Jesus optræder i Markus som en anti-sted, der ophæver stedets magt dér, hvor han drager igennem. Derefter må han konfrontere stedernes sted i den jødiske verden: Templet i Jerusalem, hvis betydning han ophæver. Til sidst forsvinder han helt fra den narrative verden, da han efterlader en tom grav. Jesus er vedvarende et anti-sted.