Den 5. maj 2013 var det Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag.

Søren Kierkegaard Forskningscenteret fejrede dagen hele året med en lang række arrangementer, heriblandt ti foredrag i Rundetaarn, der hver især gav en en populær indgangsvinkel til Kierkegaard. 

Se eller gense alle foredragene ved at klikke på overskrifterne nedenfor. 

Pia Søltoft: Kierkegaard og kærlighedens skikkelser

Forelskelse, venskab, ægteskab, forældrekærlighed, selvkærlighed og næstekærlighed er alle skikkelser af den ene og samme kærlighed, hvis man spørger Kierkegaard. Foredraget vil med Kierkegaard beskrive disse skikkelser - især med fokus på forelskelsen.

Iben Damgaard: Bibelske figurer i Søren Kierkegaards skrifter

Kierkegaards forfatterskab er i stadig dialog med bibelske figurer og motiver. Bibelen skrives ikke bare ind, men også om, i Kierkegaards skrifter, der ”leger fremmed” med de bibelske figurer i moderne gendigtninger, der vender og drejer figurerne fra stadig nye eksistentielle perspektiver. Foredraget vil undersøge, hvordan og hvorfor Kierkegaard gendigter de bibelske figurer og diskutere forholdet mellem kunst og kristendom i Kierkegaards forfatterskab.

Arne Grøn: Kierkegaard som eksistenstænker

Mere end noget andet – og nogen anden – er Kierkegaard eksistenstænker. Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke så indlysende, hvad det skal betyde. Med udgangspunkt i nogle centrale passager i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift vil jeg diskutere centrale motiver i Kierkegaards eksistenstænkning.  

 

Thomas Fauth Hansen: Ironi, spot, sarkasme og bremsestik: den stride(nde) Kierkegaard

Den sene Kierkegaard taler om menneskehad, isolation og lidelse, kalder statskirken for en tynd kop te, præsterne for menneskeædere og Gud for det latterligste væsen der har levet. Det er hård kost. Den sene produktion ses derfor ofte som en gal mands værk, vi ikke behøver at bruge tid på. Jeg vil her forsøge at indramme den sene Kierkegaard, give eksempler på, hvordan han er blevet opfattet af samtiden og eftertiden og give et bud på, hvorfor han skrev som han gjorde. Kort sagt, antyde, at det ikke er ganske utænkeligt, at der er mening med galskaben.

Christian Hjortkjær: Selvrealiseringens evangelium

Alle gode gaver kommer ikke længere oven ned men indefra og ud. Så tak dig selv og realisér dig selv. – Sådan lyder vor tids glædelige budskab. Men hvad er det, vi realiserer, når vi siger, at vi realiserer os selv. Og giver det mening at realisere sig selv for sig selv? I foredraget sættes Kierkegaards tanke om selvet som en opgave ind i en nutidig kontekst, og derudfra vil det blive diskuteret, om det i dag er kravet om selvrealiseringen, der gør os depressive.

Stine Zink Kaasgaard: E pluribus unum eller forbliver de mange?

Kierkegaards pseudonyme værker udgør en sand fest af mangfoldighed. Men hvorledes kan man som læser (eller som hiin Enkelte) forholde sig til denne pluralitet og er det sagen, at vi skal finde den ene anskuelse, som gør livet anskueligt for os? Eller den ene sag for hvilken vort livs slag skal slås? Hvorledes kan en sådan tanke stå side om side med den pluralitet hvoraf betræbelsen på overensstemmelse udspringer?

René Rosfort: Fra tungsind til depression: Et kierkegaardsk perspektiv på et aktuelt problem

At være trist tilmode er en uløselig del af det at være menneske. Men hvordan skelner man mellem almindelig tristhed og tristhed som et problem? Hvor meget og hvor længe kan man være trist uden at være syg? Spørgsmål om karakteren af vores dårlige humør har altid været aktuelle. Og alligevel forekommer de mere aktuelle i dag end for blot enkelte årtier siden. Dårligt humør er i dag ikke længere alene et personligt problem. Det er et samfundsmæssigt sundhedsproblem på linje med hjertekarsygdomme og overvægt. Det enkelte menneskes depression er med andre ord blevet en del af vores fælles hverdag. Foredraget vil se nærmere på depression som et aktuelt problem ud fra Kierkegaards forståelse af tungsindet. Kierkegaards udforskning af tungsindets flertydige aspekter (fx tvivl, håbløshed, trods og ligegyldighed) og tungsindets betydning for den menneskelige eksistens kan måske hjælpe os til en bedre forståelse af, hvordan depression er blevet et så udbredt problem i dag.  

Brian Söderqvist: Overalt at gjøre Vanskeligheder

Sokrates er uden tvivl en af de vigtigste personer i Kierkegaards forfatterskab. Kierkegaard skrev bl.a. at ”den eneste Analogie jeg har for mig er: Socrates. Min Opgave er en socratisk Opgave.”  Men hvad forstår Kierkegaard ved denne ”sokratiske opgave”? Foredraget vil gøre rede for Kierkegaards enestående fortolkning af Sokrates og vil give et bud på hvorfor denne mærkværdige Sokratesfigur er Kierkegaards store forbillede.

Claudia Welz: Kierkegaard om samvittighed og selvbedrag

At blive anklaget og dømt af sin egen samvittighed kan være så smertefuldt, at man vil af med den viden, man har om sig selv. Selvbedrag er et centralt tema i Kierkegaards forfatterskab. Foredraget vil undersøge forskellige former for selvbedrag og spørge, om selvbedraget kan forhindres eller kureres.

Joakim Garff: Dannelse og identitetsdannelse

Begrebet ’dannelse’ har inden for de seneste år bevæget sig fra støvet kustodeord til selvbevidst modeord, der hyppigt ses i selskab med begrebet ’identitetsdannelse’. Men hvordan er egentlig forholdet mellem dannelse og identitetsdannelse? Og er dannelse en tilstrækkelig betingelse for at blive sig selv? Det ville Kierkegaard ikke mene. Stedse stærkere modstiller han nemlig en blot human dannelse med en kristen identitetsdannelse, hvis radikale karakter driver ham i retning af martyrium og afstedkommer en højrøstet undsigelse af den officielle kristendom. Foredraget følger slagets gang og forsøger i al fredsommelighed at vurdere radikaliseringens rimelighed