Et Hav af Himmeltoner - Musikalitet i Teologi, Liturgi og Kunst

Dekorativt billede

Stiftskonference på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

Allerede ved nadverens indstiftelse i urkristendommen, blev der sunget lovsang. Tro og musik hører sammen, for de spiller på samme brede streng af resonanserfaring, hvor rummet omkring os vokser og vi mærker forbindelse både i højden og i dybden. Musikken underbygger troen ved at stemme sindet og udtrykke følelser, der er svære at sætte ord på. Musik skaber fællesskab, trøster og opmuntrer. Martin Luther mente ligefrem, at musik fordriver djævelen og gør os til bedre mennesker.

Vi skal tale om musik og musikalitet.

Årets konference for præster, teologer og studerende på Københavns Universitet undersøger musikkens rolle i gudstjenesten, men også hvad vi forstår ved en musikalsk gudstjeneste – eller ved musikalitet i det hele taget. I sproget og i kunsten.

Når vi strides om gudstjenestens liturgi, om sproglige ændringer i ritualerne og forholdet mellem gamle og nye salmer eller såkaldt rytmisk overfor klassisk musik, er det måske en strid om, hvorvidt vi opfatter kompositionen af ord, musik, rum og vores måde at være i rummet på som en smuk, velkomponeret helhed. Eller det modsatte.

På konferencen vil du møde professor i sociologi, Hartmut Rosa, hvis forskning i begrebet resonans har haft stor betydning for aktuelle debatter om bl.a. det accelererende samfund og bæredygtighed samt teologiens og kirkernes rolle i disse udfordringer.

Den islandske forfatter Audur Ava Ólafsdóttir spørger, om det fortabte dyremenneske kan genfinde sin plads i sprogets musikalitet?

I en paneldebat mellem sognepræst Christiane Gammeltoft-Hansen, adjunkt Mikkel Gabriel Christoffersen og forfatter Jens Christian Grøndal skal de tre udfordre hinanden på, om der er noget, der hedder liturgisk umusikalitet?

Og så skal vi møde seniorforsker Lea Wierød Borcak, der vil hjælpe os til bedre at forstå dem, der føler sig ekskluderet i og af den fællessang, som mange i kirken er så glade for. Og musikeren Henrik Goldschmidt, som arbejder på at reparere verden med musik.

Goldschmidt står også for aftenens koncert i Hans Tausens Kirke med duoen Singh & Goldschmidt, hvor jødisk klezmer møder sigøjnermusik fra Balkan. En musikalsk forførende koncert, der udfordrer kroppens evne til at holde sig i ro.

Sognepræst Julie Damlund, som også er udøvende kirkemusiker, forholder sig til, om musik kan være forkyndende. Og konferencen afsluttes med kunstner og tidligere professor Martin Erik Andersen, som samler kirken og kunsten i den aktive handling at række ud over vores forstands grænser i tillid til, at vi deler det største.

Vel mødt!

Tilmelding

Program

Torsdag d. 12. september

9.30 – 10.00
Morgenkaffe og morgensang omkring flygelet ved adjunkt Mikkel Christoffersen i Det Teologiske Fakultets kantine ”Markedspladsen”, Søndre Campus, Njalsgade 76, KBH S.

10.00 – 10.20
Velkomst ved stiftsrepræsentant Mette Marie Trankjær og leder af Center For Kirkeforskning Marlene Ringgaard Lorensen

10.20 – 11.30
Resonance - and a Sociology of Heavy Metal v. Professor Hartmut Rosa

11.30 – 12.00
Spørgsmål og debat

12.00 – 13.00
Frokost

13.00 – 14.30
Kan det fortabte dyremenneske genfinde sin plads i sprogets musikalitet? v. Forfatter Auður Ava Ólafsdóttir

14.30 – 15.00
Kaffepause

15.00 – 16.30
TALK: Liturgisk umusikalitet
En samtale mellem Forfatter Jens Chr. Grøndahl, Præst Christiane Gammeltoft-Hansen og Adjunkt Mikkel Gabriel Christoffersen. Eva Holmegaard Larsen faciliterer.

16.30 – 18.00
Vin og oplæg: Manden der ville reparere verden med musik v. Musiker Henrik
Goldschmidt

18.00 – 20.00
Middag

20.00
Koncert m. Singh & Goldschmidt i Hans Tausens kirke

Fredag d. 13. september

8.30 – 9.00
Morgenkaffe

9.00 – 10.00
Kan musik være forkyndende? v. Præst og kirkemusiker Julie Damlund

10.00 – 11.00
Hvorfor er fællessang så skræmmende? v. Seniorforsker Lea Wierød Borcak

11.00 – 11.30
Kaffepause

11.30 – 12.30
Form, flader, rum og ånd i billedkunsten v. Billedkunstner Martin Erik Andersen

12.30 – 13.00
Spørgsmål og afsluttende debat ved Marlene Ringgaard Lorensen