14. december 2012

Danskernes åndsfrihed er under pres

GRUNDTVIG

Igennem de seneste 15 år har grænserne for hvilke områder af borgernes liv, staten kan blande sig i, flyttet sig markant. Denne udvikling varsler et brud med en frihedstradition, som går helt tilbage til Grundtvig. Og det kan få konsekvenser i form af en umyndiggjort befolkning. Sådan lyder konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Esben Lunde Larsen (MF, V), der har været indskrevet som erhvervsPhD ved Københavns Universitet.

- I Danmark er vi vant til at betragte os selv som meget frigjorte og antiautoritære – men når staten kan kontrollere og regulere den måde vi er religiøse, den måde vi forvalter vores kroppe, og den måde vi udfører vores arbejde på, så må man sætte spørgsmålstegn ved, hvor frie vi egentlig er til at tilrettelægge vores eget liv, siger erhvervs-ph.d. Esben Lunde Larsen, der i dag forsvarer sin afhandling på Det Teologiske Fakultet.

I sin afhandling har Esben Lunde Larsen undersøgt Grundtvigs frihedtænkning og den betydning, denne har haft for konstruktionen af det danske demokrati. Han har desuden analyseret en lang række politiske taler, artikler og debatindlæg for at finde ud af, hvordan Grundtvigs frihedstanker anvendes af danske politikere i dag, og han konkluderer, at forståelsen af frihedsbegrebet har ændret sig.

Grænserne mellem stat og individ udviskes

I kølvandet på 9/11-angrebene har indførelsen af regler om religiøs påklædning i det offentlige rum og krav om statslig kontrol med religiøse friskoler begrænset borgernes ret til at praktisere deres religion. Stadig flere krav om dokumentation og kvalitetskontrol forringer offentligt ansattes muligheder for at tilrettelægge deres eget arbejde, og rygelovgivning, alkoholkampagner og sundhedspolitik er eksempler på, hvordan selv den enkeltes krop bliver genstand for statslig indblanding. Det får Esben Lunde Larsen til at advare imod de konsekvenser, en sådan udvikling kan få:

Som del af den tidligere regerings handleplan "En fælles og tryg fremtid" fra 2009 gennemførtes der kontrol med religiøse friskoler, for at forhindre, at disse medvirkede til radikalisering af unge. På billedet ses elever fra en muslimsk friskole i København. Rettigheder: Scanpix

Som del af den tidligere regerings handleplan "En fælles og tryg fremtid" fra 2009 gennemførtes der kontrol med religiøse friskoler, for at sikre, at disse ikke bidrager til radikalisering af unge. På billedet ses elever fra en muslimsk friskole i København. Rettigheder: Scanpix

- Med pres på åndsfriheden kan vi ende med en umyndiggørelse af den enkelte dansker, hvor viljen til at tage ansvar og pligtfølelsen over for samfundet forsvinder, og hvor grænsen mellem stat, individ og samfund udviskes. I værste konsekvens vil samfundet degenerere inde fra, hvis ikke den tilstrækkelige åndsfrihed er til stede, siger Esben Lunde Larsen.

En lang tradition for frihed

Den udviklingen der er kortlagt i ph.d. projektet, udgør ifølge Lunde Larsen et brud med en meget lang dansk frihedstradition. Tankerne om individets ret til åndelig frihed, dvs. et åndeligt frirum, som staten ikke skal blande sig i, er formuleret af N.F.S. Grundtvig i 1800 tallet og har været afgørende i dannelsen af det danske demokrati:

Tegning af N.F.S. Grundtvig. Rettigheder: Scanpix

Tegning af N.F.S. Grundtvig. Rettigheder: Scanpix.

- Grundtvig bruger selv udtrykket ”åndsfrihed” som samlebetegnelse for trosfrihed, ytringsfrihed og samvittighedsfrihed. Åndsfrihed er ifølge ham friheden til at leve i overensstemmelse med det livssyn og de overbevisninger, man har. Det er denne frihed, der krænkes, når vi ikke må udtrykke vores tro igennem vores påklædning eller uddanne vores børn i overensstemmelse med vores religion, siger Esben Lunde Larsen.


Ph.d. afhandlingen ”Frihed for Loke saavel som for Thor. N.S.F. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv” forsvares fredag den 14. december klokken 13.15 på Det Teologiske Fakultet.

Kontakt

MF,V Esben Lunde Larsen
Mobil: 61 62 51 75