedsgørelsen?  

Projektets spørgsmål til det danske samfunds kulturinstitutioner er følgende:

  • Hvilke samfundsmæssige ressourcer allokeres til dem?

  • hvad giver de til tilbage til samfundet?

  • Hvad sker der med kulturinstitutioner, når de er de underlægges markedsøkonomien?

  • Har kulturinstitutioner et grundlag, et budskab eller en opgave, som ikke kan gøres op i kroner og ører – endsige styres af penge?

New Public Management

Det er umiskendeligt, at markedsorienteringen har bredt sig ikke blot i civilsamfundet, men også i det offentlige med indførelse af New Public Management overalt siden 1983. Samtidig har det øgede fokus på målbare resultater bidraget til at synliggøre og forstærke den vestlige kulturs individualisering. Begge tendenser betyder, at der sker ændringer både i menneskers holdningsmæssige forankring og samfundets sammenhængskraft.

Det er denne udvikling, dette tværfaglige projekt undersøger med den danske folkekirke som case. Folkekirken har et årligt budget på cirka 8 milliarder kroner ligesom fx også Rigshospitalet og Københavns Universitet. I folkekirken er der en gammel frihedstradition. Der har derfor også været muligheder for det, hvis et brudepar ville giftes af en bestemt præst eller have deres barn døbt i en bestemt kirke.  Det er et spørgsmål, om denne frihedstradition i dag har udviklet sig til en forbrugerkultur?

Resultatkontrakter

Siden 2003 er der endvidere indført resultatkontrakter i folkekirkens stifter og institutioner. Overordnet set er Folkekirken på mange måder allerede på markedet, men vi mangler at undersøge, hvordan mennesker, der benytter folkekirken, oplever kirken i den situation. Og i det hele taget, hvad udviklingen gør ved folkekirken?

Forskningsprojektet skal blandt andet kaste lys over, hvorvidt folkekirkens medlemmer og brugere er glade for det, som de kan få for penge, eller om det lige akkurat er det, der ikke kan købes for penge, de efterspørger.

Det vil bl.a. blive belyst ved hjælp af række kvalitative og kvantitative undersøgelser. Projektet skal undersøge folkekirkens udvikling på tre niveauer: 


  1. Det strukturelle niveau, herunder retlige, økonomiske, administrative og politiske faktorer.

  2. Aktørniveauet med særligt fokus på folkekirkens medlemmer og brugere, men også med inddragelse af mennesker, der står uden for folkekirken.

  3. Det sammenbindende niveau: ressourcemobilisering, forbindelser mellem selvforståelse, ressourcetildeling og opslutning samt folkekirkens produktion af ikke-økonomiske offentlige goder.

De kollektive danskere 

Projektets – optimistiske – arbejdshypotese har fokus på folkekirkens formodede styrke. Det er projektets antagelse, at folkekirken er i stand til at acceptere individualiseringen som vilkår for sit arbejde på en måde, så den fortsat både kan bidrage til den sociale kapital i samfundet og samtidig sætte grænser for sin egen markedsorientering.  Folkekirken studeres i projektet på linje med enhver anden kulturinstitution.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at danskere har en højere grad af kollektiv orientering end fx amerikanerne (se Gundelach m.fl.: I hjertet af Danmark, 2008). Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om danskernes kollektivt omdrejede individualisme spiller sammen med den folkekirkelige kristendomsform? Eller er det omvendt folkekirken, der lukrerer på danskernes behov for at fejre den enkelte i stærke, fælles rammer, som dem kirken tilbyder?

Bidrag til international debat

Undersøgelsens resultater kan kaste lys over udviklingen i den case, der studeres, folkekirken og dens funktion i det danske samfund. På et overordnet plan skal resultaterne indgå som bidrag til den internationale debat omkring markedsorienteringens konsekvenser og grænser i forhold til kulturinstitutioner.

Projektet har fået en bevilling på 6,3 millioner kroner af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og har en tværfaglig tilgang til emnet. Projektet har hjemsted på Center for Kirkeforskning på Det Teologiske Fakultet. Forskergruppen er tværfagligt sammensat med baggrund i teologi, økonomi, jura og humaniora, se medarbejderlisten.

Læs hele projektbeskrivelsen (på engelsk)