Almen Studieforberedelse 2014

Mad og mennesker

I dette ressourcerum præsenterer Det Teologiske Fakultet, herunder Center for Afrikastudier, materialer og ideer til arbejdet med AT-opgaver under overskriften ”mad og mennesker”. I materialet, som findes via boksene i højre side, kan du læse forskellige vinkler på, hvad mad og måltidet betyder og har betydet for mennesker gennem tiden, og hvilken rolle religionen spiller.

Du kan få et overblik over de forskellige emner nedenfor.

Hvad skal vi have at spise?

Vis mig dit køleskab, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Måltidet er blevet stedet, hvor den nationale identitet bliver serveret – og forhandlet. Vores religiøse rødder bliver afsløret, når vi møder mennesker af anden etnisk og religiøs oprindelse, og snakken falder på mad. Ifølge kristendommen må vi spise alt, men hvorfor bliver nogle fortørnede, hvis børnehaven serverer halalkød?

Hvem skal vi invitere til middag?

Det var ikke ligegyldigt, hvem man valgte at spise sammen med i Antikken. Mad og måltider fylder meget i den jødiske og kristne religion og i det Ny Testamente bliver det ikke bare vigtigt, hvad man spiser, men også hvem man spiser sammen med.  At måltidsfællesskabet er centralt i kristendommen understreges også i Jesus’ sidste måltid med sine disciple før korsfæstelsen.

Hvem spiser ikke svinekød?

Maden dufter forskelligt i den islamiske verden. Kogekunsten, kød, grøntsager og krydderier varierer. Tyrkisk mad smager anderledes end ægyptisk mad, der begge smager anderledes end indonesisk mad. Der er dog én fællesnævner, som er med til at forbinde de muslimske gryder og pander verden over. Det er de religiøse regler for tilladte føde- og drikkevarer, også kendt som halal.


Er der mon mad nok?

Afrika kaldes menneskets vugge og har enorme naturressourcer. Alligevel lever en stor del af befolkningen i fattigdom og sult. Hvordan kan det være?  Sult og fattigdom i Afrika kobles ofte til mangel på mad som følge af utilstrækkelig landbrugsproduktion. Derfor kan det virke underligt, at nogle forskere tror på, at Afrika inden for en årrække kan brødføde alle verdens fattigste.


Hvem skal sidde ved børnebordet?

Man kan lære meget om mennesker, hvis man ser på hvad og hvordan de spiser. Måltidet er en social begivenhed, hvor man ved hjælp af særlige regler og traditioner kan signalere, at man tilhører en særlig gruppe.  Men måltidet kan også bruges til at markere et hierarki indenfor gruppen, tænk blot på de særlige regler for hvem, der skal sidde hvor til familiefesterne.


Hvorfor har vi igen forspist os?

Mad siger en masse om vores forhold til os selv, det samfund, vi lever i og synet på Gud. Hvorfor spiser vi (for meget)? Er det af behov eller af lyst? Hvilket signal sender vi til omverdenen med det vi spiser eller fravælger at spise? Og er det okay at overspise, når mange mennesker i verden lider af sult?  Hvordan omgås kristendommen maden og måltidets ambivalens og hvilken rolle spiller mad i udbredelsen af det kristne budskab? 

Teksterne under de seks bokse er skrevet af forskere ved Det Teologiske Fakultet og repræsenterer forskellige, mulige tilgange til temaerne. Forfatterne har forsynet teksterne med forslag til litteratur fra forskellige genrer og af forskellig sværhedsgrad.
Ønsker du supplerende oplysninger om et de foreslåede temaer, er du velkommen til at kontakte Det Teologiske Fakultet på at@teol.ku.dk. Husk at oplyse navn, telefonnummer og gymnasium. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

God læselyst og velbekomme!