Uden mad og drikke... Om mad og drikke som kulturelt-religiøse markører i højmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands krøniker

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Standard

Uden mad og drikke... Om mad og drikke som kulturelt-religiøse markører i højmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands krøniker. / Jensen, Carsten Selch.

Dansk Senmiddelalder, Reformationstid og Renæssance.: Spiritualitet, mentalitet og mennekser - et festskrift til Lars Bisgaard. ed. / Louise Nyholm Kallestrup; Per Seesko-Tønnesen. Syddansk Universitetsforlag, 2023. p. 37-50.

Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Harvard

Jensen, CS 2023, Uden mad og drikke... Om mad og drikke som kulturelt-religiøse markører i højmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands krøniker. in LN Kallestrup & P Seesko-Tønnesen (eds), Dansk Senmiddelalder, Reformationstid og Renæssance.: Spiritualitet, mentalitet og mennekser - et festskrift til Lars Bisgaard. Syddansk Universitetsforlag, pp. 37-50.

APA

Jensen, C. S. (2023). Uden mad og drikke... Om mad og drikke som kulturelt-religiøse markører i højmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands krøniker. In L. N. Kallestrup, & P. Seesko-Tønnesen (Eds.), Dansk Senmiddelalder, Reformationstid og Renæssance.: Spiritualitet, mentalitet og mennekser - et festskrift til Lars Bisgaard (pp. 37-50). Syddansk Universitetsforlag.

Vancouver

Jensen CS. Uden mad og drikke... Om mad og drikke som kulturelt-religiøse markører i højmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands krøniker. In Kallestrup LN, Seesko-Tønnesen P, editors, Dansk Senmiddelalder, Reformationstid og Renæssance.: Spiritualitet, mentalitet og mennekser - et festskrift til Lars Bisgaard. Syddansk Universitetsforlag. 2023. p. 37-50

Author

Jensen, Carsten Selch. / Uden mad og drikke... Om mad og drikke som kulturelt-religiøse markører i højmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands krøniker. Dansk Senmiddelalder, Reformationstid og Renæssance.: Spiritualitet, mentalitet og mennekser - et festskrift til Lars Bisgaard. editor / Louise Nyholm Kallestrup ; Per Seesko-Tønnesen. Syddansk Universitetsforlag, 2023. pp. 37-50

Bibtex

@inbook{29eb9f3378884da28c203fa39bf54fd9,
title = "Uden mad og drikke...: Om mad og drikke som kulturelt-religi{\o}se mark{\o}rer i h{\o}jmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands kr{\o}niker",
abstract = "F{\o}devarer er en essentiel ressource i ethvert samfund og var det naturligvis ogs{\aa} i middelalderen, hvor adgangen til frugtbare jorde, afgr{\o}der, dyrehold, fiske- og jagtmuligheder mm. var af afg{\o}rende betydning for om et samfund kunne udvikle sig og trives eller om det gik under og forsvandt. Derfor var (adgangen til) f{\o}devarer sammen med andre vigtige ressourcer noget man k{\ae}mpede om og konkrete spise- og drikkevaner blev opfattet som afg{\o}rende kulturelle og religi{\o}se mark{\o}rer n{\aa}r folk m{\o}dtes og billedet af {\textquoteright}de andre{\textquoteright} skulle tegnes, s{\aa}dan som det eksempelvis er tilf{\ae}ldet i en r{\ae}kke middelalderlige missionskr{\o}niker. Disse kr{\o}niker var s{\ae}rligt optaget af, hvordan kristendommen vandt fodf{\ae}ste blandt ikke-kristne folkeslag langs kristenhedens gr{\ae}nser og dermed ogs{\aa}, hvad der kunne opfattes som rigtig eller forkert mht. spise- og drikkevaner eller s{\ae}rlige f{\o}devarers betydning for en ikke-kristen kultpraksis. De to kr{\o}niker der her er tale om, er for det f{\o}rste den s{\aa}kaldte Nestors Kr{\o}nike, der antageligt blev f{\ae}rdigskrevet i det tidlige 1100-tal og beretter om, hvordan et sammensat, magtfuldt rige – Kiev Rus{\textquoteright} – voksede frem i det nuv{\ae}rende Ukraine fra en tidlig begyndelse i 800-tallet frem mod det tidspunkt, hvor kr{\o}niken blev f{\ae}rdigredigeret. Af samme grund ben{\ae}vnes kr{\o}niken ofte ogs{\aa} som Beretningen om de Svundne {\AA}r med en henvisning til beskrivelsen af Rus{\textquoteright} {\ae}ldste historie f{\o}r der var et egentligt Rusland, ja overhovedet f{\o}r der var et sammenh{\ae}ngende rige i nogen moderne forstand. For det andet er det Henrik af Letlands Kr{\o}nike, der blev f{\ae}rdigskrevet 1227 eller ganske kort tid derefter. Det er en kr{\o}nike, der i mange detaljer beskriver, hvordan de ikke-kristne folkeslag i det nuv{\ae}rende Letland (dengang Livland) og Estland efterh{\aa}nden og gennem mange milit{\ae}re kampagner, korstog og missionsindsatser antog kristendommen i dens latinske form.",
author = "Jensen, {Carsten Selch}",
year = "2023",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-408-3495-6",
pages = "37--50",
editor = "Kallestrup, {Louise Nyholm} and Per Seesko-T{\o}nnesen",
booktitle = "Dansk Senmiddelalder, Reformationstid og Ren{\ae}ssance.",
publisher = "Syddansk Universitetsforlag",

}

RIS

TY - CHAP

T1 - Uden mad og drikke...

T2 - Om mad og drikke som kulturelt-religiøse markører i højmiddelalderens missionsarbejde eksemplificeret gennem Nestors og Henrik af Livlands krøniker

AU - Jensen, Carsten Selch

PY - 2023

Y1 - 2023

N2 - Fødevarer er en essentiel ressource i ethvert samfund og var det naturligvis også i middelalderen, hvor adgangen til frugtbare jorde, afgrøder, dyrehold, fiske- og jagtmuligheder mm. var af afgørende betydning for om et samfund kunne udvikle sig og trives eller om det gik under og forsvandt. Derfor var (adgangen til) fødevarer sammen med andre vigtige ressourcer noget man kæmpede om og konkrete spise- og drikkevaner blev opfattet som afgørende kulturelle og religiøse markører når folk mødtes og billedet af ’de andre’ skulle tegnes, sådan som det eksempelvis er tilfældet i en række middelalderlige missionskrøniker. Disse krøniker var særligt optaget af, hvordan kristendommen vandt fodfæste blandt ikke-kristne folkeslag langs kristenhedens grænser og dermed også, hvad der kunne opfattes som rigtig eller forkert mht. spise- og drikkevaner eller særlige fødevarers betydning for en ikke-kristen kultpraksis. De to krøniker der her er tale om, er for det første den såkaldte Nestors Krønike, der antageligt blev færdigskrevet i det tidlige 1100-tal og beretter om, hvordan et sammensat, magtfuldt rige – Kiev Rus’ – voksede frem i det nuværende Ukraine fra en tidlig begyndelse i 800-tallet frem mod det tidspunkt, hvor krøniken blev færdigredigeret. Af samme grund benævnes krøniken ofte også som Beretningen om de Svundne År med en henvisning til beskrivelsen af Rus’ ældste historie før der var et egentligt Rusland, ja overhovedet før der var et sammenhængende rige i nogen moderne forstand. For det andet er det Henrik af Letlands Krønike, der blev færdigskrevet 1227 eller ganske kort tid derefter. Det er en krønike, der i mange detaljer beskriver, hvordan de ikke-kristne folkeslag i det nuværende Letland (dengang Livland) og Estland efterhånden og gennem mange militære kampagner, korstog og missionsindsatser antog kristendommen i dens latinske form.

AB - Fødevarer er en essentiel ressource i ethvert samfund og var det naturligvis også i middelalderen, hvor adgangen til frugtbare jorde, afgrøder, dyrehold, fiske- og jagtmuligheder mm. var af afgørende betydning for om et samfund kunne udvikle sig og trives eller om det gik under og forsvandt. Derfor var (adgangen til) fødevarer sammen med andre vigtige ressourcer noget man kæmpede om og konkrete spise- og drikkevaner blev opfattet som afgørende kulturelle og religiøse markører når folk mødtes og billedet af ’de andre’ skulle tegnes, sådan som det eksempelvis er tilfældet i en række middelalderlige missionskrøniker. Disse krøniker var særligt optaget af, hvordan kristendommen vandt fodfæste blandt ikke-kristne folkeslag langs kristenhedens grænser og dermed også, hvad der kunne opfattes som rigtig eller forkert mht. spise- og drikkevaner eller særlige fødevarers betydning for en ikke-kristen kultpraksis. De to krøniker der her er tale om, er for det første den såkaldte Nestors Krønike, der antageligt blev færdigskrevet i det tidlige 1100-tal og beretter om, hvordan et sammensat, magtfuldt rige – Kiev Rus’ – voksede frem i det nuværende Ukraine fra en tidlig begyndelse i 800-tallet frem mod det tidspunkt, hvor krøniken blev færdigredigeret. Af samme grund benævnes krøniken ofte også som Beretningen om de Svundne År med en henvisning til beskrivelsen af Rus’ ældste historie før der var et egentligt Rusland, ja overhovedet før der var et sammenhængende rige i nogen moderne forstand. For det andet er det Henrik af Letlands Krønike, der blev færdigskrevet 1227 eller ganske kort tid derefter. Det er en krønike, der i mange detaljer beskriver, hvordan de ikke-kristne folkeslag i det nuværende Letland (dengang Livland) og Estland efterhånden og gennem mange militære kampagner, korstog og missionsindsatser antog kristendommen i dens latinske form.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 978-87-408-3495-6

SP - 37

EP - 50

BT - Dansk Senmiddelalder, Reformationstid og Renæssance.

A2 - Kallestrup, Louise Nyholm

A2 - Seesko-Tønnesen, Per

PB - Syddansk Universitetsforlag

ER -

ID: 367299896