I artiklen diskuteres primært, i hvilken grad det giver mening at hævde, at musik (i gudstjenester) kan forkynde kristendom. Spørgsmålet behandles i forhold til konkrete nyere danske gudstjenesteformer og sættes i perspektiv gennem historiske opfattelser af musikkens væsen og udtryksmuligheder, fra oldkirken, over middelalderen og optil nyere tid, bl.a. hos Richard Wagner, Rudolf Otto og Karl Barth.