At islam og sharia er til fortolkning, er ikke noget nyt. Det er heller ikke nyt, at mange muslimer fremfører aktive, le-vende og ret opfindsomme nytolkninger af de guddommelige regler og påbud. At det sker, står imidlertid i modsætning til mange af de antagelser, som bliver frem-ført i offentligheden om, at sharia er evig og uforanderlig, og at muslimer er under-lagt Guds vilje og love uden selv at have noget at sige. et nye, som vi for tiden undersøger i forskningsprojektet ’Producing Sharia in Context’ under min ledelse, består derimod i to tæt forbundne observatio-ner: For det første, at konteksten for for-tolkningen af islam og sharia betyder så meget, som den gør, og har så stor ind-flydelse på, hvor åbent fortolkningsrum-met for muslimer egentligt er. Det gælder samtidens store trends og spørgsmål som køn og ligestilling, klima og bæredygtig-hed, demokrati og menneskerettigheder. For det andet, at de normative og med-bestemmende kræfter i muslimers kon-tekst har direkte interesse i og magt over, hvordan muslimer i sidste ende udlever sharia, bredt forstået som islamisk ret, etik og praksis. Der er mange forståelser af sharia i spil i samfundet, men det er en væsentlig pointe at kortlægge, hvad de bygger på, og hvordan de gøres gældende.