Filmfestival: Teologi, politik og æstetik i Pasolinis tidlige film: Fra Accattone til Teorema

På Det Teologiske Fakultet ønsker vi at undersøge, hvad den italienske filminstruktør Pasolini har at sige os i dag. Derfor viser vi i efteråret en række af Pasolinis tidlige film i forbindelse med tre gå-hjem-arrangementer og et seminar.

40 år efter den italienske forfatter og filminstruktør Pier Paolo Pasolinis død lavede den franske billedkunstner og ’urban artist’ Ernest Pignon-Ernest (1942) en serie ”interventioner”, hvor hans billede af Pasolini som en pietas-figur, der bærer sit døde legeme, blev klistret op som plakater på steder med en særlig betydning i relation til Pasolinis oeuvre og liv: i en forstad til Rom (venue for Pasolinis første film, Accattone); i Napoli (hvor Decameron blev ’skudt’); Matera i Syditalien (hvor Matthæusevangeliet blev optaget) – og endelig på stranden ved Ostia, hvor Pasolini blev fundet myrdet d. 2. november 1975. Med billederne lader Pignon-Ernest Pasolini stille os spørgsmålet om, hvad vi vil med det korpus, som han har efterlad os: nemlig, det værk og det liv, som ikke lader sig adskille.

Cinematografisk viderefører Pasolini med sine film den italienske neorealisme, som primært forbindes med Rossellini (1945: Roma città aperta) og De Sica (1948: Ladri di biciclette), men repræsenterer samtidig en radikal fornyelse af filmsproget gennem brug af den krydsklippende montage, af arkitektur og landskaber som kommunikative kanaler for instruktørens indirect discourse og af en med Pasolinis egne ord: ’forurenende’ genre b(l)ending gennem at lade forskellige marginaliserede grupper gennemspille og transformere den kulturelle kanon.

Filmene, som vi viser, behandler forholdet mellem religion og politik og er blevet til i tiden op til Compromesso storico i italiensk politik mellem Partito Comunista Italiano (PCI) og Democrazia Cristiana (DC). Dette ønske om et Alternativa Democratica fik en brat afslutning med Brigate rosse’s mord på CD’s leder Aldo More i 1978.

Filmene vil blive indledt af studerende ved og kandidater fra Det Teologiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet.

PROGRAM FOR FILMFESTIVALEN

Oplæg og filmforevisning vil finde sted kl. 17:15 til ca. 19:30 (afhængig af filmenes længde) i Kierkegaard Auditoriet, Det Teologiske Fakultet (09-A), Søndre Campus, Njalsgade 76.

• Onsdag d. 4. oktober. Pier Paolo Pasolini: Accattone (1961)

Indledning v. stud.mag. Rasmus Weirup Gram & stud.mag. Christina Mia Kalesh Hansen, Litteraturvidenskab, Det Humanistiske Fakultet

Elementernes poetik: Broen i Pasolinis Accattone

Det er blevet sagt, at man ikke kan forstå Pasolinis film uden at have den helt konkrete arkitektur, som filmene fysik udspiller sig omkring, for øje. I Accattone (1961) har især broen en helt central placering: Broen relaterer sig som arkitektonisk typologi på en helt unik måde til elementerne – den solide jord, den er skabt af; luften, den nærmest synes at svæve i; vandet, der strømmer under den – og broen fordrer på den måde en særegen filmisk poetik, hvor elementernes sanselighed kommer i spil. Denne filmiske poetik udfoldes i oplægget – blandt andet med henvisning til Pasolinis egne filmteoretiske tekster.

• Onsdag d. 11. oktober. Il Vangelo secondo Matteo (1964)

Indledning v. stud.mag. Rasmus Weirup Gram & stud.mag. Christina Mia Kalesh Hansen, Litteraturvidenskab, Det Humanistiske Fakultet

"Sometimes I feel like a motherless child": Forældreløshed i Pasolinis Il Vangelo secondo Matteo

“Sometimes I feel like a motherless child”. Disse ord, sunget af den amerikanske folkesangerinde Odetta, får i Pasolinis Il Vangelo secondo Matteo (1964) en bemærkelsesværdigt prominent placering. På den måde er de med til at anspore os til en i filmen både skjult og helt central tematik: forældreløshed. Dette oplæg forsøger at udfolde denne tematiks filmiske og filosofiske implikationer ved at stille skarpt på Pasolinis skildring af tre af Matthæusevangeliets centrale karakterer: Jomfru Maria, Johannes Døberen og den budbringende engel.

• Tirsdag d. 24. oktober: Teorema (1968)

Indledning v. stud.theol. Gustav Graeser Damgaard, Det Teologiske Fakultet

Sublimeringens etik i Pier Paolo Pasolinis Teorema

Pasolinis film Teorema fra 1968 markerer afslutningen på Pasolinis eksplicitte teologiske filmproduktion. På mange måder bro danner filmen en bro mellem de tidlige værkers neorealistiske kritiske æstetik og de senere films symboltunge udtryksformer. I forlængelse heraf kan vi forstå Teorema som et af de mest potente udtryk for Pasolinis materialistiske og marxistiske kristendoms fortolkning, hvilket samler sig i filmens ledende spørgsmål: Gives der nogen frelse for (og fra) bourgeoisiet? Det er dette spørgsmål, der danner ledetråden for Pasolinis udforskning af den milanesiske overklassefamilies ødipale og neurotiske subjektivitet, der omvæltes og forstyrres af den djævelske (eller guddommelige?) fremmedes intervenerende ankomst. Pasolini undersøger på denne måde krydsningerne mellem det sublime og det erotiske, den religiøse nydelses ekstase, hvilket griber ind i kernen af den psykoanalytiske driftslære. Disse implicitte psykoanalytiske perspektiver vil danne afsættet for nærværende oplæg.

Der er fri adgang til filmene.

Der vil blive serveret en lille forfriskning i tilknytning til visningerne.

SEMINAR FREDAG D. 3. NOVEMBER

Filmfestivalen vil blive fulgt op af et seminar på Det Teologiske Fakultet d. 3. november i Kierkegaard Auditoriet i forbindelse med, at den italienske filminstruktør David Grieco (1951-) besøger København. På forskellig vis har Grieco arbejdet med Pasolini hele sit liv. Han har været med til at lave film med Pasolini, han har lavet film om Pasolini, og han arbejder pt. på at få drabssagen genåbnet. Som optakt til seminaret vises i samarbejde med Cinemateket Griecos film om Pasolinis død, La Macchinazione fra 2016 (engelsk: The Ploy). Visningen, hvor David Grieco vil være til stede, finder sted i Cinemateket d. 2. november – Pasolinis dødsdato. Filmen har ikke tidligere har været vist i Danmark.

Tilmelding
Deltagelse i seminaret er gratis, men af hensyn til forplejning undervejs vil vi gerne have en tilmeldning.

Reception
Seminaret d. 3. november munder ud i en udgivelsesreception for et temanummer om teologi af de studerende ved Det Teologiske Fakultet’s tidsskrift: Arken. Nummeret sætter bl.a. fokus på forholdet mellem teologi, politik og æstetik i Pasolinis film.

PROGRAM FOR SEMINARET FREDAG D. 3. NOVEMBER

12:15 Velkomst
12:25 Pier Paolo Pasolinis filmiske bibeloversættelse

v. cand.theol. Anne Sofie Engelstad Nissen

Pier Paolo Pasolini udførte en medial oversættelse fra bibeltekst til film i Accattone (1961), La Ricotta (1963) og Il Vangelo secondo Matteo (1964). Mens han forholder sig frit til det bibelske tekstforlæg i de to første film, overfører han bibelteksten ord-for-ord i Il Vangelo secondo Matteo – måske som reaktion på den statslige censur, der ramte La Ricotta. Oplægget skildrer, hvorledes Walter Benjamins essay om oversættelse ”Die Aufgabe des Übersetzers” kan kaste lys over Pasolinis oversættelsesstrategier i disse tre film, som deler samme politiske budskab, på trods af at Pasolinis poetiske strategi ændrer sig.

13:00 Visning af Pasolinis kortfilm La Ricotta
13:35 Stræk benene-pause
13:45 Englemotivet i Pasolinis film

v. cand.theol. Jakob Engelstad Nissen

Pasolini anvender i en række af sine værker figurer med englelignende træk. Oplægget præsenterer, hvordan Pasolini på den ene side trækker på en kristen engletradition, men på den anden anvender englelignende figurer i sin kritik af den katolske kirke. Præsentationen vil koncentrere sig om englen i Matthæusevangeliet, der spilles af et barn. Netop barnets ’engleblik’ på verden spiller en central rolle i filmen.

14:20 Paulus, Pasolini og Badiou: polyfoni og politik i Pasolinis og Badious Paulus-læsninger

v. stud.theol. Christian Hildebrandt

Pasolinis filmmanuskript St. Paul indeholder en politisk radikal, men også kompleks udlægning af den Paulus, som vi møder i den bibelske kanons brevlitteratur. I sin bog Paulus – grundlæggelsen af universalismen (1998; dansk 2021) fremhæver filosoffen Badiou Pasolinis filmmanuskript som et pragteksempel på Paulus’ aktualitet for filosofien. Med afsæt i en bakhtinsk læsning af filmmanuskriptet vil oplægget sammenligne Pasolinis og Badious tanker om Paulus.

14:55 Kaffepause

15:10 Interview m. David Grieco v. lektor Gitte Buch-Hansen, Afdeling for Bibelsk Eksegese. Det Teologiske Fakultet.

15:40 Visning af David Grieco dokumentarfilm fra 2019 Notarangelo: Ladro di anime (2019) om 60’ernes Italien som skildret i Domenico Notarangelos fotografier. Filmen har ikke tidligere været vist i Danmark. 

17:15 Closing remarks 

17:30 Reception. Arken

Cinemateket følger i november op på filmvisningerne og seminaret ved Det Teologiske Fakultet gennem i november at vise en række af Pasolinis – primært senere – film.

Ekstra: Filmvisninger i Cinemateket

Læs mere og find billetter på Cinematekets hjemmeside.

PROGRAM FOR FILMVISNINGER I CINEMATEKET

• Filmvisning: Pier Paolo Pasolini: Salò eller de 120 dage i Sodoma (1975)

Onsdag den 1. november kl. 21:30

Søndag den 12. november kl. 19:15 

• Pasolini-aften: David Grieco: The Ploy (2017) – mød instruktøren

Torsdag den 2. november kl. 16:45 

• Pasolini-foredrag med filmklip

Søndag d. 5. november kl. 16:30

Kulturel ’forurening’ som politisk og æstetisk idé i Pasolinis film

v. cand.theol. Gitte Buch-Hansen, lektor, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet

I et interview fra 1965 forklarer Pasolini, hvorledes ’forurening’ er det fortegn, som hele hans oeuvre er blevet til under. ‘Forureningen’ handler om at bringe de mennesker, som er blevet tilovers i efterkrigstidens samfundsudvikling, tilbage i kulturens centrum. Æstetisk betyder dette, at Pasolinis film kommer til at fremtræde som allegoriske ’pasticher’, hvor den litterære, arkitektoniske, teologiske etc. kulturarv brutaliseres gennem at blive oversat til samtidens kontante, materielle virkelighed. I Pasolinis tidlige film er det i særlig grad konsekvenserne af fascismens sventramenti (italiensk: udrensning), der undersøges. Mussolinis ønske om at genrejse Rom som en antik perle med nye boulevarder og pladser førte til, at Trasteveres arbejderkvarterer blev revet ned og beboerne genhuset i Roms aldrig færdigbyggede forstæder (borgate). De tidligste film – Accattone (1961) og Mamma Roma (1962) – må ses på denne baggrund. Også filmen ’Små og store fugle’ (italiensk: Uccellacci e uccellini, 1966) udspiller sig i Roms periferi. Den er et tidligt bud på en filosofisk road movie, hvor filmens to hovedpersoner – den italienske komiker Totò og hans søn (spillet af Ninetto Davoli) – med en sort ravn (alias Pasolini) som deres sokratiske vejleder er på vej mod det historisk kompromis (compromesso storico) i italiensk politik, der – iflg. denne film – profeteres at blive det euro-kommunistiske projekts undergang. Oplægget tager afsæt i eksempler på den ’forurening’, der gennemtrænger disse film for at se dem som seismografiske aftryk for den politiske stemning i Italien i 60’erne.

• Pasolini-aften: Pasolini Rework

Onsdag den 22. november kl. 19:30