Hjemvesmetafysik og eksilteologi: Det guddommelige mellem sted og sprog

Foredraget introducerer den sene Heideggers tanker om mennesket i forholdet mellem sprog (tale), beboelse og hjemstavn. Med det afsæt ses der nærmere på Emmauel Levinas’ kritik, ikke blot af Heidegger, men af hvad han ser som en gennemgående tendens til hjemvesmetafysik i den filosofiske tradition. En tendens, som ifølge Levinas personificeres i Odysseus, i kontrast til Abraham, der derimod eksemplificerer en tænkning, som fastholder hjemløsheden og eksilet. I jødedommen er bibelen den eneste hjemstavn. I forlængelse af denne tanke præsenteres afslutningsvis Jacques Derridas overvejelser over bogens ophør og skriftens begyndelse som en dekonstruktiv replik til Levinas og Heidegger.