Abraham og Ibrahims alternativ

Da kristendommen optod som alternativ til jødedommen genbrugte de kristne stamfaderen Abraham i en ny fremstilling. Flere hundrede år senere blev han til Ibrahim, da de nye muslimer gjorde det samme. Abraham er et godt eksempel på, hvordan nye religioner kan iscenesætte sig som alternativ til sine forgængerreligioner ved at twiste fortællingen om en mytisk figur 

Af professor mso Thomas Hoffmann.

Abraham bliver ofte kaldt for de monoteistiske religioners Founding Father – og her tænker vi især på jødedommen, kristendommen og islam. Abraham bliver fremstillet som dén figur, jøder, kristne og muslimer kan enes om. Abraham er patriarken (urfader) og Troens Fader og udgangspunktet for den interreligiøse samtale og sameksistens. I vor tid er man begyndt at kalde de tre ovennævnte religioner for de abrahamiske religioner. De tre religioner udgør en teologisk trekant, hvor hvert hjørne så at sige udgør et alternativ til hinanden.

Ser vi nu nærmere på Abraham, viser det sig, at han er mindst lige så mangfoldig og splittende som han er uniform og samlende. Med andre ord: ikke bare et udgangspunkt for interreligiøs harmoni og feel good mellem jøder, kristne og muslimer, men også et udgangspunkt der også er et stridspunkt. Der er alternative abraham’er, versioner af Abraham – nogle gange fremstår de som et fredeligt alternativ til hinanden, andre gange som et instrument til at overtrumfe og disrupte hinanden med. Lad os tage rundtur gennem helligskrifterne.

Abram omdøbt af Gud 
I Bibelen, i Det Gamle Testamente, starter Abraham faktisk med at hedde noget lidt andet end Abraham. Først kaldes han blot Abram, men i 1. Mosebog, 17, 5 føjer Gud en krølle til på Abrams navn: ”Du skal ikke længere hedde Abram. Dit navn skal være Abraham, for jeg gør dig til fader til en mængde folkeslag.” Hans nye navn er et ordspil på hebraisk (Det Gamle Testamentes hovedsprog). Allerede her aner man en spænding i den gammeltestamentlige tekst. Ganske vist bliver Abraham jødedommens store patriark, men som ”fader til en mængde folkeslag” antydes det, at han ikke kun vil være det jødiske folks fader, men også flere andre folks. Entré kristendommen.

For da kristendommen begynder at blive en selvstændig religion, der ikke længere er en jødisk sekt, kommer en ny, alternativ Abraham i sving. Det er især Paulus, som lancerer en anderledes og slagkraftig version af Abraham. Én af Paulus’ kongstanker er nemlig, at Abraham ikke længere kun skal være et forbillede for jøderne. For forbilledet har nemlig et særligt kendetegn for jøderne, som nu bliver ophævet hos Paulus, nemlig det såkaldte pagtstegn: at være omskåret. Det tegn fik Abraham, da han indgik en pagt med Israels Gud (1. Mos. 17, 9-10). Men, men, men, argumenter Paulus i flere af sine teologiske breve, omskærelsen er sådan set en ligegyldig detalje. Hvad der virkelig betyder noget, er den tro, som Abraham også havde, før han blev omskåret. De kristne kan altså være uomskårne og skal blot gå ”i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret.” (Romerbrevet 4, 12, min kursiv). Her ser vi, hvordan Paulus genanvender en urjødisk figur, Abraham, men nu twister ham radikalt.

Abraham var hele tiden Ibrahim
I 600-tallet er jøderne og de kristne vidner til en ny religions fremkomst: islam. I denne religion omskærer man også de troende og på dén måde ligner islam umiddelbart mere jødedommen end kristendommen. Men hvordan adskiller islam sig så fra jøde- og kristendommen? På mange måder selvfølgelig, men også her spiller Abraham en stor rolle. Denne gang irettesætter Koranen jøderne og kristne for at skændes om, hvem der ’ejer’ Abraham: ”I Bogens folk! Hvorfor strides I om Abraham? Toraen og Evangeliet blev dog først sendt ned efter hans tid… Abraham var hverken jøde eller kristen. Han var en gudsøgende, der havde overgivet sig til Gud (hanifan musliman).” (sura 3:65, 67) Her bruges argumentet, at Abraham, også kendt som Ibrahim på arabisk, i virkeligheden er en før-jødisk og før-kristen figur. Hvilken slags figur da? En muslimsk figur, som man også kan se ud fra det arabiske i parentesen.

Forslag til spørgsmål og problemstillinger

  • Hvordan bruges en mytisk figur til at skabe bånd mellem forskellige religioner, men samtidig markere forskel og et bedre alternativ?

  • Diskuter hvordan en religion kan balancere mellem at være et opgør med en tidligere religion, men samtidig markere et slægtskab med den tidligere religions tekster og temaer (tænk f.eks. på kristendommen brug af betegnelserne ’Nye’ og ’Gamle Testamente’ eller islams brug af begrebet om ’Bogens folk’).

  • Hvordan løser man problemet med, at religionerne hævder hver deres sandhed? Er det nødvendigvis på bekostning af andre eller kan man udarbejde principper for tolerance, hvor man accepterer de andres alternativ?

Litteraturforslag

Søg elektronisk i Koranen: https://www.forlagetvandkunsten.dk/97507/

Søg elektronisk i Biblen: http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline

Abrahams spor i tre religioner
Kronik om Abrahamfiguren skrevet af en religionshistoriker og teologer

Abrahams spor
Bog skrevet af kronikkens forfattere, hvor religionernes alternative Abraham’er undersøges nærmere 

Nathan den Vise, G.E. Lessing
En moderne litterær klassiker om, hvordan overbevisning om sandhed og tolerance er et dilemma og måske en løsning. 

TOLERANCE Eller hvordan man lærer at leve med dem man hader, Lasse Horne Kjældgaard, Thomas Bredsdorff