På vej. Liv og vandring i kirkekunst og kulturkritik 1900-1950: Emmausberetningen og Vilhelm Grønbechs pilgrimsmyte

”Vi er fremmede på vej til Paradis”, skrev religionshistoriker og filolog Vilhelm Grønbech i bogen Kampen for en ny Sjæl, udgivet på dansk i 1946. Grønbech er en af de mange, der gennem tiden har samlet grundfortællingen om mennesket som rejsende i tilværelsen op: et eksistentielt tema, der findes i et utal af forståelser og bearbejdninger.

Med udgangspunkt i livsvandringens særlige plads i den kristne antropologi undersøger afhandlingen to materialer, der beskæftiger sig med det at vandre under kristendommens perspektiv: dels billedkunstens fortolkninger af vandringsmotivet i beretningen Vandringen til Emmaus (Luk. 24,13-35) fra første halvdel af 1900-tallet i den danske folkekirkes kirker, dels Grønbechs pilgrimsmyte, som han formulerer den i Kampen for en ny Sjæl.

Undersøgelsen bringer disse bearbejdninger af vandringsmotivet frem hver for sig, i deres danske kultur- og åndshistoriske sammenhæng. Desuden sammenstilles de to studier med den hensigt at åbne for en opmærksomhed på, hvordan det undersøgte materiale – der deler et motivisk grund-udspring, men har væsensforskellige indfaldsvinkler – kan anspore til nye diskussioner af og indsigt i, hvordan æstetiske udtryk og kritisk tænkning kommer til syne og stedvis krydser hinanden.