Sufierne er, på en måde, islams munke og nonner, bortset fra at de ikke er munke og nonner (cølibatet er ikke almindeligt brugt i sufismen). Men de tilhører samme del af deres religion, som buddhistmunke og -nonner, hindu-sannyaser og kristne munke og nonner gør - den del af religionen, der ikke kan stilles ved at gå i kirke om søndagen og til bønnemøder et par gange om ugen. Som ikke kan stilles ved at tro på gud, høre om gud, tilbede gud. Som – i hvert fald i princippet – sætter deres liv ind på at møde gud, at se gud, og i nogle traditioner opdage, at der i visse bevidsthedstilstande (unio mystica/ illumination/ det uskabte lys/ tawhid/ ain/ rigpa/ moksha) ikke er forskel på dem og gud.

Artiklen er en introduktion til sufiernes religiøse praksis.