Hannah Arendt og nataliten – en inspirationskilde for de abrahamistiske religioner og den interreligiøse samtale

Vi står i en situation, hvor den interreligiøse samtale har svære vilkår som følge af et polariseret debatklima, som den aktuelle krig i Mellemøsten har forstærket. I denne situation har vi, Det Teologiske Fakultet i samarbejde med Folkekirke & Religionsmøde, taget initiativ til et seminar, hvor vi undersøger, om det begreb, som Arendt i 1958 introducerede med sit værk The Human Condition  (dansk: Menneskets vilkår) – nemlig, nataliteten – har potentiale til at hjælpe samtalen videre. For Arendt blev nataliteten indbegrebet af muligheden for en ny begyndelse. Arendt ser fødtheden – som begrebet er kommet til at hedde på dansk – som den politiske værens mulighedsbetingelse, fordi vi som fødte altid er kastet ind i de liv, der ikke lader sig nivellere til ét fælles eksistensvilkår, sådan som Heideggers orientering mod døden ellers kunne antyde. Med afsæt i – men også som en kritik af – Arendts tanker har feministiske filosoffer videreudviklet Arendts idéer om nataliteten. Hvor Arendts tænkning kan forekomme at abstrahere begrebet fra den faktiske krop, der bliver født, har yngre filosoffer sat fokus på den skrøbelighed, som vi fødes ind i, og som gør, at vi som mennesker altid er prisgivet andres vilje. Nataliteten ses ikke kun som en metafor for et vilkår, der angår det modne liv, men som en helt grundlæggende erfaring, der er knyttet til den menneskelige eksistens – nemlig: vores fysiske og psykiske udsathed.

Seminaret d. 27. september består af to dele: dels en forelæsning om Hannah Arendts tanker om nataliteten og om begrebets aktuelle reception i den nyere feministiske filosofi ved Hannah Lang fra Afdeling for filosofi og idéhistorie på Århus Universitet, dels en samtale mellem tre feministisk orienterede forfattere og forskere med hver sin tilknytning til de abrahamitiske religioner: Robin May Schott (jødedommen), Sherin Khankan (islam) og Gitte Buch-Hansen (kristendommen).

Seminaret fungerer som et ’post conference’ møde, der følger op på den fællesnordiske Biannual Conference: Dialog, identitet og åndsfrihed, som Folkekirke & Religionsmøde arrangerer. Se: religionsmoede.dk. Ligeledes indgår seminaret i undervisningen på Det Teologiske Fakultet. Det var Augustins læsning af Matthæusevangeliets fødselsberetninger, der inspirerede Arendt til at udvikle sit begreb om nataliteten. Men seminaret er åbent for alle interesserede!  Deltagelse er gratis, men af hensyn til forplejning (kaffe, te, frugt) vil vi gerne have en tilmelding (senest fredag d. 20. september). Det er muligt – for egen regning – at spise frokost i kantinen på Det Juridiske Fakultet efter seminaret.

TILMELDING (Deltagelse er gratis)

Tilmelding her senest 20. september

PROGRAM FOR SEMINARET

9:00-9:15: Velkomst v. Gitte Buch-Hansen, Det Teologiske Fakultet & Sigrid la Cour Sonne, Folkekirke & Religionsmøde.

9:15-10:00: Forelæsning om Hannah Arendts natalitetsbegreb og dets aktuelle reception i den feministiske filosofi v. Hannah Lang, Afdeling for filosofi og idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

I The Human Condition fra 1958 beskriver Hannah Arendt fødslen af nye mennesker som miraklet, der redder verden fra forfald. Vi skal i forelæsningen se nærmere på Arendts begreb om natalitet, hvor hun forankrer vores evne til at begynde livet igennem i fødslen. Det håb, der præger Arendts tænkning, er således knyttet til fødslen som det ultimative udtryk for, at vi altid – lige meget hvor sort det ser ud – kan regne med begyndelsen, også selvom vi ikke kan regne den ud. Dertil skal vi se på den (kritiske) reception af Arendts natalitetsbegreb inden for nyere feministisk filosofi hos f.eks. Adriana Cavarero og Fanny Söderbäck.

10:00-10:15: Spørgsmål og drøftelse.

10:15-10:45: Pause – kaffe, te og frugt.

10:45-11:30: De abrahamitiske religioner og nataliteten. Oplæg (hver 15 minutter) ved Robin May Schott (Shir Hatzafon), Sherin Khankan (Mariam Mosque) og Gitte Buch-Hansen (Folkekirken).

11:30-12:30: Paneldrøftelse med inddragelse af auditoriet. Moderator: Sigrid la Cour Sonne.

12:30: Mulighed for frokost i kantinen på Det Juridiske Fakultet.

BIDRAGSYDERE TIL SEMINARET

HANNAH LANG
er cand.mag. i filosofi og Ph.d.-studerende ved Afdeling for filosofi og idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Hun forsker i “fødslens eksistensfilosofi” med udgangspunkt i Hannah Arendts tanker om natalitet og den nyere reception af begrebet, som hun kombinerer med Søren Kierkegaards eksistenstænkning. Hun har en baggrund inden for både filosofien og litteraturvidenskaben og benytter i sin forskning derfor også samtidslitteratur om moderskab og dét at være gravid og at føde. I sit projekt samarbejder hun med også med forskere i jordemodervidenskab.

ROBIN MAY SCHOTT
har en Ph.d. i filosofi fra Yale University. Hun er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i Afdeling for Fred og Vold. Aktuelt er hun forskningsleder på projektet Sexual Transgressions in Aid; Humanitarian Perceptions and Responses, som er finansieret af Det Frie Forskningsråd. Hun har som forfatter eller redaktør været involveret i 10 bøger og over 60 forskningsartikler, bl.a. Feministisk Filosofi (2004); Feminist Philosophy and the Problem of Evil (2007); Birth, Death and Femininity (2010); Resilience (2022). Robin er stiftende forperson for den progressive jødisk menighed, Shir Hatzafon.

SHERIN KHANKAN
er religionssociolog fra Københavns Universitet, forfatter og certificeret kognitiv psykoterapeut. Hun er stifter af og direktør for ”Exitcirklen – Veje ud af psykisk vold”. Sherin er også stifter af og imam i nordens første feministiske moske med kvindelige imamer, Mariam Mosque (2015). I 2016 udpegede BBC Sherin til at være blandt verdens 100 mest indflydelsesrige kvindelige pionerer. Hun er forfat-ter til fem bøger, bl.a. Women Are the Future of Islam (2018), som er udkommet i Frankrig, England og Finland. Sherin er mor til 4 børn.

GITTE BUCH-HANSEN
er lektor i Det Nye Testamentes eksegese på Afdeling for Bibelsk Eksegese på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Hendes forskning er centreret omkring forståelsen af de nytestamentlige tekster i lyset af antikke såvel som moderne forståelser af kroppen (køn, etnicitet/race og dis/ability) samt receptionen af de bibelske traditioner i samfund og kultur. Hun har bl.a. lavet feltarbejde, hvor hun har set på de bibelske fortællingers rolle i asylansøgeres konverteringsprocesser og redigeret bogen Bibelske konfigurationer i kunst og kultur (2021). Hun er hjælpepræst ved Kastelskirken i København.

SIGRID LA COUR SONNE
er cand.theol. fra Københavns Universitet og tidligere sognepræst og præst for flygtninge og ind-vandrere i Odense. Hun arbejder nu som teologisk konsulent i stiftssamarbejdet Folkekirke & Religionsmøde, der har til opgave at styrke folkekirkens møde med mennesker med andre religioner og livs-syn i Danmark. Hun har lavet feltarbejde i tilknyt-ning til Night Light Café på Vesterbro og i den anledning udgivet ”Et Exodus for nigerianske sexarbejdere på Vesterbro. Metodisk møde mellem etnografien og eksegesen” (2021).