At skrive med de døde – N.F.S. Grundtvigs brug af historiske kilder

Projektet bygger på grundige pilotundersøgelser, der viser, at Grundtvig som en integreret del af sin skrivning anvendte, vurderede og diskuterede med tekster fra historiens uudtømmelige lager. Med projektets titel, At skrive med de døde, hævdes det, at Grundtvig i sine skrifter flittigt anvendte fortidens kilder og samtidig indgik i et dialogisk forhold med deres forfattere. Den styrende hypotese tese er, at det gennem undersøgelsen af hans kildebrug bliver muligt at vise:

• Hvordan Grundtvig i sine skrifter bestandig omsætter tidligere tiders tekster, og hvordan han i sine valg af genre, emne og stil er meget tæt forbundet med disse kilder;
• Hvordan Grundtvig kan tolkes som en enestående formidler og fortolker af europæisk ånds- og kulturhistorie fra oldtiden til det 18. århundrede;

Med henblik på at nå projektets mål, vil kernegruppens forskere i en række delprojekter arbejde individuelt med Grundtvigs kilder fra specifikke historiske perioder, men samtidig:

1. Gøre fælles brug af forskningsinfrastrukturen Grundtvigs Manuskripter Online;
2. Dele en række teoretiske og metodiske greb fra Rhetorical Genre Studies og indsigter fra hermeneutik og begrebshistorie.

Senantikken: Grundtvig og oldkirken

Ph.d.-studerende, NN

Dele af Grundtvigforskningen har hævdet, at Grundtvigs syn på oldkirken ikke udsprang af selvstændige kildestudier. Andre forskere har understreget hans dybe afhængighed af østlig teologi. En betydelig gruppe hidtil underbelyste fascikler i Grundtvig-Arkivet viser imidlertid, at han især studerede vestlig teologi (f.eks. Justin Martyr, Hippolyt og Augustin) og tydeligvis foretrak denne. Dertil kommer, at forskningen kun sparsomt har behandlet Grundtvigs studier af udenlandsk patristisk litteratur. Ph.d.-projektet skal undersøge Grundtvigs studier af senantikken/oldkirken og hans benyttelse af kildemateriale herfra.

Den angelsaksiske periode: Grundtvig og oldengelsk litteratur

Co-I, Mark Bradshaw Busbee

Grundtvig er blandt litterater internationalt kendt som en pioner i studiet af det oldengelske digt Beowulf. Forskningen i hans kommentarer, udgaver og oversættelser af oldengelsk poesi har i et vist omfang gjort brug af brug af de cirka 1500 håndskrevne sider med upublicerede skrifter om oldengelsk litteratur i arkivet. Mange manuskripter er imidlertid stadig ikke behandlede i forskningen og kan give væsentlige nye indsigter – f.eks. i hvordan Grundtvig forstod angelsaksernes placering i verdenshistorien. Delprojektet vil undersøge det oldengelske materiale, herunder Grundtvigs transskriptioner og engelske oversættelser.

Middelalderen: Grundtvig og de middelalderlige krøniker

Postdoc, Lea Grosen Jørgensen

Grundtvigs arbejde med middelalderen og den middelalderlige krønikelitteratur (herunder krønikeskriverne Saxo og Snorre) er velkendt. Arkivet rummer dog megen information om de mange andre middelalderlige tekster, han også studerede (herunder krønikeskriverne William af Tyre, G. Villani og Ericus Olai) og hans deltagelse i fortolkningsdebatter med oplysningstidens historikere og romantiske tænkere (f.eks. J.C. Gatterer, J.L.S. de Sismondi og F. Schlegel). Delprojektet har til formål at studere Grundtvigs arbejde med og inspiration fra middelalderens krøniker.

Reformation og den tidlig moderne periode: Grundtvig og Luther og lutheranisme

PI, Anders Holm

I forskningen findes en hel del specialstudier af Grundtvigs forhold til og fortolkning af Luther og reformationen, men der eksisterer ingen omfattende videnskabelig undersøgelse. I forskningen er det i flere henseender uklart, hvilke kilder til reformatorerne og deres efterfølgere, Grundtvig brugte, og hvilken dansk og tysk litteratur, han benyttede sig af. Gennem inddragelse af mere end 200 uudforskede tekster om Luther og reformationen vil projektet hjælpe med at besvare disse spørgsmål.

Oplysningstiden: Grundtvig og det 18. århundrede

Postdoc, Nanna E. Nissen

I modsætning til en udbredt opfattelse i Grundtvigforskningen viser en stor gruppe uudforskede manuskripter, at Grundtvig var stærkt påvirket af nye ideologier i det 18. århundrede. Fasciklerne gør det tydeligt, at Grundtvig i sine tekster i høj grad indoptog forståelsen af menneskets bevidsthed fra 1700-tallets psykologi, der var farvet af oplysningstidens nye syn på mennesket. Delprojektet har til formål at kaste lys over Grundtvigs kombinerede kritik og afhængighed af menneskesynet i Die Neuzeit.

Grundtvigs salmer og deres historiske kilder

CO-PI, Sune Auken

Grundtvig betragtede i højere grad sine salmer som en gengivelse af de troendes kollektive stemme gennem historien end som et udtryk for sin egen kreativitet. Formentlig derfor er mange af Grundtvigs 1600 salmer oversættelser og tilpasninger af tidligere tiders religiøs poesi og dialogiske i deres brug af kilder. Delprojektet analyserer salmerne som en udveksling mellem Grundtvig og hans mange historiske forlæg. Projektet vil benytte et nyt register over alle tilgængelige salmeudkast fra Grundtvigs Manuskripter Online.

Grundtvigs prædikener og deres historiske kilder

Ph.d.-studerende, Cathrine Zander Ebdrup

Delprojektet undersøger ved brug af digitale faksimiler og transskriptioner af Grundtvigs prædikener, hvordan han i sine skriveprocesser, revisioner, omskrivninger og genreeksperimenter trak på et stort antal historiske kilder – især Bibelen. Ved at kombinere genreteori og homiletik sigter undersøgelsen mod at tilføre studiet af Grundtvigs prædikener nye perspektiver på Grundtvigs relation til den lutherske prædikenkultur.

Kilder til Grundtvigs syn på jøder og jødedom

Co-I, Kim Arne Pedersen

Vurderingen af Grundtvigs forhold til jøderne har svinget fra idealisering til fordømmelse. Forskningen har imidlertid forsømt at tage højde for, hvilke kilder til jøder og jødedom, han arbejdede med. Hvis man sammenholder Grundtvigs upublicerede manuskripter og hans trykte tekster, kan der identificeres en række afgørende forbindelser til ældre lutherdom, den tidlige kirke og nytestamentlig eskatologi, som tilsammen kaster nyt lys over både de pro- og antijødiske udtalelser i hans skrifter.

Grundtvig og Bibelen

Den mest afgørende kilde i forbindelse med tilblivelsen af Grundtvigs skrifter er Bibelen. Forskningen har især interesseret sig for, hvordan hans brug af Bibelen udviklede sig efter 1825, uden sans for kontinuiteten med tiden før. Adskillige fascikler i arkivet indeholder vidtgående information, der vil udfordre det eksisterende billede. I efteråret 2027 arrangeres en konference om Grundtvigs bibelbrug. Før konferencen vil alle deltagere blive bedt om at deltage i tre online træningssessioner i brugen af GMO, og de vil få udleveret uudforskede manuskripter til deres oplæg.

Kilder og genrer

Hidtil har forskningen forsømt at undersøge Grundtvigs kilder i lyset af de genrer, han skriver i. Pilotundersøgelser har vist, at genreanalyser kan føre forskningen afgørende videre, både når det gælder identifikationen af Grundtvigs stof og i henseende til den måde, hvorpå han udnytter det. Denne internationale konference vil tilføje et overordnet perspektiv til Grundtvigs brug af kilder og genrer. Konferencen afholdes i efteråret 2028.  Før konferencen vil deltagerne blive bedt om at deltage i tre online træningssessioner i GMO, og alle vil få udleveret hidtil uudforsket materiale.

• Brown, Jeanine, professor, Bethel Seminary, USA
• Buhrmann, Peter, direktør, Verband der Bildungszentren, Tyskland
• MacNeil, Heather, professor, Toronto University Canada
• Magnusson, Gisli, professor, University of Iceland
• Meile, Jakob K., forskningsbiblotikar, Det Kongelige Bibliotek
• Møller, Jes F., lektor, Københavns Universitet