Søren Kierkegaards Skrifter – Københavns Universitet

Søren Kierkegaard Forskningscenteret > Publikationer > Søren Kierkegaards Skr...

Søren Kierkegaards Skrifter

  

Søren Kierkegaards Skrifter (SKS) er en tekstkritisk, annoteret værkudgave af Kierkegaards forfatterskab. Udgaven består af 55 bind, der fordeler sig på 28 tekstbind og 27 kommentarbind.  Arbejdet med udgivelsen blev påbegyndt i 1994 og afsluttet med udgangen af 2012.  


                                                                 

Søren Kierkegaards Skrifter er opdelt i fire grupper:

  1. Trykte skrifter – i SKS bd. 1-14
  2. Utrykte skrifter – i SKS bd. 15-16
  3. Journaler, notesbøger og løse papirer – i SKS bd. 17-27
  4. Breve og dedikationer – i SKS bd. 28

Det er første gang, disse fire grupper er udgivet samlet. I SKS er hver af grupperne sammenholdt og markeret med hver sin signalfarve, gruppe 1 med lyseblåt, 2 med grønt, 3 med orange og 4 med lilla. Internt er grupperne ordnet kronologisk.

Gruppe 1 indeholder alle de titler, Kierkegaard selv udgav eller lod udgive. Gruppen består af to kategorier af skrifter, dels trykte bøger og hæfter, dels publicerede bladartikler.                                                                                                   

Gruppe 2 indeholder skrifter, som Kierkegaard ikke bragte i trykken, men henlagde i en udarbejdet og afrundet form, der i de fleste tilfælde svarer til renskrifter.       

Gruppe 3 består af følgende tre undergrupper: 1. Ungdomsjournalerne AA-KK fra 1833 til 1846 og de i alt 36 NB-journaler fra marts 1846 til december 1854. 2. Notesbøgerne 1-14 fra 1833 til 1843 og notesbog 15 fra 1849. 3. Løse papirer, dvs. 591 blade, ark, lapper, strimler, papstykker, sammenhæftninger osv., fra efteråret 1830 til sensommeren 1855.                                                                                       

Gruppe 4 indeholder godt 300 breve til og fra Kierkegaard (fra 1829 til 1855) og knap 120 håndskrevne dedikationer i gaveeksemplarer af trykte skrifter.

Etableringen af samtlige tekster er udført i overensstemmelse med nyfilologiens editionsfilologiske principper. Det betyder, at tekstetableringen af de trykte skrifter er baseret på førsteudgaverne (også kaldt førstetrykkene), mens tekstetableringen af de utrykte skrifter, journalerne, notesbøgerne, de løse papirer og brevene er baseret på manuskripterne, med undtagelse af de tilfælde, hvor håndskrifterne ikke er overleverede. Dedikationerne er etableret på baggrund af de hidtil kendte gaveeksemplarer, i enkelte tilfælde på afskrifter.

Journalerne og notesbøgerne er for første gang udgivet i den form, hvori Kierkegaard skrev dem, dvs. i et tospaltet bredformat – et typografisk nybrud, så læseren kan følge, hvordan han foldede siderne på langs, skrev sine optegnelser i inderspalten og indførte sine tilføjelser og senere bemærkninger i yderspalten. I en vis udstrækning gør det samme sig gældende for de løse papirer. Kommentarbindene, som altid ledsager tekstbindene og derfor er mærket med K, indeholder tekstredegørelser og realkommentarer samt kort, kalendere og forskellige lister og indekser.

Tekstredegørelserne indeholder en beskrivelse af det samlede manuskriptmateriale og af tilblivelseshistorien, som for journaler, notesbøger, løse papirer og breve dog har form af en redegørelse for datering og kronologi. Tekstredegørelserne til de trykte skrifter rummer i øvrigt et afsnit om udgivelsesmåden og til journalerne og notesbøgerne en indholdsangivelse. Til dedikationerne er der ingen tekstredegørelse, den er erstattet af en samlet introduktion.

I realkommentarerne forklares de fremmedord, gamle danske ord og vendinger, ordsprog og talemåder samt de sagforhold, der ikke er umiddelbart tilgængelige i Kierkegaards tekst. Desuden oversættes alle fremmedsprogede citater, ord, udtryk og vendinger. Alle citater, direkte og indirekte referencer samt åbenlyse og skjulte allusioner til andres eller Kierkegaards egne skrifter såvel som til Bibelen er endvidere søgt lokaliseret.

Alt hvad der er udgivet i SKS, i tekstbindene såvel som i kommentarbindene, er tilgængeligt i den netbaserede digitale version på sks.dk