Da Jesus blev en historisk person

Introduktion til temaet


I perioden 1851-1914 får den videnskabelige bibelforskning i stadig højere grad blik for, at Jesus fra Nazareth ikke er identisk med den Jesus, som forkyndes i kirken. Den historiske Jesus var et menneske, hvis tankeverden var behersket af samtidens forestillinger, dvs. som hørte sin egen tid til. Kirkens Kristus er derimod bestemt af en særlig teologisk tolkning. Da man løsrev Jesus-skikkelsen fra kirkens forkyndelse, blev den på den ene side en fortidig og fremmed figur, der helt og aldeles hører hjemme i tiden omkring vor tidsregnings begyndelse. På den anden side åbnedes der for påfaldende moderniseringer af skikkelsen, da Jesus' signalværdi var så positiv, at langt de fleste ønskede at gøre ham anvendelig for deres egen livsanskuelse. Periodens adskillelse af den historiske Jesus og kirkens Kristus gjorde det nemlig muligt at være tilhænger af Jesus, men samtidig tage afstand fra kirken.

Forslag til litteratur:

Litteratur (alle tre bøger rummer eksempler fra perioden)

Albert Schweitzer, Jesu Liv. Af "Jesu-Liv-Forskningens Historie". Dansk oversættelse i udvalg ved Johannes Novrup. København: Det Danske Forlag 1955.

Mogens Müller, Jesus-opfattelser - i den nytestamentlige forskning. Religion: Tekster og temaer. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1978.

Mogens Müller, Jesu-liv-litteratur i Danmark. Jesusbilleder eller tidsbilleder. København: ANIS forlag 2008.