At se det usynlige! Fremstillinger af synligt og usynligt i Kunst.
Der afholdes 7 foredrag af en varighed på ca. ½ time inklusiv diskussion
Efter foredragene sluttes der af med en fælles diskussion.
ALLE ER VELKOMNE! Arrangementet er gratis.
Program:
1. Kan et billede være synligt? Museumsinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst, mag.art. Hanne Kolind Poulsen
For 30 år siden skrev Otto Norn en lille bog med den fascinerende titel At se det usynlige. Hans ærinde var enkelt: at fortælle om de betydninger i den tidlige middelalders kunst, som ikke kan ses i værkerne, men, som han hævder, er der alligevel - som ”spejlbilledet af Det ubegribelige”. Norns relativt ukomplicerede forståelse af det usynliges tilstedeværelse i det synlige er i mellemtiden blevet en mere indviklet sag. Nu er også det synlige sat til diskussion: hvad er det vi ser, når vi ser på et billede? Hvad er det, vi giver betydning – og hvad er det, vi overser? Hvordan fungerer overhovedet synet? Med den franske fænomenolog, Maurice Merleau-Ponty, ved hånden og med bl.a. Hammershøi som eksempelmateriale, vil jeg diskutere (aspekter af) synlighedens betingelser.
2. Billedkritik. Lektor ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet, ph.d. Sven Rune Havsteen
I Europas religiøse traditioner har billedets status tilbagevendende været omstridt. Med kristendommen sattes en dagsorden der filosofisk og teologisk åbnede op for en anerkendelse af billedet som formidler af en transcendent virkelighed. Det hang sammen med den kristne inkarnationstænkning, der implicerede forestillingen om Kristus som den usynlige Guds billede (jf. Paulus’ brev til Kolossenserne 1,15). Denne indsigt kunne legitimere en religiøs billedbrug. Men samtidigt rummede den bibelske tradition et billedkritisk lag, som blev fastholdt af det gammeltestamentlige billedforbud (2 Mosebog 20,4). Med det 16. århundredes reformationsbevægelser blev striden om billedet akut. Den fremstår som del af en omfattende synlighedskritik, som satte sig spor i den religiøse praksis, den kunstneriske kultur og den europæiske tænkning helt op til det moderne. Foredraget præsenterer nogle led i det idéhistoriske forløb mellem reformationen og det moderne, som til stadighed rekontekstualiserede en kritisk billeddiskurs, og om hvis religiøse rødder, den moderne æstetiske tænkning har bevaret en erindring (jf. Kant, Hegel, Adorno).
3. Paravisualitet. Mod en begrebsliggørelse af det udenomssynlige. Lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation – Kunsthistorie, Aarhus Universitet, Ph.d. Hans Henrik Lohfert Jørgensen
Det græske præfiks "para-" betegner det, der er imod (som i paraply), ved siden af (som i paraliturgi), uden for (som i paranormalitet) eller ud over (som i parapsykologi). Begrebet paravisualitet udgør således en mulighed for at benævne det, der uden at være direkte synligt ikke desto mindre har et mellemværende med det synlige: Det ikke-synlige, det før-synlige, det mere-end-synlige, det udenomssynlige, det ekstrasensoriske, det oversanselige, det optisk ubevidste, det optisk ubegribelige. Det vil sige alt det, som residerer på randen af eller umiddelbart uden for synets domæne, og som derfor også er knyttet til synligheden. Det paravisuelle er hinsides synet, men rummer alligevel noget potentielt visuelt eller latent synligt – noget, der kan fornemmes, tænkes eller erkendes gennem synsbaserede strukturer, metaforer, ligheder eller indsigter, men som ikke uden videre kan anskueliggøres og reduceres til synsbilleder. Paravisualiteten er selve tærsklen til det synlige: En tvetydig liminalitet af hverken synlighed eller usynlighed. Et uhåndgribeligt grænseland i den yderste periferi af det synlige – dér, hvor synligheden slipper op, men alligevel nægter helt at slippe sit tag i iagttagerne, eller dér, hvor visualiteten endnu ikke er begyndt, men alligevel forvarsles i paraperceptuelle fænomener. Indlægget vil forsøge at opstille en taksonomi over mulige kategorier af paravisualitet, begrebet i deres karakteristiske ustabile tærskeltilstand, som netop ikke respekterer den forenklende dikotomi, synlig–usynlig. Eksempler på udenomssynlighed vil spænde fra Det andet bud til cyberkirurgien, fra kvindens skæg til en lænke kaldet Gleipner.
4. Hvad er det ved Vermeer? Museumsinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst, mag.art. Thomas Lederballe
I løbet af 80erne og 90erne optog maleriets detaljer samt beslægtede fænomener som ”pletter” og ”lapper” de franske kunsthistorikere Daniel Arasse og Georges Didi-Huberman. Diskussionen kredsede hyppigt om det, som maleriet lader komme til syne, og det, som det efterlader som uset. Den nederlandske maler Vermeer van Delfts billeder blev her fremdraget som eksempel. Foredraget giver en kort indføring i denne debat.
5. Uklarhedens æstetik – immaterielle visioner i danske kirkerum. Adjunkt ved Afdeling for Arkæologi, Aarhus Universitet, Ph.d. Tim Flohr Sørensen
Har du set lyset? Dette udtryk er en velkendt metafor for at have erkendt det guddommeliges eksistens, og i kristendommen er lyset fundamentalt i skabelsesmyten og et ledemotiv i beskrivelsen af det guddommelige som sandhed, frelse, liv og håb. I såvel middelalderlig som moderne dansk kirkearkitektur spiller lyset desuden en væsentlig rolle som et aktivt byggestof i konstruktionen af det religiøse rum som et klart, åbent og gennemsigtigt rum. Spørgsmålet er imidlertid, om det materielle (arkitektoniske) lys har noget at gøre med det immaterielle (guddommelige) lys i de danske folkekirker. Er lyset andet og mere end blot en metafor; er det mere end et verbaliseret, abstrakt og immaterielt fænomen? Kan man i det hele taget se lyset i en moderne, protestantisk kirke?
Dette foredrag diskuterer denne problemstilling gennem en sammenligning af middelalderkirker og moderne kirkearkitektur, og undersøger indramningen af kirkegængeres muligheder for at erfare lyset i det religiøse rum: hvordan de ser lyset, hvordan de ser i lyset og hvordan de praktiserer lyset. Via eksempler vil det blive diskuteret, hvordan det metaforiske lys forholder sig til det fysiske lys, og hvilken rolle ’underdeterminerede’ atmosfærer, følelser og fornemmelser spiller i tilegnelsen af det usynlige og immaterielle i den protestantiske religionspraksis
6. Verdenspoesi. Om at se det usynlige. Professor i filosofi og idéhistorie, Århus Universitet, dr.phil. Dorthe Jørgensen
For det poetiske blik er virkeligheden flertydig: Den rummer mange lag. Den sanselige verden er isprængt oversanselig betydning. Der er merbetydning for den, som griber øjeblikket, hvor solen flækker skydækket, eller døren går på klem. Kunst, filosofi og religion er fælles om at opfange denne verdenspoesi, men de fortolker den forskelligt. Foredraget vil med afsæt i tankebilleder fra udstillingen ”Verdenspoesi” introducere til en filosofisk forståelse af den æstetiske mulighed for transcendenserfaring: muligheden for at se det usynlige.
7. Alterbillede og Nadver: Tid, rum og ritual. Bygningsredaktør ved Nationalmuseet, dr. theol. Martin Wangsgaard Jürgensen
I dette foredrag diskuteres betydningen af anbringelsen af Den sidste Nadver-fremstillinger på alteret i protestantiske kirker efter reformationen. Kronologisk dækker foredraget perioden fra 1500-tallets sidste del og frem til 1800-tallet. Det, der forsøges påvist, er, at hvis vi ser ud over tiden umiddelbart efter reformationen og ind i receptionen af Luthers skrifter i de efterfølgende århundreder, kan der spores en udvikling i forståelsen af nadver-motivet. En forståelse der rækker videre, end man umiddelbart kan aflæse. Foredraget omhandler således forholdet mellem alterbillede, kirkerum og nadver. Det gennemgående tema vil være et forsøg på at udvide forståelsen af et særdeles normalt motiv i lutherske kirker til mere end blot et erindringsbillede beregnet til at stimulere og uddanne menigheden. Dette gøres gennem et fokus på alterbilledets rumlige konsekvenser.