Berømt korstogskrønike bruger bibelsk spin – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Det Teologiske Fakultet > Nyheder > Nyheder 2017 > Berømt korstogskrønike...

19. maj 2017

Berømt korstogskrønike bruger bibelsk spin

Krigskorrespondent fra fortiden

Henrik af Letlands krønike er en vigtig førstehåndsberetning fra korstogene i de baltiske lande i 1200-tallet. I sin dugfriske doktordisputats har kirkehistoriker Carsten Selch Jensen som den første lavet en samlet helhedsanalyse af krøniken, der viser sig at være en langt mere gennemtænkt grundlæggelseshistorie, end man har antaget.

Den tyske Albert af Riga var Biskop af Riga i 1200-tallet og en af heltene i Henriks beretning. Statuen står foran Riga Katedral.

Det er snart 800 år siden en tysk missionær ved navn Henrik satte sig ned for at skrive den beretning, der siden er blevet en af historikernes vigtigste kilder om korstogene i de baltiske lande. Henrik var med helt ude ved fronten som feltpræst og overværede de voldelige konfrontationer på nært hold, men havde samtidig en krønikeskrivers politiske overblik. Beretningen er derfor en vigtig brik i vores forståelse af Baltikums indlemmelse i den vestlige kulturkreds. 

Nu har kirkehistoriker Carsten Selch Jensen fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet som den første lavet en samlet analyse af Henrik af Letlands Krønike. Det i form af doktordisputatsen 'Med ord og ikke med slag', som han forsvarer i dag. Disputatsen leverer blandt andet en ny tolkning af krøniken som en helstøbt og mere gennemtænkt grundlæggelseshistorie, end man har antaget. 

”Mange historikere har mobbet Henriks latin, fordi det er fyldt med bibelcitater og referencer. Nogle mener, at han var dårlig til latin og derfor kopierede hele stykker. Men jeg argumenterer for, at han i virkeligheden er enormt dygtig, og at det er et ret helstøbt og gennemtænkt værk. Det er næsten som om, han med vilje skriver en videreførelse af biblen, der så bare foregår i Baltikum,” fortæller Carsten Selch Jensen.

Skurkene i Krøniken bruger de samme ord som Judas, mens heltene, de missionerende præster bliver beskrevet som disciplene i Det Ny Testamente. Den tydelige bibelstil skal iscenesætte kristningen i Baltikum som Guds vilje, mener historikeren.

”Han skriver en ”hellig historie” fordi det er en måde at stadfæste, at de her lande har en plads i Guds historie. Når hændelserne foregår ligesom i Biblen, siger han mellem linjerne, at det er Gud, der har sat det i gang. Det er en grundlæggelsesfortælling, og handler i lige så høj grad om at legitimere hændelserne, som det handler om at dokumentere dem,” siger Carsten Selch Jensen.

Danskerne som dumme skurke

Mange danskere forbinder korstogene i Baltikum med en mere hjemlig grundlæggelsesfortælling: sagnet om dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland. Men Henrik af Letlands krønike er et særdeles skuffende bekendtskab for danske nationalromantikere.

”Krøniken er faktisk den ældste kilde vi har til slaget i Lyndanise i Estland, hvor danskernes flag angiveligt skulle falde ned. Men Henrik nævner ikke et ord om noget flag. Til gengæld fremstilles danskerne som lidt dumme i beretningen. Generelt er danskerne skurkene i denne her fortælling sammen med svenskerne og russerne, fordi Henrik anså de tyske missionærer som dem, der har førsteret til området, siger Carsten Selch Jensen. 

Doktorafhandlingen 'Med ord og ikke med slag' blev forsvaret fredag d. 19/5 2017 på Københavns Universitet.