En af de største udfordringer i studiet af de byzantinske musikhåndskrifter er, at materialet er temmelig fragmentarisk overleveret, især fra den tidligste periode af de bevarede pergamenthåndskrifter, dvs. perioden fra ca. 800 til ca. 1100. Gennem de sidste ca. 8 år har jeg arbejdet med muligheden for at supplere studiet af de tidlige pergamenthåndskrifter med en anden og endnu ikke fuldt udnyttet materialetype, nemlig fragmenter af byzantinsk sang på papyrusfragmenter fra Egypten. Disse papyrusstumper stammer gennemgående fra en lidt tidligere periode, nemlig fra ca. 500 – ca. 800 e.Kr., og det har vist sig, at sammenstillingen af de to materialetyper kan fortælle en del om den byzantinske musiks tidlige overleveringshistorie; papyrusfragmenterne ’går bag om’ de senere redaktioner og ligger tidsmæssigt tættere ved den institutionaliserede kristne kirkemusiks formative periode i det Mellemøstlige område og Byzans.

Dansk Selskab for Oldtids-og Middelalderforskning (DSOM)