Det uendelige i det endelige. Om fantasti, rastløshed og metafysik

Filosofien efter romantikken har i høj grad bestræbt sig på at bekræfte den rene dennesidighed. Vi kender det fra så forskellige filosofiske retninger som livsfilosofien, dele af fænomenologien, positivismen, socialkonstruktivismen, poststrukturalismen og den dekonstruktivistiske filosofi. Man kan samlet kalde denne ellers blandede pose filosofiske bolcher for immanens- og endelighedstænkning. Denne form for tænkning vil typisk være stærkt metafysik- og religionskritisk, fordi metafysik (typisk) og religion (uden undtagelse) indfører et transcendensplan i tænkningen, dvs. en form for hinsidighed eller udefrakommende instans, der hævdes at have normativ betydning for immanensen.
I foredraget vil jeg forsøge at udfordre endelighedstænkningens hegemoni ved at argumentere for, at uendelighed og transcendens faktisk manifesterer sig i det endelige og dennesidige. Det viser sig nemlig, at fantasien og den menneskelige kreativitet må fortolkes som det uendelige i det endelige og som en transcendens i immanensen. Spørgsmålet er blot, hvilken teologi disse uendeligheds- og transcendensmanifestationer lægger op til.

Entré kr. 25 per enkeltforedrag. Medlemskab kr. 50 per semester for studenter/pensionister, kr. 75 for øvrige. Henvendelse om medlemskab kan ske til kassereren på marielouise.wadum@gmail.com.