Målsætning med forskningen

Forskningen på Søren Kierkegaard Centeret bygger på to forskellige tilgange: en historisk-filologisk og en systematisk. På den ene side gælder det om at forstå Kierkegaards værk i dets historiske kontekst, på den anden side kræver forståelsen af hans værk, at læseren selv tænker med. Med til opgaven hører derfor kritisk at overveje forholdet mellem de forskellige tilgange til hans værk, ikke mindst forholdet mellem en historisk rekonstruktion og en aktualiserende ’anvendelse’ af hans tænkning. En præcis læsning af de kierkegaardske tekster kræver en sans for de spørgsmål, de rummer. Omvendt er det en afgørende læseerfaring, at teksterne taler et andet sted fra og siger noget andet, end vi forventer. Hvis vi f.eks. bliver slået af, at teksterne drejer sig om identitet, kan vi ved nærmere læsning og eftertanke komme frem til at få et kritisk blik på måder, vi selv taler om identitet på. Historiske tekster giver mulighed for, at vi kan lære at stille vores spørgsmål anderledes. At der er menneskelig selvforståelse på spil i omgangen med fortidens tekster, er en indsigt, vi kan støde på netop i læsningen af Kierkegaards tekster, der kredser om forholdet mellem historie og eksistens. Et centralt problem for fortolkningen af Kierkegaards tekster er, hvad den fordring om tilegnelse betyder, som teksterne selv formulerer. Dermed er vi tilbage ved spørgsmålet om forståelsen af de eksistentielle grundvilkår, vi deler som mennesker.

Det grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være det, vi er, mennesker, melder sig gennem et kompleks af temaer som f.eks. frihed og natur, individualitet og socialitet, tænkning og tro, identitet og dannelse, forståelse og lidelse, historie og tid. Det er temaer, som det er oplagt at tage op i et interdisciplinært felt, præget af såvel human- og socialvidenskaber som naturvidenskaber. Opgaven er her især at reformulere det, som man kunne kalde Kierkegaards prisme med forholdet mellem frihed og ufrihed, fællesskab og mængde, ånd og åndløshed som omdrejningspunkter, og med fænomener som angst, fortvivlelse, glæde, tro, håb, bekymring, mod, skyld, anger og tilgivelse som brændpunkter, hvori spørgsmålet samler sig, hvad det vil sige at være menneske?

En særlig opgave består i at afklare forholdet mellem eksistentielle grundvilkår og forskellige måder at eksistere på. Hvad vil det eksistentielle sige i forhold til det æstetiske, det etiske og det religiøse? Et menneske er som eksisterende ’i vorden’, undervejs i en historie. Hvordan forholder dette sig til den radikale opgave, Kierkegaard ser i dette at blive en kristen?