NIELS VALDEMAR VINDING Islamforsker, KU
EN IMAMUDDANNELSE VIL være spild af ressourcer. Med lidt god vilje er der omkring 120 moskeer og bedesteder i Danmark. Men kun omtrent 20 af dem har en lønnet imam ansat, der bliver brugt til mere end at lede bønnen. Så hvad skal man gøre, når man det første år har uddannet de 20 imamer? I det lys synes jeg, forslaget om en imamuddannelse virker misforstået. Der er simpelt hen ikke så stort et behov for det. Og de lokale muslimske samfund herhjemme vil alligevel vælge de imamer, de bedst kan lide.
Og begynder vi først at forbyde nogle at forkynde, kan vi hurtigt komme ud i nogle parallelsamfund.
LEGER MAN MED tankeeksperimentet, skulle en imam altså have været bedre rustet eller motiveret til at forhindre og afradikalisere Omar El-Husseins terrorisme, fordi han havde taget en særlig kandidatuddannelse.
Det tror jeg ikke havde virket. Jeg synes, det ville være mere gavnligt at stille krav til de forkyndere, der kommer til landet. Problemet er de imamer, der kommer som gæsteforkyndere uden noget blik for det danske samfund. Derfor kunne man godt forestille sig en form for indskolingsforløb. Men på den anden side er det vigtigt at respektere grundlovssikret religionsfrihed.
MAN KUNNE GODT tilbyde imamer at tage et særligt efteruddannelsesforløb.
På den måde kan de få relevant viden om den måde, vores samfund er indrettet på. Vi kan dog ikke tvinge folk til at læse noget. Og der er allerede en del imamer, som har gjort meget for at uddanne sig.