Artiklen diskuterer Kierkegaards opfattelse af det etiske ud fra den tese, at det etiske ikke er et stadie, der forlades til fordel for det religiøse, men en grundlæggende ansvarlighed, der kræver det enkelte subjekts stillingtagen, hver gang det handler. Det etiske hviler derfor på en svimlende afgrund, og ikke et alment genkendeligt moralkodeks. Svimmelheden opstår hver gang et subjekt i en given situation stilles overfor den opgave at fortage et valg af etisk karakter. Valget er dets eget ligesom det ansvar det derfor får.