Født til at begynde
Teologisk stiftskonference 2025. En konference om nye begyndelser.
"Menneskets livsspand løbende mod døden ville uundgåeligt lægge alt menneskeligt i ruiner og ødelæggelse, hvis der ikke var en evne til at afbryde dette forløb og påbegynde noget nyt".
Ordene er sagt af den tysk-amerikanske tænker Hannah Arendt. Hun formulerede sine tanker om menneskets evne til at begynde i skyggen af 2. Verdenskrig. Fordi vi er født, er vi skabt til at begynde. Det er håbet, der sammen med troen karakteriserer den menneskelige eksistens. Det lyder også i evangeliets trøstende: Frygt ikke! For et barn er født os og Gud er med os med sin kraft og kreativitet til evig tid.
"Det vidunderlige ved verden er, at den udvikler sig". De ord kommer fra den tidligere engelske ærkebiskop Rowan Williams i en kommentar til den apokalyptiske frygt for fremtiden, der griber nutidsmennesket i strømmen af dårlige nyheder om klima og krig og en verdensorden i forandring. Vi er skabt med virketrang og virkelyst på godt og ondt. Det har løst mange problemer, og samtidig skabt nye. Men vi er ikke dømt til en evig nedadgående spiral af ødelæggelse, krig, grådighed og fjendskab; At håbe og handle sig til forandring hører med til at være menneske. Og årets teologiske konference vil undersøge, hvordan nye begyndelser bryder igennem i sociale fællesskaber og personlige skæbner, i tro og politisk engagement og i kunstneriske tilnærmelser.
Konferencen åbnes med begyndelsen ifølge Johannesprologen. Professor Kasper Bro Larsen tager os med ind i Johannesevangeliet set i lyset af græsk metafysik, jødisk visdomstænkning og kristen gnosis.
Vi skal også møde filosof Robin May Schott, som med udgangspunkt i Hannah Arendts begreb om natalitet diskuterer forsoning og dens grænser. Digter og handicapaktivist Caspar Eric spørger, hvorfor vi har nemmere ved at tale om dødshjælp end om livshjælp, når det kommer til mennesker med handicap?
Billedkunstner Jeanette Ehlers, kirkehistoriker Bastian Felter Vaucanson og kunstner Veronica Hodges mødes i en samtale om, hvordan man definerer ”det nye” og om man overhovedet kan begynde forfra?
Forfatter Søren R. Fauth har erfaret alt det nye, der bliver os givet, når vi allermindst venter det, og pianisten Julie Andkjær Olsen vil med Bach, Brahms og Janácek tage os ind i musikkens verden med forspil, død og nyorientering.
Fredag skal vi møde Marianne Lynge Krog, der er præst for grønlændere i Danmark. Hun vil med udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed tale om forandringer i forholdet mellem grønlændere og danskere. Endelig vil chefredaktør Rune Lykkeberg på baggrund af samtaler med intellektuelle rundt om i verden komme med vidnesbyrd om masser af håb og nye begyndelser derude.
Konferencen er arrangeret af:
Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet, i samarbejde med Fyens Stift, Helsingør Stift, Københavns Stift, Roskilde Stift og Lolland-Falsters Stift.
- Marlene Ringgaard Lorensen, KU
- Rikke Juul, Københavns Stift
- Mette Marie Trankjær, Lolland-Falster Stift
- Eva Holmegaard Larsen, Helsingør Stift
- Maria Harms, Roskilde Stift
- Torkil Jensen, Fyens Stift
- Hanne Uhre Hansen, Fyens Stift
Tilmelding
Torsdag 11. september
| 9.30 – 10.00 | Morgenkaffe og morgensang omkring flygelet i Det Teologiske Fakultets kantine ”Markedspladsen”, Søndre Campus, Njalsgade 76, KBH S. |
| 10.00 – 10.20 | Velkomst ved stiftsrepræsentant Rikke Juul og leder af Center For Kirkeforskning Marlene Ringgaard Lorensen. |
| 10.20 – 11.05 | Begyndelsen ifølge Johannesprologen v. Kasper Bro Larsen, professor i Det Nye Testamente, Aarhus universitet. |
| 11.15 – 12.00 | Arendt: Forsoning og dens grænser v. Robin May Schott, filosof og seniorforsker på DIIS, Fred og Vold |
| 12.00 – 12.30 | Spørgsmål og debat |
| 12.30 – 13.30 | Frokost |
| 13.30 – 14.30 | Livet som crip v. Caspar Eric, digter og handicapaktivist |
| 14.30 – 15.00 | Kaffe |
| 15.00 – 16.30 | Intet nyt under solen. Hvem kan begynde på ny, når historien klistrer til os? Jeanette Ehlers, billedkunstner og ph.d-studerende, Veronica Hodges, kunstner, Bastian Felter Vaucansson, adjunkt i kirkehistorie |
| 16.30 – 16.45 | Pause |
| 16.45 – 17.30 | Nye begyndelser og evige gentagelser af mørke og lys v. Søren R. Fauth, forfatter, dr.phil |
| 18.00 – 19.30 | Middag |
| 19.30 – 20.00 | Afgang til Hans Tausens Kirke |
| 20.00 | Torsdag med vinger. Koncert m. Julie Andkjær Olsen i Hans Tausens kirke |
Fredag 12. september
| 9.00 – 9.30 | Morgenkaffe |
| 9.30 – 10.30 | Vedholdenhed, vilje og viden v. Marianne Lynge Krog, præst for grønlændere i Danmark |
| 10.30 – 10.45 | Kaffe |
| 10.45 – 12.00 | Håb og nye begyndelser v. Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, forfatter og debattør |
| 12.00 – 12.30 | Spørgsmål og afsluttende debat |
| 12.30 | Frokost og tak for denne gang |
Kasper Bro Larsen, professor i Det Nye Testamente, Aarhus Universitet
Begyndelsen ifølge Johannesprologen
Spørgsmålet om altings begyndelse og urgrund er et klassisk filosofisk spørgsmål. I Johannesevangeliet – det filosofiske evangelium – tages spørgsmålet op fra begyndelsen. Foredraget diskuterer Johannesprologens budskab i lyset af græsk metafysik, jødisk visdomstænkning og kristen gnosis.
Kasper Bro Larsen er professor i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet. I foråret udgav han Johannesevangeliet i Eksistensens Bibelen læst af-serie.
Robin May Schott, filosof og seniorforsker på DIIS, Fred og Vold
Arendt: Forsoning og dens grænser
Efter folkedrab, massemord og andre grusomheder har forskere, religiøse ledere, og civilsamfundet ofte peget på forsoning som respons på fortidens skader. Mens hævn risikerer at gentage vold og tilgivelse risikerer at overse behovet blandt ofrene for anerkendelse af fortidens forbrydelser, har forsoning potentiale til både at anerkende fortidens skader og åbne vejen til fremtiden. Dermed, mener mange, at forsoning danner grundlag for nye begyndelser.
Hannah Arendt, hvis begreb, natalitet, understreger vigtigheden af begyndelser i menneskets handlinger, har også reflekteret over forsoning. I hendes optik kan forsoning bekræfter verdenen og skabe en ny form for solidaritet. Dog understreger hun samtidig i Eichmann in Jerusalem, at der er grænser for forsoning. Nogle gange er man nødt til
at vælge ikke-forsoning.
Foredraget bringer Arendts tanker om forsoning og dens grænser i spil i debatten om forsoning efter konflikt.
Caspar Eric, digter og handicapaktivist
Livet som crip
Caspar Eric er højaktuel med sin nye digtsamling ‘Crip’, der handler om at være en person med handicap. Caspars
forfatterskab har hidtil kredset om dem som lever i skyggen af velfærdsstaten, og Crip er kulminationen på den del af
Caspars forfatterskab, hvor han i en blanding af kolde facts og vrede politiske digte fx spørger, hvorfor vi har nemmere ved at tale om dødshjælp end livshjælp, når det kommer til mennesker med handicap. Blandet med poesi og mærkelige betragtninger er dét omdrejningspunktet for hans foredrag.
Caspar Eric har tidligere bl.a. udgivet de prisbelønnede digtsamlinger: 7/11, Nike, Vi kan gøre meget og Nye
Balancer.
Jeannette Ehlers, billedkunstner og ph.d.-studerende
Veronica Hodges, kunstner
Bastian Felter Vaucanson, adjunkt i kirkehistorie
Intet nyt under solen. Hvem kan begynde på ny, når historien klistrer til os?
Dette oplæg søger at problematisere idéen om "nye begyndelser" gennem et kirkehistorisk og kunstnerisk blik. Hvor og hvornår begynder ”det nye”? Hvem har retten til at definere det? Kan vi overhovedet begynde forfra, når historiens mørke kapitler kaster sin skygge ind i nutiden? Med udgangspunkt i henholdsvis vores kirkehistoriske og kunstneriske praksisser, lægger vi op til en åben samtale om, hvordan vi kan navigere mellem historiens klister og håbet om nye begyndelser – og om, hvordan vi sammen kan tage ansvar for både fortid og fremtid.
Søren R. Fauth, forfatter, dr.phil.
Nye begyndelser og evige gentagelser af mørke og lys
Noget må, som bekendt, gå under for at noget nyt kan opstå. Den østrigske forfatter Thomas Bernhard hævder et sted, at det ind mellem kan være nødvendigt at rive et bånd over med vold og magt for at noget nyt kan opstå. Sådan forestiller jeg mig, at alle skilsmisser må være, men det er sikkert min begrænsning, at jeg kun kan forestille mig skilsmissen som en akt, der involverer et (selv)overgreb.
I foredraget vil jeg med udgangspunkt i mit eget forfatterskab forsøge at sige noget væsentligt om menneskelivet, om
kærligheden, om alle de tab, vi lider fra fødsel til død, og ja: om det nye, der bliver os givet, når vi allermindst venter det.
Det spirende håb, de nye muligheder, midt i alle nedrivningerne, ødelæggelserne, tabene.
Koncert: med Julie Andkjær Olsen
Torsdag med vinger
Med udgangspunkt i klavermusik af bl.a. Bach, Brahms og Janacek samt egne tekster vil pianist Julie Andkjær Olsen føre os ind i verden og ud af den igen, komplet med forspil, død og nyorientering. For er en slutning ikke en nødvendig forudsætning for en begyndelse? Og kan vi forestille os en helt uberørt, ny virkelighed eller må vi snarere stykke den
sammen af musik, erfaring og tankestof fra den gamle verden? Kan vi lappe på det vi har, og hjælpes ad med at sy verden sammen igen? ’Torsdag med vinger’ er en musikalsk meditation, der kredser om struktur, sammenbrud og nye muligheder.
Julie Andkjær Olsen er pianist, men arbejder også i andre kunstneriske genrer; dansen, ordet og billedet.
Marianne Lynge Krog, præst for grønlændere i Danmark
Vedholdenhed, vilje og viden
I samme takt som fortidens skeletter er faldet ud af skabene, er behovet for at blive set, anerkendt og respekteret vokset i tiltagende og påtrængende grad hos den grønlandske befolkning, i Grønland såvel som i Danmark.
For den danske befolkning, der lever i en anden og parallel virkelighed, blev det behov mødt forskelligt allerførst, lige fra overraskelse, skyldfølelse, til modvilje, og hos nogen manglende forståelse.
Men den nye geopolitiske virkelighed har sat skub i den højest påkrævede forandringsproces, som allerede har taget sin begyndelse da Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, rejste til Danmark for at mødes med statsministeren og Folketingets formand og sidenhen besøgte Amalienborg hvor kong Frederik modtag ham. Hvorefter Jens-Frederik Nielsen rejste til Grønland sammen med kong Frederik i forbindelse med kongens vigtige og symbolladede besøg.
Hvad skal der til fra dansk og grønlandsk side for at denne udvikling ikke stopper? Ikke kun fra officielt hold
men også befolkningerne imellem..
Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, forfatter og debattør.
Håb og nye begyndelser
Med en verden i voldsom forandring er vi nødt til at bevare håbet. Og der er håb. Masser af håb derude i verden, i de mange fællesskaber. Og mulighed for nye begyndelser i de forandringer som den vilde udvikling i verden, bringer os. Med udgangspunkt i de mange samtaler, Rune Lykkeberg gennem de sidste mange år hver uge har haft med intellektuelle fra hele verden, vil han tale om sammenbrud, opløsning, håb og nye begyndelser.