Fyldningens holdbarhed afhænger af tandlægens arbejde samt en række risikofaktorer hos patienten,
som fx cariesaktivitet, tilstedeværelse af parafunktionelle orale vaner, parodontale og/eller systemiske sygdomme. I det posteriore område holder store
fyldninger i molarer og/eller tænder med endodontisk behandling kortere. De hyppigste årsager til omlavning af plastfyldninger er caries i tæt relation til
fyldningen eller fraktur af plastmaterialet, mens det
for glasionomercementfyldninger er fraktur eller slid
af materialet. Denne artikel fokuserer på relevante
egenskaber af plastiske restaureringsmaterialer, som
understøtter deres indikation og ydeevne i posteriore tænder. Desuden gennemgås de væsentligste trin i
restaureringsteknik med henblik på at minimere fejl,
som kan nedsætte fyldningens holdbarhed.